Tredje kapitel

Medmenneskelig adfærd

Seks punkter, som er et særligt krav i relation til adfærd fremhæves således af mesteren:

1. Selvbeherskelse, hvad tænkning angår.
2. Selvbeherskelse, hvad handling angår.
3. Tolerance.
4. Sindsro.
5. Målbevidst stræben.
6. Tillid.

(Jeg ved, at nogle af disse krav ofte fortolkes på forskellige måder, og det gælder betingelserne, men jeg benytter overalt de ord, som mesteren anvendte, da han forklarede dem for mig).

Betingelsen ”frigørelse fra begær” betyder, at du skal kunne styre det astrale legeme, og også det mentale legeme. Det betyder også, at du skal kunne styre dit temperament, så du ikke bliver hverken vred eller utålmodig, at du skal kunne styre selve tænkningen, så den altid er rolig og harmonisk, og at du skal kunne styre nerverne (via tænkningen), så du kan undgå irritation. Det er vanskeligt helt at undgå irritation, fordi du – når du forbereder dig til at gå vejen – ikke kan undgå at gøre dit legeme mere sensitivt, og derved bliver nerverne sensible og reagerer på en uventet lyd eller rystelse og føler ethvert pres meget stærkt, men du må gøre dit bedste.

Når du kan opnå sindsro, betyder det, at du med dit mod og uden frygt er i stand til at møde prøvelser og vanskeligheder på vejen, lige som du også med karakterstyrke vil kunne bære alle de vanskeligheder, som enhver møder her i livet. Det skal du kunne gøre med et lyst sind, og desuden skal du gøre alt, hvad du kan for at undgå de stadige bekymringer over småting, som optager størstedelen af menneskenes tid. Mesteren lærer os, at det kun har begrænset betydning, hvilke problemer et menneske kommer ud for i sit liv. For eksempel må sorger, modgang, sygdom og tab ikke optage opmærksomheden eller forstyrre sindsroen. Alle disse problemer er virkninger af handlinger i tidligere liv, og når de viser sig, skal du bære dem med glæde og samtidig tænke på, at alt negativt og vanskeligt er forbigående, og at du altid skal bevare dit gode humør og rolige temperament. Problemerne har relation til tidligere liv og ikke det nuværende. Du kan ikke ændre dem, så det gavner ikke, at du lader dem plage dig. Tænk hellere på, hvad du gør nu, for det skaber begivenhederne i det næste liv – og dem har du indflydelse på.

Du må aldrig lade en bedrøvet eller nedtrykt tilstand overmande dig. At være nedtrykt virker smittende på andre og tynger deres liv – og det har du ingen ret til. Hvis du i fremtiden føler dig nedtrykt, så befri dig øjeblikkeligt fra den følelse.

Der er endnu en relation, hvor du skal styre din tænkning. Du må ikke lade tankerne flakke planløst om. Koncentrér altid dine tanker om det, du beskæftiger dig med, så det udføres så godt og rigtigt som muligt. Lad ikke dine tanker hvile, men sørg for, at de altid er i aktivitet med gode hensigter som grundlag, og at de er parate til at gøre sig gældende i det øjeblik, det er påkrævet.

Brug din tankekraft hver dag til gode formål og bliv en kraft i udviklingens tjeneste. Tænk hver dag på et menneske, som du ved, er i nød, og som lider og trænger til hjælp og send det kærlige tanker.

Sørg for, at du ikke blander stolthed ind i din tænkning, for stolthed er kun et tegn på uvidenhed. Det menneske, der ikke har denne forståelse, anser sig som et stort menneske og mener, at det har udført store ting, men den vise véd, at kun Gud er stor, og at alt godt udføres ved Guds hjælp.

Når din tænkning er, som den bør være, så har du det ikke vanskeligt med dine handlinger. Men du må aldrig glemme, at for at gavne menneskeheden skal din tænkning komme til udtryk i handling. Dovenskab bør naturligvis ikke finde sted. Du skal hele tiden være aktiv og udføre et godt arbejde. Du skal udføre din specielle pligt, som du har påtaget dig, og ikke en andens − medmindre det er aftalt for at yde vedkommende hjælp. Du skal lade ethvert menneske udføre sit eget arbejde på sin egen måde. Vær altid parat til at tilbyde hjælp, hvor der er behov for hjælp, men grib aldrig forstyrrende ind. Mange mennesker har meget vanskeligt ved at lære, at de skal passe deres egne sager, og det er netop det, du bør stile efter.

Når du nu forsøger at påtage dig et mere avanceret arbejde, må du ikke glemme dine almindelige pligter, for før de er udført, er du ikke fri til et tjenestearbejde. Du gør ikke klogt i at påtage dig nye pligter, før de pligter, du har påtaget dig, er udført fuldt ud – det gælder alle pligter, som din skelneevne klart erkender som dine, men ikke pligter, som andre forsøger at overføre til dig. Hvis du ønsker at have tilknytning til mesteren, skal du udføre almindelige opgaver bedre end andre, absolut ikke dårligere, for du skal udføre det på mesterens vegne.

Du skal vise fuldkommen tolerance i dine relation til andre, og du skal vise den samme respekt for den religiøse tro, som andre bekender sig til, som for din egen. For deres religion viser den samme vej til det højeste som din. For at kunne hjælpe alle, skal du kunne forstå alle.

Men vil du opnå denne fuldkomne tolerance, skal du først og fremmest have frigjort dig fra al ensidig og fundamental tro samt for overtro. Du skal lære, at ingen ceremonier er nødvendige − ellers vil du anse dig selv for at være lidt bedre end de, der ikke udfører dem. Du må dog ikke se ned på dem, der stadig anvender ceremonier. Lad dem gøre, som de vil, men lad dem ikke tvinge dig, der kender sandheden, til noget, som du er vokset fra. Vær hensynsfuld overfor alle, og vær forstående og venlig overfor alt og alle. Nu, da dine øjne er blevet åbnet, vil meget, som hørte til din gamle tro og dine gamle ceremonier, forekomme dig fornuftstridige, og det er de måske også. Men selvom du ikke længere kan deltage i dem, så skal du betragte dem med respekt for de velmenende sjæles skyld, som de endnu har betydning for. De har deres plads i udviklingen, de opfylder deres bestemmelse, de kan sammenlignes med de dobbeltlinjer i stilehæftet, der hjalp dig til at skrive lige og jævnt, da du var barn, indtil du lærte at skrive langt bedre og mere frit uden dem. Der var en tid, da du behøvede dem – men nu er den tid forbi.

En stor lærer skrev engang: ”Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, men da jeg blev voksen aflagde jeg det barnlige”. (Paulus, 1., Korinterbrev 13.11). Det er dog ikke de personer, som har glemt deres barndom, og som ikke føler sympati for børn, der er egnet til at undervise eller hjælpe dem. Se derfor med mildhed, venlighed og tolerance på alle uden forskel – uanset de er buddhister, hinduer, jøder, kristne eller muslimer.

Du skal bære din karma med godt humør, uanset hvordan den er, og du skal se det som en ære, når lidelse bliver din skæbne, fordi det betyder, at Karmas Herrer anser dig for at være værdig til videre udvikling. Uanset, hvor hårdt det så end er, så vær taknemlig for, at det ikke er meget værre. Husk, at du ikke kan være til gavn for mesteren, før du har udlignet din karma og er blevet frigjort for den. Da du tilbød at arbejde fuldt ud for mesteren, bad du samtidig om, at udligning af din karma måtte blive fremskyndet, og derfor skal du nu – i en eller to inkarnationer – arbejde dig gennem det, som ellers ville blive fordelt over måske hundrede inkarnationer. Men for at gøre det bedste ud af hver situation, skal du gøre det med sindsro og med godt humør.

Der er endnu en betingelse: Du skal opgive at føle glæden ved at eje ting og sager. Selvom karma skulle tage det fra dig, som du sætter mest pris på – ja, endog mennesker, som du elsker højst – så skal du bevare din tillidsfulde indstilling og være parat til at skilles fra alt og alle. Når mesteren ønsker at overskygge andre med sin kraft, har han behov for, at en af tjenestearbejderne virker som et mellemled. Men hvis man giver efter for depressive følelser, så kan man ikke bruges af mesteren. Derfor er sindsro en regel i tjenestearbejdet.

Det eneste mål, du skal sætte dig, er at blive egnet til at arbejde for mesteren. Uanset hvad du møder på din vej, så skal du aldrig tabe dette ene mål af syne. Egentlig er der intet, der kan forhindre dig, for alt uselvisk arbejde er synonymt med mesterens arbejde, og du skal udføre det på hans vegne. Og du skal rette al din opmærksomhed på hver enkelt opgave, du er blevet pålagt, og udføre den på den bedst mulige måde. Den samme store lærer skrev også: ”Hvad I end gør, gør det af hjertet for Herren og ikke for mennesker”, (Paulus brev til Kolossenserne 3.23). Forestil dig, hvordan du ville udføre en opgave, hvis du vidste, at mesteren kom for at bedømme den. Sådan skal du udføre alt dit arbejde. De, der forstår ovennævnte bibelvers, véd, hvad det betyder. Der findes et andet vers, som ligner det, men som er meget ældre: ”Hvad som helst din hånd sættes til at udføre – gør det med hele din kraft”.

Urokkelig og målbevidst stræben betyder også, at intet – end ikke for et øjeblik – må føre dig bort fra den vej, som du er begyndt at vandre. Ingen fristelser, ingen fysiske glæder, ja, endog ingen fysisk kærlighed må nogen sinde få magt til at fjerne dig fra vejen. For du skal selv blive vejen. Den skal blive en så integreret del af din natur, at du automatisk følger den uden at tænke over det og derfor ikke kan afvige fra den. Du – monaden – har besluttet det. Hvis du ikke holder fast ved denne beslutning, vil det være det samme som, at du løsriver dig fra dig selv.

Du må have tillid til dig selv. Når du har set mesteren, vil din tillid til ham være ubegrænset, og den vil strække sig ud over liv og død. Hvis du endnu ikke har set ham, skal du alligevel forsøge at visualisere ham og have fuld og ubetinget tillid til ham, fordi – hvis ikke du magter dette – så kan selv han ikke hjælpe dig. Dér, hvor der ikke er fuldkommen tillid, kan der heller ikke komme en fuldkommen udstrømning af kærlighed og kraft.

Du skal have tillid til dig selv. Hertil vil du sikkert sige, at du kender dig selv kun alt for godt? Hvis du føler det sådan, så kender du ikke dig selv, for så kender du kun det ydre hylster, der ofte har ført dig på afveje. Men dit ”Jeg” − dit virkelige ”Jeg” – er en gnist af Guds egen ild, og Gud, der er almægtig, er i dig, og derfor er der intet, som du ikke magter, hvis du vil. Sig til dig selv: ”Det, som andre mennesker har udført, kan ethvert menneske udføre. Jeg er et menneske, og altså en gnist af Gud. Jeg kan udføre dette, og det vil jeg gøre”. For du skal være som hærdet stål, når du ønsker at gå vejen.