Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

GENNEM FORHÆNGET
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-GENNEM-FORHÆNGET-Neal-&-Karagulla

GENNEM FORHÆNGET (6 af 22)


Har du nogensinde været i en "natklasse"? Er du nogensinde vågnet med nye ideer uden at vide, hvor de stammer fra? Hvis du har, vil denne e-bog hjælpe dig til at forstå dine oplevelser.

GENNEM FORHÆNGET (6 af 22)

II

METAFYSISK OPFATTELSESEVNE

(fortsat)

 

En devisk inkarnation i menneskeskikkelse

 

SK: Kunne du spørge hvordan?
VPN: Hvis det er et spørgsmål, kan jeg stille det.

SK: Hvordan arbejder devaerne, der ser clairvoyant? Hvilken teknik bliver der brugt?
VPN: Han siger:

”Devariget kan som noget helt naturligt se livskraften. Der er et meget nærmere samarbejde mellem energierne og frekvenserne, end det er tilfældet med det menneskelige redskab eller menneskets legemer. Det er ligesom udvekslingsstudenter. Ved sjældne lejligheder er der en af de disciple, som vandrer ad den åndelige vej, der gerne vil vide mere om devariget og får tilladelse til det − ellers er det meget farligt. En sådan discipel kan udlåne sine legemer − det fysisk-æteriske, det astrale og det mentale legeme − til et eller andet troværdigt medlem af devariget − et medlem, der i devariget står på linje med det menneskelige udviklingstrin. Personen får lejlighed til at forstå og lære visse ting i devariget, og devaen træder ind i vedkommendes legemer ved fødslen. Legemerne − astrallegemet, mentallegemet og det fysiske legeme − må være nogenlunde godt disciplinerede. Hvis det ikke er tilfældet, får personen ikke formelt lov til det. Devaen påtager sig disse legemers karma i den pågældende inkarnation og arbejder i og gennem legemerne i menneskeriget. I et dette tilfælde forekommer der meget bemærkelsesværdige evner af mange forskellige slags.

”Devaen er stadig i stand til at se på den måde, alle medlemmer af devariget ser. De er meget interesseret i livsaspektet, især i planters, dyrs og menneskers vækst. De bliver altid forfærdelig irriteret over livløse genstande, fordi de forekommer dem at være så tunge og træge. Der er ganske vist atomart liv i dem − men det ser ud til at have en deprimerende virkning på en deva. De ved ikke hvorfor − men de bryder sig ikke om at iagttage livløse objekter på for nært hold eller for længe, fordi de bliver nedtrykt på grund af substansens træghed. De kan derimod godt lide at iagttage mennesker, dyr og planter, og de kan være meget pålidelige iagttagere. Der er til enhver tid kun meget få af dem i menneskeriget.

”En sådan deva er som et vindue ind til livsaspektet og ser meget klart og ubesværet nogle af de livsaspekter, som mennesket gennem mange inkarnationers disciplin og anstrengelse stræber efter at få at se.”

SK: Hvad sker der med den discipel, der udlåner sit legeme til devaen for at den kan få denne erfaring?
VPN: Han siger, at disciplen er i devariget i den periode, og der lærer vedkommende en hel del. Når disciplen næste gang vender tilbage til inkarnation, giver devaen villigt afkald på legemet, så der er altså ikke nogen klemme på disciplen. Devaen vil som regel gerne tilbage til sit eget rige. Disciplens arbejde i devariget, efterlader et gavnligt præg i menneskeriget. Når der er givet tilladelse til det, er det som regel god karma og ikke dårlig, og disciplen vil praktisk talt altid have helbredende evner og profetisk sans, fordi devaen, som er en del af formens livsaspekt, giver voksende eller levende former harmoni. Det er det, healing i virkeligheden er.

Healing består i at lade det sjælelige liv komme til udtryk, fordi der er harmoni i legemerne. Devaen udsender derfor harmoni og bidrager til at skabe mere harmoni i disse legemer, og den pågældende oplever, at denne helbredende energi strømmer mere uhindret igennem sig, efter at vedkommendes legemer har været benyttet af en deva.

Devaen kan også se den retning, livsenergiens linjer følger, og ved derfor, hvad der vil ske.

Det er enkelt. Han viser os en tankeform af energier, der bevæger sig i retning af et skæringspunkt, hvor visse begivenheder vil finde sted, og det pågældende menneske vil derfor have profetiske og helbredende evner – så at sige – indbygget i sine legemer. Det er en fordel.

SK: Hvordan bruger devaen − der ser clairvoyant − denne evne? Hvilke centre er udviklet? Er den clairvoyante evne uafhængig af centrenes udvikling? Hvis den discipel, der har overladt sit legeme til en deva, ikke var clairvoyant, hvordan kan devaen så benytte disciplens legemer til at se clairvoyant?
VPN: Devaen kan se med eller uden legemet. Den behøver ikke at lade sig genere af det − men den er til en vis grad hæmmet af det legeme, den lever i. Der er måske også nogen fysisk karma, der plager disciplen. Devaen har brug for et godt astrallegeme, fordi den er på den emotionelle udviklingslinje. Den bruger ikke mentallegemet ret meget, så disciplen må først og fremmest have et roligt astrallegeme i sin struktur − et, der ikke er for mange forstyrrelser i, men som er godt tilpasset og harmonisk.

Når disciplen har et fysisk legeme − det vil sige, når vedkommende er i inkarnation igen − vil disciplen opdage, at det bliver nødvendigt at vænne sig til at bruge sit mentallegeme igen. Disciplen oplever simpelthen at være tanketom for en tid og derfor er det nødvendigt at få herredømme over mentallegemet ved at bruge det. Det er ligesom et stykke værktøj, der ikke har været benyttet i nogen tid, og som man nu skal have smurt for at kunne bruge det igen. Ulemperne kommer altså i næste inkarnation. Disciplen skal have sit mentallegeme i gang igen.

Devaen kan se klart i og udenfor legemet − men den kan bedre udtrykke sig gennem et menneskes legemer. Han siger til mig:

”Slap af, bliv mere opmærksom på livet og formen og gør klog og god brug af begge dele i det omfang, du kan. Bliv mere opmærksom på devariget. Det kan give dig glæde og skønhed. De, som tilhører dette rige – Guds glade budbringere og tjenere – har skønhed, liv og glæde.”

”Jo mere du bliver opmærksom på disse højere frekvenser, jo mere ondt vil du få af dem, der trasker af sted i dyndet med blikket rettet mod jorden. Du kan ikke vække dem. Det er derfor, du har brug for kontakt med devariget. De holder dig i godt humør.”

VPN: Han siger til to disciple, at de begge to også har nogle af disse evner, og at de er ved at prøve på at lære at bruge dem. Han siger:

”Vi vil tale om det igen. Kom til en anden forelæsning om et par dage. Der sker imidlertid noget forfærdeligt af en eller anden art på planeten Jorden i nat, og vi må hellere afslutte undervisningen, så I kommer til at fungere i jeres sædvanlige bevidsthed.”

VPN: Jeg ved ikke, hvad det er, der sker − men devaen siger:

”Jeg tror, det er bedst for jer at være på et normalt bevidsthedsplan.”

VPN: Når vi er til en sådan forelæsning, er hele vores bevidsthed koncentreret på de højere trin af mentalplanet. Det er der ikke nogen fare ved. Det er bare et eller andet, der sker på Jordens fysiske plan. Det kunne give anledning til frygtelige naturkatastrofer − men disse er ikke i sig selv af så stor betydning, selvom det i øjeblikket kan se sådan ud. Han siger:

”Lad Guds nåde omslutte jer for at befri og beskytte jer. Vi afslutter nu undervisningen for denne gang − men vi tales ved igen om nogle få dage.”

VPN: Devaen siger til mig, at jeg skal komme tilbage igen om nogle få dage. Det vil jeg gøre.
SK: Hvilken dag?

VPN: Devaen siger, at jeg i en kort periode oftere vil komme til at gå til forelæsning, men at det ikke vil genere mig, fordi jeg er blevet vant til det. Jeg synes faktisk ikke, det generer mig. Devaen siger, at jeg lever et meget anstrengende liv, men at forholdene vil blive lidt nemmere i den ydre verden, så at jeg kan …! åh ja …! jeg vil få bedre lejlighed til at høre nogle forelæsninger om opdragelse og uddannelse og andre emner, der interesserer mig, og som jeg kan finde konstruktiv anvendelse for. Han siger til os tre:

”Husk, at I er blevet antaget som disciple i ashramen.”

 

20. marts 1961

Natlig forelæsning overværet af Viola Petitt Neal.
Optaget på bånd af Shafica Karagulla.

SK: Hvad var det for en forelæsning, du gerne ville høre?
VPN: Det er en om metafysisk opfattelsesevne. Jeg må se at finde frem til den. Devaen siger:

”Dybest set er metafysisk opfattelsesevne et spørgsmål om koordinering af centrene i det æteriske, det astrale og det mentale legeme og deres forhold til hinanden − deres indbyrdes forhold indenfor systemet. Centrene står i forskelligt harmoniforhold til hinanden, når de virkelig fungerer korrekt, og det er især tilfældet, når det drejer sig om den metafysiske opfattelsesevne. Centrene kan have rytmer, der ikke nødvendigvis harmonerer med hinanden − men når de har harmoniske intervaller ligesom i musik, eller når de står i indbyrdes harmonisk forbindelse med hinanden fra det ene legeme til det andet, forekommer der forskellige former for meget bemærkelsesværdige metafysiske evner.”

SK: Siger han noget om, hvad disse harmoniske forhold består af?
VPN: Devaen siger:

”Hos gennemsnitsmennesket er det forbindelsen mellem centrene ikke særlig harmonisk. I de tilfælde, hvor forholdet er harmonisk især i det æteriske legeme, ser man disse forskellige former for metafysisk opfattelsesevne. Man kan ikke bruge tvang overfor disse centre, og hvis man prøver på det, kommer man i vanskeligheder. Man påvirker nervesystemet, hjernen eller en anden legemsdel på en meget uheldig måde − eller endog på en måde, der kan føre til sygdom. Enhver, der er virkelig harmonisk udviklet, vil have metafysiske evner i en eller anden grad”

VPN: Devaen viser os et diagram over centrene i det æteriske legeme − forholdet mellem sakralcentret og halscentret er 1 til 2. Han siger:

”Denne mand er meget kreativ og kontakter de højere kundskabskilder – især under søvnen – hvor han overværer forelæsninger, der omhandler kreative ideer.”

SK: Er det i det æteriske legeme?
VPN: Ja. Devaen siger:

”Nogle gange er der et meget harmonisk forhold mellem halscentret og pandecentret, og i disse tilfælde har vedkommende meget let ved at give udtryk for sin kreativitet i den fysiske verden.”

SK: Hvad er forholdet mellem halscentret og pandecentret?
VPN: Det er et harmonisk forhold. Man kunne kalde det en ”førstetreklang”.

SK: Hvilket harmoniforhold ville der i det tilfælde være mellem halscentret og pandecentret?
VPN: Devaen siger:

”Det kunne være det ene eller det andet af to eller tre forskellige harmoniske forhold.”

VPN: Jeg skulle egentlig ikke være til forelæsning i nat.

SK: Hvorfor ikke?
VPN: Det er alligevel ok.

SK: Hvorfor skulle du ikke have været til forelæsning?
VPN: Fordi jeg har arbejdet med nogle bestemte energier. Det vil bidrage til en bedre koordinering af mine centre.

SK: Hvor?
VPN: Dem allesammen i alle de tre legemer.

SK: Hvilken form for sensitivitet vil du opnå derved?
VPN: Bedre tilpasning.

SK: Af hensyn til hvilken form for metafysisk opfattelsesevne?
VPN: Telepati og kontakt med de arketypiske ideers verden.

SK: Hvad var det, der fik dig til at gå til forelæsningen?
VPN: Devaen siger, at jeg har dem i tankerne − disse spørgsmål. Det er lidt anstrengende at fastholde kontakten. Nu er forelæsningen forbi.

 

10. december 1961

Natlig forelæsning
Gengivet efter hukommelsen af Viola Petitt Neal.

Fremgangsmåden ved aflæsning af de akashiske optegnelser.

Det er en forelæsning om de akashiske eller planetariske optegnelser og en forklaring på, hvad de indeholder, og hvilken værdi de vil få i fremtiden. Læreren gjorde kort opmærksom på, at der er blevet sagt meget fejlagtigt om de akashiske optegnelser, og at alle historier om clairvoyante og medier, der kunne aflæse de akashiske optegnelser og give individuelle livsskildringer, var ren fantasi.

Det var alle i klassen klar over. Der var fire til stede denne bestemte aften. Jeg tror, at der til forskellige tider er andre og flere til forelæsningerne. Det lod til, at jeg stod på listen over dem, der skulle høre denne forelæsning. Efter at forelæsningerne om verdens politiske ledere og om centrene for det onde på planeten var forbi, gik jeg til forelæsning om de akashiske optegnelser. Læreren her var et menneske med en meget dybtgående viden. Jeg vil mene, at han er en højtudviklet mand. Denne beskrivelse er ikke fyldestgørende. Hans forelæsning tydede på, at han var langt mere vidende end de fleste af dem, der underviser her. Han forklarede, at de akashiske optegnelser var den beretning, der er indpræget i det syvende æteriske plans substans om alt, hvad der er foregået på planeten, og at denne indprægningsproces på en måde kunne sammenlignes med et videokamera, der tager billeder af det, der sker, ligesom et Tv-kamera tager billeder til Tv-nyhederne, men at der her er tale om en fuldstændig beretning om alt, hvad der nogensinde er sket her på planeten – alt uden undtagelse. Han sagde, at der fandtes et automatisk indbygget videokamera, der konstant optog billeder af alt, hvad der foregik, hvis man kunne udtrykke det på den måde. Alle hændelser blev indpræget i substansen på det højeste æteriske plan. Hvis man forestiller sig, at den syvende − den laveste og tætteste − ætergrad er det fysiske plan, den sjette er flydende, den femte er luftformig, den fjerde er lys og derefter den tredje, anden og første, så er det den første, højeste og fineste grad. Hvis man betragter disse grader oppefra og nedefter, så er det den første grad. Det er den højeste af dem. Alt, hvad der foregår, bliver på denne måde automatisk indpræget i planetens højeste og fineste fysiske ætergrad.[1]

I fremtiden vil der være mennesker, som kan aflæse disse optegnelser eller direkte se dem. Med aflæsning mente han at se og fortolke dem. Disse optegnelser kunne hjælpe os til forståelse af de principper, der ligger bagved, så vi kunne forstå hensigten med de historiske begivenheder, hvorfor de skete, og hvordan menneskeheden selv har været årsag til de begivenheder, der har påvirket planeten i forhold til historie, samfundsforhold og kultur. De fysiske begivenheder på planeten − for eksempel jordskælv, flodbølger, dyre- og planteliv, alt hvad der nogensinde er foregået på den fysiske planet − er ligeledes optegnet, og det, der er sket på astralplanet, er indpræget i det astrale atomare stof.

Det er en registrering af de mentale, astrale og fysiske begivenheder, der er indtruffet. De astrale hændelser er præget i astralplanets stof, og i menneskehedens tænkning samt i det mentale liv på mentalplanet − men det hele er samlet og præget på det øverste æteriske plan. Det er ligesom en filmoptagelse.

De optegnelser, der er præget på det højeste atomare æteriske plan, er en fuldstændig beretning, der omfatter selve begivenhederne, sådan som de fandt sted, samt menneskehedens emotionelle og mentale reaktion på dem og det, der til slut skabte historien. Det er uden tvivl en interessant film.

I fremtiden vil sjette rodrace få adgang til mere af dette stof, så den kan få gavn af det. Der vil være en hel del mennesker, som vil være i stand til at aflæse disse planetariske optegnelser. Jeg bruger udtrykket ”planetariske optegnelser” i stedet for ”akashiske”, som alle clairvoyante bruger − og det gør han også.

Han sagde, at de fleste clairvoyante og medier kun ser dele af astralplanet, og at det, de ser, kan være rigtigt eller forkert, forvirret eller korrekt. Der er ingen af dem, som aflæser de akashiske optegnelser, fordi de ikke kan aflæses på den måde.

For at kunne aflæse dem må man have et godt polaritetsforhold mellem det laveste center ved rygsøjlens basis (rodcentret eller kundalini-centret) og hovedcentret med ajna- eller pandecentret som trekantens udgangs- eller brændpunkt.

Det er derfor, VPN kan se levende billeder, når hun er ved at falde i søvn om aftenen. VPN ser fra pandecentret, som om det var den skærm, billederne blev projiceret op på. Det er en af de måder, hvorpå man kan beskrive det.

Når vi får adgang til planetens optegnelser, vil vi få kendskab til historien, som den virkelig var. Vi vil kunne se principperne i forbindelse med kampen mellem det godes og det ondes kræfter og de kræfter, der skabte en bestemt kultur. Enhver form for arkitektur er en projektion af energimønstrene i folkets bevidsthed. Det samme er tilfældet med kunst. Religionen og de politiske systemer er en projektion af energimønstrene i folkets liv − dets fysiske, astrale, mentale og åndelige liv.

Når vi kan aflæse disse planetariske optegnelser, vil vi få et klarere og mere nøjagtigt billede af, hvordan disse energimønstre blev projiceret − vi vil kunne se dem, som man ser en matematisk opgave. I fortiden var det ikke til større gavn for menneskeheden at have adgang til de planetariske optegnelser − men på det nuværende tidspunkt, hvor den allerførste begyndelse til den sjette rodrace er ved at vise sig, og den sjette underrace lever i USA, vil man begynde at kunne aflæse disse optegnelser, der vil forklare bevæggrundene i historien og for første gang gøre menneskeheden bekendt med principper, som den aldrig før har haft nogen virkelig forståelse af.

Efter forelæsningen talte læreren med nogle enkelte af de studerende – han talte i et vist omfang med dem om deres eget arbejde. Det er noget, der meget sjældent sker og i alle de år, jeg har gået til disse forelæsninger, har man kun nogle få gange talt med mig om mit eget særlige arbejde, eller hvad jeg prøver at fuldføre. Det sker kun, når den studerendes arbejde er til gavn indenfor den store altomfattende plan og ikke, for at den pågældende skal blive tilfreds med sig selv eller for i nogen henseende at hjælpe ham eller hende med personlige problemer. Dem må man selv klare, og man må have skelneevne nok til det. Denne samtale med mig i min egenskab af studerende var derfor mere eller mindre upersonlig og drejede sig om det arbejde, jeg af egen fri vilje har påtaget mig.

Der er ingen studerende, der bliver tvunget til at udføre arbejde af nogen art, medmindre den pågældende bestemmer sig til at blive ”værnepligtig”, hvorefter vedkommende underkaster sig sine overordnedes ordrer. Til forskel fra, hvad der er tilfældet i hæren, kan dette menneske melde sig ud, når som helst det måtte ønske det og nægte at udføre sine overordnedes befalinger. Det er også underforstået. Jeg kan ikke forestille mig, at nogen studerende, som har fattet, hvad det er, der foregår, kan finde på at gøre noget sådant − men jeg ved, at de frit kan gøre det. Der bliver ikke på nogen måde grebet ind i min egen eller andre studerendes frie vilje. Hvis vi kommer til det resultat, at vi ikke vil udføre det arbejde, vi har fået overdraget, kan vi bestemme os til at lade være.

Læreren satte sig ned hos mig og sagde, at jeg havde en vis udvikling af de to kraftcentre, som gør det muligt til tider at kunne se nogle af de planetariske optegnelser. De levende billeder, jeg hele mit liv har set om aftenen, når jeg var ved at falde i søvn, var bare en ”indstilling” på de planetariske optegnelser. Det, jeg så, var ikke i sig selv af nogen særlig betydning. Det var i en vis forstand en øvelse ligesom de fingerøvelser, der bruges, når man lærer at spille på klaver, noget der skulle holde mig i øvelse med hensyn til denne specielle evne.

For at kunne se de planetariske optegnelser af de historiske begivenheder skal man have et bestemt harmonisk frekvensforhold mellem det kraftcenter, man har kaldt kroncentret eller hovedcentret – den åndelige polaritet – og det kraftcenter, der ligger ved rygsøjlens basis, rodcentret, som er den stoflige polaritet. Der skal være en vis synkronisering mellem de æteriske, de astrale og de mentale centre.

I hvert enkelt tilfælde var det simpelthen et energimønster, der skabte den form for brændpunkt, som gjorde det muligt at se eller aflæse de planetariske optegnelser. Ligesom man må indstille en kikkert for at kunne betragte stjernerne, på samme måde må der også skabes et bestemt energimønster mellem disse to centre. Det er ikke en særlig gave fra Gud. Han siger:

”Man kunne forestille sig de to centre som to linser, der skal indstilles, så at de kommer i fokus på et bestemt punkt, som er pande-centret.”

VPN: Dette er en symbolsk skildring, men en meget god analogi. Det har noget at gøre med de valg, et menneske igennem mange inkarnationer har truffet med hensyn til sine interesser og sin udvikling. Den pågældende havde i mange inkarnationer været interesseret i livets åndelige aspekter og ligeledes i to andre ting, matematik og naturvidenskab. Interessen for naturvidenskab og matematik fremkaldte og udviklede en bestemt frekvens i rodcentret, og interessen for livets åndelige aspekter, dets mening og hensigt, gav anledning til en udvikling af hovedcentret, så at der opstod et frekvensforhold mellem disse to centre. Man må have en mere eller mindre ligelig udvikling af de to − interessen for naturvidenskab og matematik må gå hånd i hånd med interessen for åndelig sandhed og de åndelige realiteter. I en enkelt inkarnation kan det være interessen for matematik og naturvidenskab, der har overtaget, og i en anden interesse for livets åndelige aspekt. Han sagde, at jeg i min sidste inkarnation var gået mere over til den åndelige polaritet, men at jeg stadigvæk er interesseret i naturvidenskab og matematik. Når man når et bestemt punkt i sin udvikling, og hvert centers frekvens har nået et bestemt stadie, kan man se de akashiske eller planetariske optegnelser.

I en inkarnation i det gamle Egypten skrev jeg en afhandling om keglesnit, arbejdede med matematik og beskæftigede mig samtidig med mysterieskolernes lære og prøvede på at sætte de åndelige lærdomme i matematisk relation til hinanden. I den indeværende inkarnation havde jeg genoptaget de samme interesser og arbejdet både ud fra det matematisk-naturvidenskabelige synspunkt og ud fra det åndelige. Han sagde, at jeg ville huske, at jeg på universitetet vaklede imellem de to ting. Jeg arbejdede lige så meget med naturvidenskab og matematik som med filosofi. Til tider tog jeg meget aktivt del i matematik- og fysikundervisningen og arrangerede en kemiudstilling. Til andre tider søgte jeg bort fra det og gik ud i skovene og sad og tænkte over, hvorfor mennesket eksisterer på denne planet. I virkeligheden prøvede jeg på at skabe balance mellem disse to energimønstre, og det var helt på linje med min udvikling.

Han sagde, at mit livsmønster havde bragt mig i kontakt med mange mennesker og mange ideer over hele verden. Jeg måtte genoptage de ting, jeg havde kendt i fortiden. Jeg har haft en hel del år til at bedømme mennesker på grund af denne nye metode, der er en genoplivelse af Manuens love. Disse love var kendt her på Jorden i den femte rodraces allerførste begyndelse, og ned igennem tiderne har de været kendt og forvansket.

Selvom jeg hele tiden havde betragtet mit arbejde ved Biometric Research Foundation som min egentlige opgave, var det i virkeligheden en forberedelse til noget andet. Selvom det var meget værdifuldt for de mennesker, for hvem det blev udført, og bidrog til at skabe ledere, hvilket var af betydning for landet og for enkeltpersoner, var det dog kun som fingerskalaen, når man er ved at lære at spille på klaver. Jeg måtte lære at bedømme folk sikkert, blive klar over, hvad deres bevidsthed rummede, og hvad den ikke rummede og udvikle den metafysiske opfattelsesevne, der gav indsigt i både mennesker og principper. At ”Y”-projektet er begyndelsen, og at man ofte, når man står midt i en form for aktivitet, forbereder sig til den næste. Det var den første forberedelse til en tid, hvor jeg ville få mere tid til rådighed til at udforske de akashiske optegnelser og gøre opmærksom på forhold og principper i historien og skrive om disse emner.

Han sagde, at menneskeheden ville komme igennem denne meget forfærdelige periode, som blev omtalt i forbindelse med den sidste forelæsning. Mennesket var ved at vokse fra de gamle overtroiske forestillinger i religionen − men den sandhed, der lå til grund for den, var der stadig, selvom den havde været skjult under overtro og autoritetstro. Ægte religion ville blive baseret på principper − på forståelse af livsprincipperne i Universet, hvilket ville føre os ind til kernen i forståelsen af, hvem og hvad Kristus er på denne planet.

Han sagde, at den tid ville komme, hvor jeg ville udføre en anden slags arbejde. Jeg ville blive i stand til at skrive meget hurtigt og let, fordi alle de ideer og begreber, som jeg har kontaktet gennem de forelæsninger, jeg i årenes løb har overværet, ville komme til at stå klart for mig i min dagsbevidsthed – klare og nøjagtige – og jeg ville knap nok kunne skrive hurtigt nok til at få oplysningerne nedfældet på papiret. Jeg ville rimeligvis indtale en hel del af det på bånd og så korrigere det bagefter.

Der er andre mennesker i verden, som udfører et lignende arbejde, så jeg er bare én blandt mange, som vil komme til at gøre dette arbejde. Det vil blive muligt for mennesker, hvis bevidsthed er ved at ”vågne”, at få undervisning på dette område, deltage i koncentrerede kurser om principper – som vil være til stor hjælp i forbindelse med den nye indstilling til tilværelsen – og med økonomi, kultur og regeringsform.

Han sagde, at selvom det i øjeblikket kunne forekomme meget vanskeligt at få dette arbejde i gang her på Jorden, blev det dog udført gennem mange af dem, der havde bestemt sig til at deltage i det, eller som af deres egen indre bevidsthed blev inspireret til at bidrage til at få det i gang.

 

21. marts 1961

Samtale − Viola Petitt Neal og Shafica Karagulla.

 

Metode til at kontakte arketypiske ideer

 

Vi tænkte på evnen til at kontakte de arketypiske ideer på det buddhiske plan. Vi er som regel så optaget af den daglige tilværelses rutine og små detaljer, at vi ikke giver os tid til at gøre det, selvom vi kunne.

VPN: Jeg har prøvet på at være lidt mere opmærksom på dette forhold, og da jeg efter samtalen gik i seng og lå helt stille, begyndte det at gå op for mig, at der var et punkt mellem søvn og vågen tilstand, hvor man har bragt det udadvendte tankesind i ro, men stadig er lysvågen, og hvor man kan gå ind i de arketypiske ideers verden − nærmest på samme måde, som man ville gå ind på et bibliotek. Det er noget i den retning. Man går ind i de akashiske optegnelsers og de arketypiske ideers verden, og eftersom personlighedens almindelige udadvendte konkrete tankesind er bragt i ro, kan man kontakte disse ideer på det sjælelige og det buddhiske plan omtrent på samme måde, som man går ind på et bibliotek, lukker bøgerne op, kigger i dem og måske bestemmer sig for en af dem, som omhandler et emne, man er interesseret i.

Den teknik, der her anvendes, er faktisk langt mere enkel, end man forestiller sig. Den er måske lidt vanskelig i begyndelsen, indtil man lærer at træde ind i denne tilstand, og man kan gøre det ved fuld vågen bevidsthed − men man skal naturligvis være årvågen og agtpågivende. Hvis man er træt og søvnig og falder i søvn, rammer man ikke det rigtige tilpasnings- eller bevidsthedspunkt. Det er ligesom en dør − man går forbi den og kommer ikke ind, men falder i søvn, og så opnår man ikke denne kontakt ved fuld vågen bevidsthed, hvilket man ellers kunne have gjort. Jeg tror, det er en teknik, som nogenlunde velintegrerede mennesker kan tilegne sig.

Mens der blev talt om kontakt med de arketypiske formers verden, blev der kastet lidt mere lys over ideen om liv og form. Hvis vi kunne blive mere opmærksomme på livet i formen, ville vi kunne beherske formens verden – forsøge at få en lidt klarere forståelse af den. Erkendelsen af sådanne ideer kunne løfte os op over den materielle verdens uro og forvirring i en sådan grad, at vi − hvis vi kendte og forstod disse ideer og begreber − kunne overvinde de ydre, destruktive kræfter uden på nogen måde at bekæmpe dem eller rette et direkte angreb imod dem. Det ville blive et spørgsmål om at løfte sig op over dem.

Jeg prøver stadigvæk på at forstå det egentlige princip i forbindelse med livet i formen – eller at blive identificeret med det eller at se det – og dermed på en måde blive i stand til at beherske formens verden.

SK: Kan du beskrive den teknik, man anvender for at blive bevidst om dette bibliotek af arketypiske ideer?
VPN: Jeg var meget koncentreret − vi havde drøftet en række interessante ideer. Vi havde flere spørgsmål i tankerne men kom til sidst til det resultat, at eftersom klokken var tre om morgenen, ville vi gå i seng og udsætte samtalen til en anden gang. Jeg gik derfor i seng − men mine tanker drejede sig stadig om samtalen. Jeg var totalt lysvågen og mentalt meget koncentreret. Jeg lå helt stille med tanken i ro og årvågen. Nu sker det mange gange, at jeg går i seng og er træt og ved at falde i søvn − men jeg prøver på at holde mig vågen for at tænke, og jeg er ikke særlig interesseret i det, jeg tænker på, og efter en tids forløb falder jeg hen − men ved denne lejlighed blev jeg ved med at være mentalt koncentreret og lysvågen, og jeg blev derfor meget stille og rolig i fysisk forstand. Lige efter at jeg var gået i seng, følte jeg mig lidt anspændt, måske simpelthen fordi jeg stadig var optaget af samtalen og ideerne − men fysisk set blev jeg meget stille og rolig – dog ikke virkelig afslappet i almindelig forstand men afbalanceret og årvågen, rolig og hvilende i, hvad jeg ville kalde et neutralt punkt, hvor der ikke var nogen reaktion på den ydre verden som sådan. Det var, som om man afholdt sig fra enhver reaktion på de fysiske omgivelser. Det ville måske være nemt at glide ind i de arketypiske ideers verden eller ind på det frekvensplan: Jeg kan gøre det, når jeg lægger mig til at sove en aften, når jeg skal til natlig forelæsning. Jeg kan huske det næste morgen − men jeg sover eller befinder mig i en søvntilstand, når det sker, og jeg husker forelæsningen og visse samtaler, der har fundet sted, eller en vis viden, som læreren har gjort os bekendt med.

Jeg kan huske det meget klart og tydeligt, eller jeg kan i denne søvntilstand henlægge det, der bliver sagt og næste morgen huske, at jeg har gjort det − men jeg troede, at jeg kunne gøre noget andet − holde mig ved bevidsthed, så at jeg balancerede lige på rageknivens æg mellem den arketypiske verden og den vågne bevidsthed – og så var det, som om jeg gik ind i et bibliotek − men jeg var ved fuld bevidsthed. Det var som en firdimensional oplevelse, og der var nogen, der talte lidt med mig − men jeg kontaktede næsten med det samme ideerne telepatisk i min hjernebevidsthed. Jeg tog ikke i egentlig forstand en bog i hånden og åbnede den − men disse optegnelser eksisterede ikke desto mindre i en vibrationsfrekvens, og det var, som om jeg modtog dem direkte i min hjerne, ligesom det er tilfældet ved telepati.

SK: Hvordan koncentrerede du din bevidsthed?
VPN: Jeg fokuserede eller samlede min bevidsthed i et midtpunkt et sted i mit hoved − men det var ikke det sted, hvor jeg plejer at koncentrere den, når jeg skal i kontakt med ashramen. Det er faktisk mærkeligt, for det havde jeg ikke tænkt på, før du spurgte.

SK: Hvilken forskel var der på de to kontakter?
VPN: Når jeg kontakter ashramen, koncentrerer jeg bevidstheden i et centralt punkt inde midt i hovedet, som noget nær må være det sted, hvor koglekirtelen (glandula pinealis) sidder, og det er et fokus som et knappenålshoved – et minifokus. I dette tilfælde var det simpelthen, som om jeg i bevidstheden gik til et kammer eller en hule inde i mit hoved – ikke til et fokus. Det var muligvis et stort område, jeg bragte i fokus.

Åh, jeg tror, jeg ved, hvad det kunne være. Jeg kunne godt tænke mig at udforske denne teknik lidt engang imellem og se, hvad det er, og hvordan man bærer sig ad, så jeg måske kan blive til lidt mere hjælp ved processen.

________________________________

[1] Der er her tale om de syv underplaner af det fysisk-æteriske plan.

________________________________

Artikel-GENNEM-FORHÆNGET-Neal & Karagulla
Download-fil: GENNEM FORHÆNGET - Neal & Karagulla


Artikel-GENNEM-FORHÆNGET-Neal & Karagulla
Læsefil med vendbare sider: GENNEM FORHÆNGET