"… En af de vigtigste forskelle mellem menneskets og den dyriske bevidsthed har udviklet sig via den guddommelige lov om nødvendighed. Loven har givet mulighed for udvikling af ansvarsfølelse over for familien. Når dyr eller fugle kan klare sig selv fysisk, bliver de forladt af forældrene og overladt til sig selv. I menneskets tilfælde er den fysiske omsorg for barnet, f.eks. omsorgen for dets psykologiske udvikling, blevet udvidet gradvist, sådan at det enten var forældrene, kirken, samfundet eller staten, der havde ansvaret for det i mange år. Tidsrummet varierer efter fødested eller – land og social status."

Alice A. Bailey, Udviklingen i Den Nye Tidsalder, s. 133

Der findes ingen mere langtrækkende betydning af forældres uansvarlighed end en offentliggjorte statistik, der oplyser, at 40% af de hjemløse i USA engang var i familiepleje − det var børn, hvis forældre ikke kunne eller ville tage sig af dem. Lovgivning om familiepleje begyndte i USA først i 1980'ere, men de hjemløse, der nu er voksne, er rodløse og uden bedsteforældre, der kan passe deres børn og uden den legendariske "nødvendige tilflugt". Deres egnethed som forældre er yderligere forringet af stoffer, alkohol, fattigdom og mentale forstyrrelser, og det giver deres afkom et risikofyldt liv.

Selv blandt velfungerende familier hæmmer seksuel sentimentalitet mange fornuftige mennesker i forhold til deres børn. Forældrene får viklet sig ind i en uigennemskuelig følelsesmæssig reaktion, der er baseret på gode intentioner, sentimental kærlighed, og "hvad mon folk vil tænke". Den tibetanske mester Djwhal Khul mener, at forældrekærlighed for det meste består af ønsket om at vise kærlighed, at få kærlighed og frem for alt at have det behageligt og være fri for stress. Nogle forældrepar forsøger at få fred i sindet på deres børns bekostning. Andre forældre giver klart udtryk for, at de føler sig uduelige, fordi de er ubeslutsomme og undgår at tage stilling til seksualundervisning og prævention, selvom de oplever, at deres børn og børnebørn føder uønskede babyer, der står i vejen for deres ambitioner. Hvorfor er det så vanskeligt for ellers oplyste forældre at se bort fra gammeldags moral og falske forlegenhed på grund af deres børn?

Babyer giver økonomisk og følelsesmæssig stress i ethvert ægteskab, og hvis unge forældre ikke har et tilstrækkeligt stærkt bånd til hinanden, bliver resultatet skilsmisse. Enten er man gift eller også er man det ikke, og hvis man er gift, så medfører det en binding. Man skal acceptere hinanden − ikke kun som et par (baseret på enhed), men som en forældreenhed eller familie (baseret på syntese). Forældre med tætte bånd bliver via gode og dårlige tider styrket af deres opfattelse af følelsen for familiens hensigt. Kærlighed og loyalitet er ikke længere et problem, og parforholdet kræver kun begrænset direkte opmærksomhed. Denne familie er parat til at få børn.