Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

HERMETISK VIDENSKAB
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Hermetisk-videnskab-Erik-Ansvang

HERMETISK VIDENSKAB (3 af 13)


Den hermetiske filosofi, man studerer i dag, er mangelfuld. Alligevel udgør det, der har overlevet, et meget værdifuld aspekt af denne hellige videnskab.

HERMETISK VIDENSKAB (3 af 13)

Herodot og Plutark

 

Hermetisk-videnskab-05-Erik-Ansvang

Herodot

 

Herodot afslørede ikke alt

Nutidens indsigt i det gamle Egyptens esoteriske mysterielære stammer ikke kun fra åndsvidenskaben. Nogen esoterisk viden stammer fra datidens historikere og rejsende. De mennesker, der viderebragte faraonernes åndelige arv til senere slægter, var på mange måder datidens åndeligt søgende og kan betragtes som alternative. På deres rejser i det gamle land opbyggede de så meget fortrolighed hos de resterende egyptiske vismænd, at de fik mulighed for at viderebringe en smule faktuel dokumentation. Gennem dem har nutiden fået et bredt udsnit af optegnelser, studier, erfaringer og detaljer om Egyptens esoteriske tradition.

Herodot (5. årh. f.Kr.), som forsøgte at afdække de egyptiske religiøse mysterier, fandt tilsyneladende, hvad han søgte, og alligevel undlod han bevidst at afsløre detaljerne. Det viser bl.a. denne udtalelse:

 

"Under Isis-festen ved Busiris slog alle – mænd og kvinder i titusindvis – sig for brystet ved festens afslutning. Hvem det var til ære for, mener jeg ikke, at det er passende at oplyse."

 

Herodot, The Histories Vol. II

 

H.P. Blavatsky bekræfter[1] at Herodot faktisk vidste mere, end han fortalte. Det indrømmer han desuden selv under sin omtale af en mystisk grav for en indviet i Saïs. Han fortæller:

 

"Bagved sanktuariet er der en grav for et menneske, hvis navn jeg anser det for respektløst at røbe. I indhegningen står der store obelisker, og i nærheden er der en sø, omgivet af en cirkelformet stenmur. På denne sø fejrer man ved nattetid begivenhederne i dette menneskes liv, og det kalder egypterne mysterier. Om denne viden er jeg imidlertid nødt til at udvise en diskret tavshed, på trods af at jeg er nøje inde i deres enkeltheder."

 

Plutark

Plutark (46-125 e.Kr.) – historiker fra den romanske periode, født i nærheden af Delfi i Grækenland – var præst ved Apollo-templet. Han rejste rundt i den civiliserede verden for at optegne de religiøse traditioners væsen på hans tid. I sin samling af egyptiske mysterier, De Iside et Osiride (Om Isis og Osiris) skrev han:

 

Hermetisk-videnskab-06-Erik-Ansvang

Plutark

 

"Det er vigtigt at understrege, at egypternes religiøse ritualer og ceremonier aldrig var baseret på irrationelle forestillinger. De var aldrig baseret på fabler og overtro. Formålet var at opbygge moral og lyksalighed hos deltagerne, eller i det mindste at bevare vigtige historiske informationer, eller præsentere menneskeheden for nogle af naturens fænomener."

 

 

________________________________

[1] H.P. Blavatsky: Den Hemmelige Lære, Vol. III, s. 398

_________________________________

Artikel-Hermetisk-videnskab-Erik-Ansvang
Download-fil: HERMETISK VIDENSKAB - Erik Ansvang


Artikel-Hermetisk-videnskab-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: HERMETISK VIDENSKAB