Ottetallet symboliseres af to kvadrater, der er lagt oven på hinanden. Kvadratet er som nævnt symbol på det jordisk perfekte, og her vises to fuldkommenheder. For de kristne er otte opstandelsens tal, men oprindeligt var det symbol på reinkarnation og dermed på evigt liv. Evigheden angives ved at lægge ottetallet ned. De to kvadrater symboliserer vejen ned i inkarnation i de fire elementer (involution), og vejen tilbage ved at frigøre sig til bindingen til de fire elementer (evolution). I det gamle Egypten kaldte man dette symbol for ”de ottes by”. I legenden finder Osiris solguden Shu, som er lyset eller solkraften, og det fortælles, at Osiris møder Shu på trappen til ”de ottes by”. ”De ottes by” er det godes og det ondes to firkanter. Osiris er guden, der har tilintetgjort ”oprørets børn” – de onde principper i Nun (urhavets kaos). Man kan sige, at der er fire trin ned (de fire elementer er en forudsætning for manifestationen), men det medfører samtidig, at der er fire trin op på vejen tilbage.

Kundalinikraften − den psykiske kraft – stiger op gennem de endokrine kirtler eller åndelige centre. Spiralbevægelsen giver associationer til en slange, som også symboliserer skabende kraft. Denne kraft kan bruges eller misbruges. Den kan bruges til egoistisk seksuel tilfredsstillelse, og denne kraft er destruktiv, og derved repræsenterer slangen fristelse. Den samme energi − løftet og forædlet − er skabende og healende.

På grund af sin form danner ottetallet et billede af to sammenflettede slanger. Slangerne danner Hermes-staven − den heroldstav, som gudernes sendebud Hermes afbildes med. Den kaldes også caduceus, og den repræsenterer rygsøjlen. Slangerne er symbol på den duale kundalinikraft − Ida og Pingala − der smelter sammen i en syntese i Sushumna (den æteriske rygsøjle). Hermes-staven eller caduceus er dermed symbol på menneskets åndelige udvikling.

Ottetallet kan sammenlignes med en drivrem, der overfører kraft fra motorens drivhjul. Ofte er drivremme krydsede og danner præcis samme form som et ottetal. Næsten alle symboler, der har form som et ottetal, repræsenterer det grundlæggende princip i evolution – det vil sige overførsel af kraft fra en cyklus eller form til en anden og højere. Otte er evolutionens tal, og det har relation til cyklussernes spiralbevægelser. Otte er tallet for tidens uundgåelige og fremadrettede pres. Et symbol for ottetallet og tiden er timeglasset.

I matematik er ottetallet på den ene side et symbol på uendelighed, og på den anden side et symbol på regenerering og overgang til et nyt stadie eller en ny bevidsthedstilstand. Den ottende dag kendetegner ofte opstandelse.

Fordi evolution kan stimuleres ved at genså, hvad der i forvejen er sået, er ottetallet det perfekte symbol på balance − eller forholdet mellem årsag og virkning.

Ottekanten eller oktaederet er en mellemform mellem kvadratet og cirklen − og det er et symbol på regenerering. Fordi det indikerer genfødsel, er det samtidig et symbol på dåben, og kirkens døbefonde var oprindelig ottekantede.