VI
NATURVIDENSKAB
”Når vi betragter atomet,
står vi ved skabelsens daggry.
er begyndelsen til tid og rum.”
Natlig forelæsning, februar 1980
HVOR LANGT?
Hvor langt strækker rummet sig?
Hvor lang er tiden?
De tanker tumlede jeg med,
da jeg var tre år gammel.
”Rummet strækker sig så langt,
som noget kan strække sig,
og tiden er så lang,
som noget kan være.”
Det sagde min barnepige,
da jeg var tre år gammel,
og det forekom mig at være så rigtigt,
som noget kunne være.
MENNESKE − LIV − FORM – LYS
29. og 30. marts 1961
Natlig forelæsning.
Gengivet efter hukommelsen af Viola Petitt Neal.
I mennesket er de syv stofplaner vævet sammen. For de tre højere planers vedkommende er der færre frekvenser i vævet. Indenfor rammerne af det mønster, vi kalder ”mennesket”, er der mange mindre mønstre. Det mere udviklede menneske har et bevidsthedsmønster, der omfatter flere af de højere frekvenser.
Mødet mellem ånd og stof er begyndelsen til bevægelsen − oprindelsen til den frekvens, der går udad i en spiralformet bane. Den elektriske svingningskreds er mønstret for den skabende proces. Den er mønsteret på det kosmiske ægteskab, hvoraf de udadgående spiralformede frekvenser opstår, der udgør det skabte verdensalts væv.
Lyd er den frekvens, der opbygger formen. Formen er en sfæroide. Det er det grundlæggende formmønster, fordi al frekvensbevægelse er spiralformet. Galakser og solsystemer eksponerer dette sfæroide mønster, og det samme er tilfældet med en regndråbe.
Når livet møder formen, begynder matematikken, der kan defineres som læren om den måde, hvorpå liv og form påvirker hinanden. Det er loven om den spiralformede bevægelse. Albert Einstein sagde, at rummet var krumt. Han havde til en vis grad opfattet denne spiralbevægelse og den sfæroide form, som er resultatet af frekvensernes bevægelse i det skabte univers.
Svingningskredsen − ånd og substans − er den kosmiske dans i et ordnet mønster − Shivas dans. Det er denne kosmiske dans i ordnede mønstre, der skaber former, som livet kommer til udtryk igennem, og det er dette mønster, primitive folkeslag efterligner i deres rituelle danse. Planeterne, der kredser i solsystemet, opfører en kosmisk dans. Til sidst går det op for os, at alle matematiske forhold kan udtrykkes i spiraler, der skærer hinanden.
Da livsaspektet er den positive pol, er formens første udadgående bevægelse i retning af stoffet bestemmende for den formtype, der opbygges. Vi siger derfor, at livet behersker formen.
Universet er et frekvensmønster, og den vinkel, hvori frekvenserne skærer hinanden, er bestemmende for det, der manifesteres. Når bestemte frekvenser skærer hinanden i bestemte vinkler, opstår der fysisk lys, der i sig selv er en frekvens. Lyset forplanter sig ikke hele vejen hertil fra Solen − men det gør frekvenserne, og når de skærer Jordens frekvenser, fremkommer lyset som resultatet af dette møde. Lyset er summen af frekvenserne, idet de rammer hinanden, og varme er differencen mellem de to frekvenser, selvom vi i vintertiden er nærmest Solen, har vi alligevel vintervejr og mindre lys og varme på den nordlige halvkugle. Det skyldes skæringsvinklen. Den afgørende faktor er altså ikke afstanden til Solen, men skæringsvinklen mellem de specielle frekvenser, der er ophav til lys og varme. Vinteren skyldes den mere skæve vinkel til Solen.
UNIVERSETS BOG
KORRESPONDENSER
I ENERGIMØNSTRE
16. oktober 1961
Natlig forelæsning.
Gengivet efter hukommelsen af Viola Petitt Neal.
I forelæsningen var der nævnt forskellige korrespondenser eller analogier, som skyldes, at mønsteret gentager sig i det uendelige i Universet. Med hensyn til disse korrespondenser fremhævede læreren forskellige forhold, og vi er allerede fortrolige med nogle, men alligevel findes der en dybere forståelse af, hvad de indebærer. I dette mønster, der ustandseligt gentager sig overalt i Universet, er der for det første altid to polariteter − ånd og stof − tanke og følelse − maskulint og feminint − etc. Dette mønster har sin oprindelse i vekselvirkningen mellem to polare modsætninger. Denne vekselvirkning skaber andre polare modsætningspar, der igen påvirker hinanden. På denne måde dannes mønsteret. (Der blev præsenteret tankeformer af denne proces.)
Der er et samspil mellem de to poler, og fra dette møde mellem polare modsætninger udgår der noget, som ligner egerne i et hjul. I denne tankeform, der blev vist, så man for enden af hver ege et cirkelformet punkt eller en cirkel, der betegnede et andet energipunkt. Disse energipunkter var adskilt fra hinanden − de var positive eller negative og vekslede med hinanden hele hjulet rundt. Der opstod straks et samspil mellem disse plus- og minuspunkter, der angav den positive og negative polaritet. De så ud til at skille sig ud fra det oprindelige hjul, og der opstod et samspil imellem dem, og igen udgik der noget fra dem, der lignede egerne i et hjul, indtil man så Universets mønster som en vældig kugle med energipunkter. Jeg kunne se, at der var et kolossalt samspil, og mønstret var altid kredsformet og kraftlinjerne spiralformede.
Hele Universets mønster er materialiseret geometri, og energien strømmer ud i spiralform. De geometriske former er udsnit af en kugle, og deres linjer er faktisk ikke lige, selvom vi forestiller os dem som lige. De er alle sammen udsnit af en stor planet eller buer af en cirkel, kunne man sige, og ikke bare mønstre i lige linjer. Man ser for eksempel en trekantform, der er en cirkelbue, tre buer og ikke tre lige linjer, der skærer hinanden.
En lige linje er ganske vist den korteste afstand mellem to punkter − men i Universet er hele rummet krumt. Buen af en cirkel eller en kugle er den korteste afstand mellem to punkter. Han sagde, at når Einstein talte om, at rummet var krumt, var det denne tanke, han prøvede på at give udtryk for. Einstein havde ikke selv en helt klar forståelse af det, og han kunne ikke fremstille det billedligt, så folk virkelig forstod det.
Når to modsatte poler mødes, er disse energimønstre – hjulets eger – som vi ser, når vi betragter det på nærmere hold, spiralformede og ikke lige energilinjer. Til sidst bliver der et så vældigt væv af disse kraftlinjer, at vi får et atom eller et solsystem.
Der opstår et atom, når kraftlinjerne buer indad mod hinanden og i stedet for at gå udad går ind i et indre mønster. Når det sker, ophører de med at være energi og bliver til substans. Hvis de bliver ved med at bevæge sig udad, er de energi. Det væv, der dannes af disse energier, bevarer spiralformen eller bevægelsen, fordi alle energier bevæger sig på den måde, idet de skærer hinanden, og fortsætter med at give hinanden en spiralformet eller cirkulær fremdrift.
Læreren sagde, at vi i nat læser i ”Universets bog”. Der er nogle helt enkle principper, som vil gøre det meget let for de videnskabeligt anlagte på enhver planet at forstå en stor del af energiens og substansens mysterier, hvis man får den rigtige forståelse af disse principper. Når Universet fungerer på denne måde, er det klart, at korrespondenserne fungerer analogt hermed, for vi ved, hvordan mønsteret fungerer. Det fungerer på samme måde, hvad enten det drejer sig om et atom eller et solsystem. Der er et neutralt punkt mellem modsatte polariteter − mellem plus og minus − positivt og negativt.
Jeg prøver på at huske, hvad det var … at huske resten af denne forelæsning, for det var ret vigtigt. Forelæsningen i morgen aften handler om magnetisme, så jeg må prøve at komme i tanke om det, der blev sagt under forelæsningen i nat.
OPRINDELSEN TIL MAGNETISME
16. oktober 1961
Natlig forelæsning.
Gengivet efter hukommelsen af Viola Petitt Neal.
Denne forelæsning handler om oprindelsen til magnetismen eller om, hvad magnetisme er.
Overalt, hvor der er et samspil mellem modsætninger − som er Universets mønster, oprindelsen til al energi, al substans og al form − virker dette samspil næsten som om Universet på en eller anden måde, der går over min forstand, hvilede i et neutralt punkt som et homogent (ensartet) univers, der bliver heterogent (uensartet) ved at blive delt op i polare modsætninger.
Han mindede os om Spencers definition af evolution: ”Evolution er integreringen af stoffet og jvf. en spredning af bevægelsen, hvorved en ubestemt, usammenhængende ensartethed går over i en bestemt, sammenhængende uensartethed, og de involverede kræfter undergår en tilsvarende omformning.”
Dette samspil er oprindelsen til al manifestation i Universet. I denne vældige aktivitet er der hvilepunkter eller ”neutrale punkter” − i hjerteslaget er der for eksempel hvile- og aktivitetspunkter. Vi er fortrolige med dette forhold, og han prøvede på at give os analogier. Han sagde, at der er neutrale punkter. Han vendte tilbage til omtalen af atomet og sagde, at det bestod af sammenslyngede energispiraler − de bevæger sig indad mod sig selv. Når disse store udadgående energispiraler vender sig indad mod sig selv og danner et mønster, får man et atom, et solsystem, et menneskeligt væsen, en plante eller et dyr, en form, hvorigennem livet strømmer. Mønsteret er altid det samme.
Energierne bevæger sig i dette mønster − ind i en hvirvel og ud af en anden − og der er derfor altid en lille fordybning i den øverste ende af et atom, en planet eller en sol og en lille udbuling ved den udadgående bevægelse – men i det mønster, hvor de spiralformede energier bevæger sig ind imod hinanden gennem midtpunktet af enhver synlig eller usynlig form, er og bliver det samme. Der er et punkt, hvor disse energier bevæger sig omkring hinanden, som om de drejede sig omkring en stav. Denne stav (og det er et skematisk billede) er det neutrale punkt. Dette mønster er i konstant bevægelse, men ser ud til at være stabilt, fordi mønsteret er stabilt. Energierne er i bevægelse hele tiden.
Alle former − for eksempel et atom, hvorigennem to poler kommer til udtryk − er energimønstre. De ser ud til at være stabile, fordi mønstrene ser ud til at være det − men energierne bevæger og ændrer sig hele tiden. Det var en ny tanke for de tilstedeværende studerende. Det var rimeligvis en ny eller en anden opfattelse af atomet. Disse energispiraler bevæger sig, idet de danner det stabile mønster − men energierne er i konstant forandring.
Hvis man for eksempel tager et billede af et atom (han præsenterede et for at anskueliggøre sin ide − men det var tredimensionalt ligesom en tankeform), kan man se, hvordan energierne bevæger sig. De to energier var af forskellig farve i tankeformen − for at vise os kontrasten var minus (÷) − energien blå og plus (+) − energien rød. De strømmer ind, og på det sted, hvor de går ind i et atom, en planet, en sol eller noget andet, er der en lille fordybning, og der, hvor de går ud, er der en lille udposning. Enhver kugleform er ikke helt perfekt. Hvor energierne går ind, er der dette såkaldte ”neutrale punkt” i midten. Det afbildes skematisk som en stav. Energierne krydsede hinanden under deres bevægelse. Disse spiraldannede energiformer bevægede sig frem og tilbage omkring denne stav. De dannede faktisk staven. Den var der ikke til at begynde med, men fremkom fordi de bevægede sig på denne måde, og den lignede den merkurstav, som lægerne bruger som deres symbol. De strømmer ind og bevæger sig i spiralform, idet de krydser frem og tilbage over hinanden. Merkurstaven er en flad form, og denne var tredimensional. Under denne bevægelse skaber de et ”neutralt punkt” i midten af atomet eller formen.
Det er det, der holder et menneskeligt væsen – livet − i manifestation − livet i en form. Det er faktisk dette neutrale punkt, der holder et atom i manifestation. Nutidens naturvidenskabelige forskere betegner det som en ”neutrino”. De kalder det en ”neutral partikel” − utvivlsomt i mangel af en bedre betegnelse, fordi der er tale om visse abstrakte begreber, som det ikke er let at udtrykke i en konkret form. Dette ”neutrale punkt” er en energitype, som står i forbindelse med magnetisme – den sammenholdende kraft i Universet.
Disse utallige stave eller neutrale punkter i ethvert atom og enhver form i Universet er det, der holder det i manifestation. I denne forbindelse er det magnetismens hemmelighed. Det er disse ”neutrale punkter”, der holder Universet i manifestation fra et atom til et solsystem − en sol eller en planet, og hvis der blev grebet forstyrrende ind i dem, ville det få meget destruktive følger. Det ville være mere ødelæggende for livet end for formen. I en periode ville man i en vis forstand skabe ”døde” atomer. Dette udtryk er ikke så meget et egentligt begreb som en måde at beskrive det på.
Det ”neutrale punkt” holder på en måde de to poler på så stor afstand af hinanden, at der kan opstå et samspil imellem dem. Det fungerer som en stødpude imellem dem. Det holder dem så langt fra hinanden, at der opstår et samspil, og mønsteret alligevel bevares. Han siger, at der skal være et samspil mellem disse to kræfter eller energier. Man kan ikke skabe det − man må bevare det. Det er den rigtige måde at udtrykke det på. Samspillet skal holdes ved lige − men de to poler skal holdes på så stor afstand af hinanden, at de ikke støder sammen.
Det ”neutrale punkt” er den såkaldte stav, som man benævner det af mangel på et bedre udtryk. Afstandsfeltet står i forbindelse med magnetisme. Dette kan forklare det fænomen, der kaldes magnetisme, og som man af og til omtaler som den tredje energi. Det ser ud til at være statisk magnetisme, fordi det er de ”neutrale punkter”. Den bevæger sig ikke som elektricitet eller andre energier, man taler om. Det er den kraft, der holder energierne på afstand af hinanden, og som holder dem sammen i Universets ”neutrale punkt” − den kraft, der holder de to store poler adskilt og holder alle de former sammen, der skabes af disse to poler. Det er en meget interessant ide. Magnetismen er tiltrækningen og frastødningen.
23. maj 1962
Viola Petitt Neal stiller ind på viden.
Under en samtale om magnetisme mellem SK og VPN opstod der en pause, og VPN fortalte om sine indtryk af det, hun havde fået at vide om emnet. Idet hun stillede ind på dette kundskabsområde, modtog hun følgende indtryk:
Magnetisme er det skabende resultat eller udslag af mødet mellem de to modsatte poler − ånd og substans eller stof. Generelt er sjælen en magnet.
En egentlig, fysisk magnet består af to modsatte poler, positiv (+) og negativ (÷) elektricitet, der er i ligevægt. En magnet kan deles i sine komponenter − den positive og den negative elektricitet − ved at føre en leder gennem det magnetiske felt vinkelret på dette. En permanent magnet er en magnetisk hvirvel, hvor positiv og negativ elektricitet konstant blandes i lige mængder i et evigt mønster.
Når en leder føres vinkelret gennem dette felt, danner man symbolsk et kors. En induktionsmagnet opstår i en strømkreds − der ikke er et permanent mønster. Der findes et mønster, men kun så længe, der er strøm på. Et eksempel er elektromagnetismen. Der er et svagt magnetisk felt omkring en strømførende ledning, fordi der i hele dens længde er positiv og negativ elektricitet i lige stor mængde, så længe der er strøm på tråden. Man har altså her en midlertidig magnetisk tilstand.
Magnetisme på det fysiske plan er en ligelig mængde positiv og negativ elektricitet, der permanent eller midlertidigt holdes sammen i et mønster. Magnetismen, som den kommer til udtryk på det fysiske plan, er et almengyldigt mønster på hele skabelsesprocessen.
Sjælen som magnet betragtet har ligelig del i både ånd og substans og bliver altid betegnet som magnetisk.
Magnetisme burde ikke betegnes som tiltrækning, men snarere som en kraft, der enten permanent eller midlertidigt har ligelig del i to modsatte polariteter. Man kunne få en klarere forståelse af magnetismens natur, hvis man beskrev den på den måde. Tiltrækningsaspektet er i en vis forstand noget, der følger med dette fundamentale princip.
Magneten (sjælen eller jernmagneten) tiltrækker det, man kunne kalde det ufuldkomment skabte, fordi den i det, den tiltrækker, forsøger at etablere den fuldkomne tilstand, i hvilken de to modsatte polariteter findes i ligelig mængde. Et eksempel: Den fysiske magnet, der tiltrækker en stålknappenål, skaber midlertidigt ligevægt mellem de to polariteter i knappenålen.
Mennesker, der i højere grad er bevidste om, at de er en sjæl, virker tiltrækkende på dem, der stadig kæmper med deres forestilling om, at de er en personlighed. Det er hemmeligheden ved den tiltrækning Kristus − som det fuldkomne udtryk for en magnet − havde på folket i Palæstina.
I denne forbindelse er det interessant at tænke på, at der er nogle clairvoyante, som kan se den blå farve (det åndelige aspekt), og den røde farve (det stoflige aspekt) ved hver sin ende af en magnet. Blåt og rødt er to farver, der på en måde er de polare modsætninger i farvespektret. Det er en gentagelse af polaritetsmønsteret.
En krystal er en magnet med dielektriske polariteter af positiv og negativ energi i ligelig mængde, der i denne forbindelse svarer til og er det modsatte af den elektriske energis polariteter. Dielektrisk energi er den åndelige polaritet og elektrisk energi den stoflige.
Diamagnetisme er lige store ladninger af positiv og negativ dielektrisk energi, der danner et permanent eller midlertidigt mønster. Dielektrisk og elektrisk energi, der i kraft af deres relation danner et skabende mønster, er et solsystem, som i virkeligheden er en magnet, hvor de to energier − den dielektriske og den elektriske − er i ligevægt.
NEUTRONEN
20. september 1964
Natlig forelæsning.
Gengivet efter hukommelsen af Viola Petitt Neal.
Neutronen er substansens lydbinder. Den endelige og sidste hemmelighed ved atomet skal ikke søges i elektronen eller protonen, men i neutronen. En undersøgelse af de forskellige elementer vil afsløre det, man kunne betegne som en harmonisk variation i lydbinderen (neutronen). Hvis man ser på en tabel over det periodiske system, vil man der finde et mønster over, hvordan lydbinderen fungerer i et ordnet − og man kunne sige harmonisk − mønster. Ordet atomvægt kunne erstattes med udtrykket atomar lydbinder.
Keplers opdagelse af forholdet mellem planetbaner er et andet eksempel på lydbinderens mønster − det, man kunne kalde en kosmisk atomskala, for vi må huske, at et atom er som et solsystem og omvendt. Overalt i Universet vil man finde solsystemer, som i deres struktur svarer til ethvert af substansens atomer. Med hensyn til mønster og struktur svarer en sol med en enkelt planet med andre ord til et brintatom − etc. Asteroider vil for eksempel vise sig at svare præcis til andre af atomets partikler. Man kunne sige, at sfærernes musik ikke blot er en poetisk forestilling.
Grunden til, at denne forelæsning bliver holdt på det nuværende tidspunkt, er nogle opdagelser, som man mere eller mindre tilfældigt har gjort i Rusland. Nogle mystiske dødsfald i en forskergruppe førte næsten ved et tilfælde til opdagelsen af en bestemt lydfrekvens, der påvirker lydbinderen i jernatomet. Det er en supersonisk frekvens − et overordentlig smalt bånd på den supersoniske skala, men dødbringende, fordi det påvirker de røde blodlegemer hos mennesker og dyr.
Denne frekvens ville også i høj grad kunne ødelægge og bringe forstyrrelse i det nuværende planterige uden dog at være øjeblikkeligt dræbende. Heldigvis har man endnu ikke opdaget nogen metode til at styre og kontrollere denne supersoniske frekvens, sådan at man ville være i stand til at dræbe en enkelt befolkningsgruppe i en bestemt del af verden − eksempelvis Londons indbyggere − uden at de, der udsendte frekvensen, selv ville blive dræbt. De, der har gjort denne opdagelse, ved, at risikoen og faren er enorm, og den har allerede været årsag til alvorlige ulykker selv i forbindelse med små og kontrollerede laboratorieeksperimenter.
Denne bestemte supersoniske frekvens ændrer jernlydbinderens ”tone” eller frekvens. Dermed nedbrydes jernet og bliver til et andet element (transmutation af et element til et andet) − men den er dødbringende, når den påvirker jernet i blodstrømmen. Man må huske, at den også ville påvirke jern i ethvert andet objekt indenfor dens rækkevidde. Man kan derfor forestille sig, hvad mennesket ville kunne gøre med planeten. De, der tilfældigt har gjort denne opdagelse, ved endnu ikke, hvad det er, de gør, og de er i hvert fald ikke klar over alt, hvad den indebærer. De tør ikke bruge den af frygt for at slå sig selv eller hele menneskeheden ihjel − hvad der uden tvivl ville være muligt, hvis de virkelig anvendte den.
Når man piller ved lydbinderen i atomet, får man ingen radioaktivitet, for her er der tale om et helt andet fænomen. Magnetismens hemmelighed ligger skjult i atomets lydbinder eller neutron. Neutronen er magnetisk. Elektronen og protonen er elektriske. Elektronen og protonen er overordentlig stabile i deres bevægelse. Der dannes et energimønster, som er et brint-, jern- eller guldatom − etc. Det er lydbinderens frekvens (eller mængde af magnetisme), der bestemmer antallet af elektroner og protonladningens størrelse.
Det er interessant at se, at der i elementet jern findes en nøgle eller en dør − kunne man sige − til stoffets struktur. Forholdet mellem elektriciteten, som vi kender den, og jernmagneten viser os, hvordan dette kosmiske mønster fungerer. Når det drejer sig om jern, er der ikke et helt sluttet system. For de såkaldte lederes vedkommende er der ikke noget sluttet system. Når man for eksempel forbinder kobber med jernfeltet i en jernmagnet, strømmer der en lille smule energi − som vi kalder positiv og negativ elektricitet − gennem åbningen i substansens kosmiske mur, og vi har en energi, som vi kan kontrollere og anvende.
Vi vender tilbage til denne ide, at lydbinderen er magnetisk i den forstand, som vi opfatter magnetisme. Det er bemærkelsesværdigt, at gennembruddet med hensyn til elektricitet og det gennembrud, der består i opdagelsen af en sonisk frekvens, der påvirker neutronen, står i forbindelse med elementet jern, der er smuthullet eller døren i substansens kosmiske mur. Opdagelsen blev gjort i Rusland i forbindelse med undersøgelsen af Van Allen-bæltet og anvendelsen af Teslas arbejde. Kendskabet til denne lydbinder kunne føre til en kontrol over atomenergien, der ikke indebærer død eller fare for planeten, fordi der ikke er tale om nogen radioaktivitet. Vi kunne på den måde få en ny energikilde.
Der er en tredje metode, som hverken er fusion eller fission. Den står i forbindelse med soniske frekvenser, der anvendes på en anden måde end den, russerne bruger i relation til deres nye våben. Deres opdagelse kan føre til et nyt energigennembrud for mennesket − til noget, der kunne blive til gavn for hele evolutionsprocessen, og det kunne komme århundreder forud for sin tid. Disse opdagelser er derfor ikke altid ulykkebringende. De kan af og til fremskynde en udvikling i god retning, som ellers ville kræve århundreder. Som det så ofte er tilfældet, er det faren, der forcerer tempoet i fremskridtet.
Ethvert atom er et sluttet elektromagnetisk system. Neutronen er magnetisk. Elektronen og protonen er elektriske. Udefra ser det ud som et atom af en bestemt substans og er det virkelig også. Det er brint, guld − etc. I senere forelæsninger vil vi komme ind på andre aspekter af dette gennembrud.
Der var seksten studerende til stede, og mindst fem af dem lod til at være engelske eller amerikanske. Jeg tror, det var naturvidenskabelige forskere. Jeg tror nok, jeg er en interesseret tilhører.
TID OG RUM
4. oktober 1964
Natlig forelæsning.
Gengivet efter hukommelsen af Viola Petitt Neal.
VPN: Han siger:
”I denne forelæsning vil vi forsøge på at fremsætte nogle begreber, som adskiller sig fra dem, der som regel falder inden for rammerne af nutidens tænkning. Man må have kendskab til visse begreber for at kunne tænke over den verden, vi opfatter med de fem sanser, fortolker med tanken og farver med følelserne.”
”I nat vil vi omtale to af disse begreber − tid og rum. Vi vil bruge en noget mangelfuld analogi og sige, at tid og rum er den ramme og det glas, hvorigennem vi betragter Universet, som er billedet. Tid og rum er begreber, mennesket har opfundet og benytter som sine redskaber og metoder til i tænkning at give udtryk for det, som det opfatter.”
”I nat vil vi tænke i lyd og sekvens, idet vi næsten ligestiller lyd med rum og sekvens med tid. Vi vil altså ligestille sekvens og lyd med tid og rum, idet vi går fra et accepteret begreb til et mere udvidet.”
”Det synlige materielle univers er sammensat af lyd i ordnet sekvens. Denne ordnede sekvens er grundlaget for matematikken, og matematikken er faktisk videnskaben om det, man kalder ‘tid’. I denne forbindelse må vi huske, at de almindelige forestillinger om tid er mangelfulde.”
”Sekvens er et mere udvidet begreb, og vi må definere sekvens som øjeblikkelig eller tidløs og med mange stadier derimellem.”
”Vi har sagt, at Universet er sammensat af lyd, og vi taler om det materielle univers. Vi vil her definere substans som afgjort forskellig fra stof, idet vi med stof mener noget materielt i den betydning, vi sædvanligvis lægger i dette ord. I kemien er vi fortrolige med en mættet opløsning, lige før en kemisk forbindelse begynder at bundfælde sig i opløsningen. På et vist kritisk punkt kan den ubetydeligste forandring sætte udfældningen i gang. Indtil da er den usynligt til stede i opløsningen.”
”Vi vil nu definere substans. Substans er den tilstand i Universet, der svarer til tilstanden i opløsningen, lige før udfældningen begynder, og stoffet er udfældningsproduktet.”
”I det større billede af Universet er det lyd, der bevæger sig i ordnet sekvens, der får substansen til at bundfælde sig, og den bliver til stof, der bærer præg af ordnet sekvens og af et fuldkomment mønster, som vi betegner som forskellige elementer. Denne ordnede sekvens er Universets tidbinder. I relation til denne forelæsning kan vi definere matematik som videnskaben om Universets tidbinder og fysik som videnskaben om Universets lydbinder. De to videnskaber er naturligvis indbyrdes afhængige af hinanden og kan ikke adskilles.”
”Jeg vil gerne have jer til at tænke på ordnet sekvens som noget langt mere end jeres sædvanlige opfattelse af tid. Ordnet sekvens bestemmer bølgelængde. I Universets større struktur er det bølgelængden, der bestemmer elementets art. En kombination af lydsekvens skaber et bestemt element af materielt stof. Lyd, der bevæger sig i bestemte ordnede sekvenser til et skæringspunkt, udfælder af substansen et ordnet arrangement af elektroner og protoner med lydbinderen, neutronen, og det kalder vi stof. Sekvensen er atomets tidbinder.”
”Denne tidbinder forklarer det stoflige atoms matematiske og ordnede arrangement. Den bestemmer også længden af dets tilværelse. Man kan fatte atomets ordnede arrangement − men hvis det ikke var for den radioaktive substans, ville man ikke kunne finde ud af ret meget med hensyn til dets varighed.”
”Vi vil her omtale en ny opfattelse af rummet. Vi må erkende, at alle disse definitioner er mangelfulde − men vi bruger dem ikke desto mindre til at udvide begreberne.”
”Rummet er et grænseløst væv af lyd, der bevæger sig i ordnet sekvens. Det, man kalder rummet, er det større område, i hvilket substansen endnu ikke har udfældet sig til stof. Man opfatter atomer eller solsystemer som eksisterende i det, man kalder rummet. De eksisterer indenfor en ordnet sekvens af lyd. Disse tanker rummer nye horisonter for videnskaben. Den, der iagttager denne ordnede lydsekvens og det materielle univers, befinder sig naturnødvendigt i en strategisk position. Iagttageren modificerer til en vis grad mønsteret. Mennesket kan gøre dette til sin egen ødelæggelse eller på en sådan måde, at det i højere grad bliver herre over sine materielle omgivelser, udvider sin forståelse og når frem til højere trin af moralsk ansvarsfølelse i et ordnet univers.”
”Forudsætningen for udviklingen af moralsk ansvarsfølelse hos mennesket i et ordnet univers er kendskab til naturvidenskaben og den forståelse af hensigten med tilværelsen, som opnås gennem den undervisning, der gives i en anden afdeling af denne skole.”
VPN: Der var sytten personer til stede, hvoraf fire var kvinder. Den, der sad til højre for mig, skulle have overværet den tidligere forelæsning om lydbinderen. Hele dette kursus ledes af første stråles ashram. Forelæsningerne om lydbinderen var fra syvende stråles ashram.
DEN ESOTERISKE OPFATTELSE
AF STOF OG ENERGI
24. januar 1972
Natlig forelæsning.
Gengivet efter hukommelsen af Viola Petitt Neal.
VPN: Det var en videnskabelig forelæsning, der faldt ind under femte stråles ashram, og der var over hundrede til stede. Han siger:
”I nutidens naturvidenskabelige verden er man fortrolig med det udsagn, at stof er energi. Det er sandt i bogstavelig forstand, når man begynder med bygningsstenene til alle former − atomerne. I virkeligheden består atomets struktur af tætte energihvirvler. Mønsteret for ethvert atom i Universet − eller man kunne sige dets mønsterstruktur − er i alt væsentligt forholdsvis stabil, men i modsætning til det, I måske har forestillet jer, bevæger energien sig konstant ind og ud af området i bestemte hastigheder. Disse hastigheder bliver til en vis grad modificeret af temperatur og andre årsager, som vi senere kan komme nærmere ind på. Den ide, jeg gerne vil præsentere jer for, er ikke forestillingen om en statisk stofpartikel, men om et stabilt mønster, som energierne konstant strømmer ind i og ud af igen.”
”Atomet består af et stabilt mønster med en tæt, dynamisk spiral-hvirvel af subtil energi, der strømmer ind i midtpunktet af mønsteret i meget store hastigheder. I er vant til at tænke på dette midtpunkt som atomets kerne, og herfra strømmer energien ud igen i stadig videre spiralkegler. Når energien strømmer ind, er den positiv eller plus, og i de udadgående spiralkegler er den negativ eller minus. Hvert atom har et felt, der skabes af den udadgående spiralkegle. Disse spiralkeglers mønster er også stabilt. Alt efter det element, det drejer sig om, kan der være én spiralkegle − som det er tilfældet med brint − eller mange. Disse spiralkegler kalder man nu elektroner. Atomet i sin helhed med den indadgående energihvirvel og de udadgående spiralkegler drejer sig om en rotationsakse.”
”Jeg ville betegne dette som Universets livsenergi − men udtrykket livsenergi giver jer ideassociationer, som vil gøre det vanskeligt for jer at holde hovedet klart, så at I kan tænke kreativt. Vi vil derfor kalde det æterisk energi, idet vi hermed mener ‘en subtil, stærk og altgennemtrængende energi’. Man kunne sige, at hele rummet er et hav af energi, og overalt, hvor vi finder stof eller substans, finder vi denne energi, der strømmer ind i og ud af stabile mønstre. Man kunne betegne et fast objekt (og man må huske, at der hermed menes et objekt, der af de fem fysiske sanser opfattes som fast) som et væv af energimønstre, der er de atomer, som formen består af.”
”Når det drejer sig om levende former − og her må jeg igen bruge velkendte udtryk som en plante, et dyr eller et menneske − har vi også energimønstre. En plante har to ret store energihvirvler, der ligner energihvirvlerne i atomet. Her strømmer energien på samme måde ind til midtpunktet eller kernen i en tæt spiral og ud igen i spiralkegler, der konstant udvider sig. For planteformens vedkommende danner de to hvirvlers udadgående kegler feltet omkring planten, og de sensitive, som kan se disse hvirvler, kan af hvirvlernes og feltets tilstand se, om planten er sund eller syg (eller ved at blive syg). Hos levende planter, dyr og mennesker er der mange ting, der kan skabe uorden i mønsteret og i de indad strømmende energier − men også her er mønsteret ret stabilt. De atomer, der danner formen, får ikke deres mønster eller energi bragt i uorden. For plantens som for atomets vedkommende er den energi, der strømmer ind i hvirvlens midtpunkt eller kerne, positiv og de udvidende keglers udadgående strøm er negativ.”
HYMNEN TIL ISIS
2. februar 1980
Natlig forelæsning.
Gengivet efter hukommelsen af Viola Petitt Neal.
Jeg er jomfrumoderen Isis.
Jeg er matematik.
Jeg er videnskab.
Jeg er lægekunst.
Jeg er den substans, hvoraf alle former
i denne verden er dannet.
Jeg er substansens energi.
Jeg bygger en mangfoldighed
af forskellige former,
hvorigennem livet kommer til udtryk.
Jeg er bevidsthedens guddommelige moder.
Måske kan Isis’ mysterier give os en nøgle til en ny energitype. (Atomets æteriske neutron − atomets første æteriske neutron − det første æteriske underplan af det fysiske plan.)
Kærlighed består i at se og opfatte affinitet og slægtskab. Resultatet heraf er visdom i handling og forståelse.
Udtrykket Helligånden, der i den kristne tro bruges som betegnelse for den stoflige polaritet, er strengt taget substansens energi. De mange indviklede former må have et altomfattende forenklende aspekt.
2. februar 1980
Natlig forelæsning.
Gengivet efter hukommelsen af Viola Petitt Neal.
Idet mennesket opdager en ny energitype, gør det fremskridt ved at bruge fysisk, emotionel og mental energi.
Når vi får kendskab til hemmeligheden ved atomets neutron, har vi åbnet en dør eller et rør, hvorigennem vi kan aflede den energi, der konstant strømmer igennem atomerne, og vi vil opfange den, idet den træder ind i atomet, hvor den er ren elektricitet. Atomet er et energimønster, som koncentrerer den energi, der hele tiden strømmer ind og ud af mønsteret i store hastigheder. Det er energikoncentrationen, der får objekterne til at se ud, som om de var faste. Universets energi strømmer konstant gennem atomer. Ren energi strømmer ind i neutronen og modtager her en plus- (+) − og en minus (÷) -ladning, og på dette punkt af Universets manifestation har alle substansens atomer ensartede mønstre.
I bevidsthedsudviklingen nærmer vi os det punkt, hvor vi vil få kendskab til, hvordan man opfanger denne energi på det sted, hvor den strømmer ind og differentierer sig, og hvordan man (uden fare) kan kanalisere afmålte og kontrollerede dele af den specielt til brug i den materielle verden, men også i den emotionelle og mentale verden. I en vis forstand vil denne energi blive opfanget på det punkt, hvor alt har sin begyndelse.
I Isis’ mysterier i det gamle Egypten havde man kendskab til noget af dette. Læreren sagde:
”I ved noget om skolerne i det gamle Egypten, og det er derfor, I føler jer overbeviste om, at der er en energitype, som man endnu ikke har opdaget eller brugt. Vi nærmer os den tid, hvor denne energi vil blive opdaget og anvendt, og samtidig vil Jordens åndelige hierarki begynde at træde frem i den ydre verden.
”Denne viden ligger gemt i bevidstheden hos en del disciple, som er i inkarnation i øjeblikket. Når tiden er inde til det, vil den komme op på bevidsthedens overflade. Den bliver forsigtigt introduceret af medlemmer af det femte naturrige (det overmenneskelige rige) på det rigtige tidspunkt − og vær overbevist om, at den vil komme. Det er muligt, at denne energi vil blive administreret af nogle få trænede disciple, indviede og mestre, uden at hele processen bliver afsløret for masserne eller for grådige materialister.”
|
