Parallelle evolutioner

Det er flere gange blevet nævnt, at devariget og menneskeriget er parallelle evolutioner. Devariget er den feminine evolution – moderaspektet − Moder Jords levende væsener, der opretholder og beliver alt i naturen. Menneskeevolutionen er den maskuline, der udvikler sig i alt det stof, som devaerne har skabt − herunder også menneskets fysiske, æteriske, astrale og mentale legemer.

Når alt folder sig ud om foråret, er det naturånderne, der vågner og sender deres energi til en lille blomst eller et stort træ, så det kan suge vand op fra jorden. Når vi ser en smuk diamant eller en fiskestime, er det blot devaer i funktion. Alle Jordens fugle er devaer, der fungerer som forbindelsesled mellem dyreriget og devariget. Derfor vil fremtiden for menneskeheden være at blive bevidst om ansvaret for hele naturens husholdning, så den kan blive i samklang med devaevolutionen.

Die Meistersinger von Nürnberg af Wagner.
Fra “Music Forms” af Geoffery Hodson.

Mange mennesker har været og er i nær kontakt med devariget og natur­åndernes verden. Måske er det især blandt kunstnere − og her navnlig malere, komponister og musikere − at der findes mange eksempler på inspirerede kontakter. For nogle komponisters vedkommende har der oven i købet været tale om en stærk og nogle gange meget direkte og bevidst inspiration. Klassiske komponister som Claude Debussy og Alexander Scriabin var helt bevidste om deres indre kontakter, og de forsøgte i deres karakteristiske tonesprog at videregive nogle af deres oplevelser, men forvandlet til en form, som alle kan påvirkes af. Mange kompositioner af Frederick Delius, Jean Sibelius og Edward Grieg har det samme udtryk fra naturens intelligenser, og det gælder også grænseoverskridende komponister som Maurice Ravel, Ottorino Respighi, Vaughan Williams og Richard Wagner. Udforskningen af disse og mange andre kunstneres værdifulde bidrag kan ikke alene bringe glæde, undren og inspiration, men desuden være begyndelsen til brobygning og forbindelser mellem menneske- og devariget.

Det er flere gange blevet nævnt, at devariget og menneskeriget er parallelle evolutioner. Devariget er det feminine aspekt af evolutionen – moderaspektet − Moder Jords levende væsener, der opretholder og beliver alt i naturen. Menneskeevolutionen er det maskuline aspekt, der udvikler sig bevidsthedsmæssigt i det stof, som devaerne har skabt − herunder også menneskets fysiske, æteriske, astrale og mentale legemer.

Når alt i naturen "springer ud" om foråret, er det naturånderne, der vågner og sender deres energi til en lille blomst eller et stort træ, så de kan suge næring fra jorden. Når man ser en smuk diamant eller en fiskestime, er der reelt tale om devaer i funktion. Alle Jordens fugle er devaer, der fungerer som forbindelsesled mellem dyreriget og devariget. I fremtiden vil menneskeheden derfor blive mere og mere bevidst om ansvaret for hele naturens husholdning, så den kan samarbejde med devaevolutionen.