- er en betegnelse, som den freudianske skole[1] betrag­ter som sin egen − på samme måde som romerkirken påstår, at den er den eneste ”katolske” kirke. Denne skole har en lære, der svarer til romerkirkens troslære. Meget kortfattet siger den, at al følelsesenergi (”libido”) bruges til seksuelle formål − at børns seksualitet er dif­fus, pervers og utøjlet − og at tabuer og hæmninger, der er resultatet af civilisationsprocesserne samt det stadig mere komplicerede sociale liv, gradvis begrænser denne diffuse seksualitet, indtil den på det fysiske plan ledes ind i normale heteroseksuelle kanaler eller gennem ”sublimering” bruges til andre skabende formål.

Det menneskelige fremskridt skabes derfor af en indsnævring af primi­tive tendenser og ikke af en udvidelsesproces. Indsnævringen på grund af hæmningen resulterer i en uddybning og − via sublimerin­gen − en civilisering. Al kunst og alle former for skabende aktivitet er sublimeringer af sex, mens ødelæggelsestrang og grusomhed skyldes manglende begrænsning af den primitive og perverse seksualitet.

Moralske værdier udspringer af ”superegoet” – et socialt fæno­men, der skaber tabuerne som et middel til at nå sociale mål. Bar­net udvikler sig normalt gennem en række stadier, der repræsenterer forskellige bevidsthedsniveauer. Neuroser skyldes, at ”libido” er fortrængt til det ubevidste i løbet af de første år, og det resulterer i en konflikt mellem disse tendenser og ”superegoet” eller den socia­le samvittighed for de mennesker, der oplever dem som uacceptable.

Drømme, dagdrømme og alle de mange ubevidste handlinger, ord, fortalelser, fejlskrivninger etc., er tegn på fortrængte seksuelle ønsker. Analysen har til formål at lindre symptomerne ved at frigøre fortrængningerne og gøre deres indhold bevidst, sådan at de kan su­blimeres til en form, der er gavnlig og acceptabel for patienten. Ana­lyseteknikken består i passivitet hos terapeuten, som må holde sin egen personlighed så adskilt fra patienten som muligt. Patienten op­fordres til at tale om alt, hvad der dukker op i bevidstheden, og hvis det lykkes, vil patienten − gennem en proces, der varer fra ét til mange år − i sidste instans bearbejde sine fortrængte konflikter og være helbredt. Sådan er teorien!

De indvendinger, der umiddelbart melder sig, siger imidlertid, at der ikke findes bevis for, at al følelsesenergi dybest set er seksuel − uanset hvor bred en betydning man tillægger ordet. Hele teorien er derfor baseret på et princip, der ikke er dokumenteret − og som sandsynligvis ikke er sandt.

For det andet antager man, at barnet har de samme seksuelle begær som den voksne, men at barnet er uhæmmet af moralske eller sociale tabuer. På denne måde opfylder et barn, der får bryst eller eksperimenterer med sit legetøj, seksuelle formål. Fejlen her består i, at man antager, at barnets sind og begær er identisk med den voksnes. Udtalelsen at ”barnets seksualitet er pervers” (indtil den er hæmmet) er typisk for denne tendens til at spænde vognen for hesten − og i virkeligheden er den både ulogisk og usand. Den freudianske tankegang er fuld af denne type modsigelser og mangel på logik, men den er så dygtig til at jonglere med begreberne og få kendsgerningerne til at passe ind i teorien, at den er tilbøjelig til at blive totalt opslugt af sin egen fantasi.

For det tredje må man acceptere − hvis virkeligheden skal stemme med teorien – at samtlige symboler repræsentere mandlige eller kvindelige kønsorganer. Her er tendensen til begrænsning igen tydelig. Man kan klargøre situationen ved at påpege, at ”linga” eller ”fallos” repræsenterer maskulinitetens kosmiske kraft, som kun repræsenterer den ene side af seksualkraften. Freudianerne påstår, at det mindre omfatter det større − og ikke om­vendt.

Den freudianske skole er formentlig helt uvidende om det faktum, at den har sat sig selv i bås med navnet på en metode eller teknik – det vil sige ”psykoanalyse” – og at en metode ikke er videnskab i ordets sande betydning. Desuden er der en yderst ubehagelig atmosfære om­kring dette aspekt af psykologien, for der kræves en genopvækkelse af kræfter, som hører til menneskets fjerne fortid, og som det er bedst at lade hvile i fred.

_________________________________

[1] Baseret på Sigmund Freuds (1856-1939) psykologi. (Billedet øverst th. viser Sigmund Freud).

_________________________________