De mange "hermetiske" tanker og eksperimenter med magi, der blev rapporteret af de ivrige dilettanter i det græsk-romerske miljø, skabte endnu en misforståelse af de hermetiske skrifter, nemlig at aspiranterne til indvielse i mysterierne blev håndplukket ud fra deres specielle åndelige talent, selvom der på dette tidspunkt var tale om helt almindelige mennesker, som var indhyllet i tidens blændværk. Den politiske og sociale elite indstiftede "mysterier" på grundlag af vilkårlige udpluk fra Orientens tusindårige og veletablerede esoteriske tradition grundigt blandet med systemer af forskelligartet mysterielære. Konsekvensen var derfor, at formålet med mysteriereligionerne – at befri sjælen fra bindingerne til livet i kødet og derved erhverve retten til et liv i det evige – blev overset af krønikeskriverne i denne sene periode.

I de græske mysterier fik neofytterne adgang til en speciel religiøs tradition, hvor de måtte igennem en forberedende prøve for at vurdere deres egnethed til optagelse i et religiøst liv. På næste trin skulle den såkaldte adept (mester) gennemgå intensive studier i mysterieskolernes pensum. Og endelig i det sidste trin havde den indviede erhvervet en position som lærer med tilladelse til åbent at undervise i mysterierne. Hele systemet blev gjort let tilgængelig af en procedure, som lagde vægt på moralsk levemåde og åndelige dyder. Men som tiden gik degenererede systemet. Det kom mere og mere under politikernes kontrol og blev et elitært system, der var forbeholdt de rige og toneangivende familier.

I den græsk-romerske verden opstod der for første gang en social klassedeling alene ud fra skelnen mellem de indviede og de ikke-indviede, og denne fordom skabte skel, som stadig i nutiden formørker opfattelsen af det religiøse liv i de gamle kulturer. I hundredvis af bøger, der omhandler Egyptens religion, møder man forfattere, der stædigt påstår, at der fandtes "offentlig gudsdyrkelse" og "kulter med primitive mennesker", som var besat af "primitive idéer", og disse menige egyptere levede klart adskilt fra de rige, de kongelige og de "højt indviede", som var i besiddelse af mere "ophøjede forestillinger".