- er enig med psykoanalyseskolen (som igen er enig med Ignatius Loyola[1] (billedet th.) adskillige århundreder tilbage i tiden) om at det virkelige grundlag for psykologisk sundhed eller sygdom − personlighe­dens grundplan − lægges i de første få år af livet.

Kort fortalt består teknikken − som navnet antyder − i at analyse­re eller frigøre ved at gå tilbage i tiden til tidlige erindrin­ger og dermed til mere primitive bevidsthedstrin. Man begynder med et symptom og følger det tilbage til dets oprindelse ved at ”huske bag­læns”. Undervejs møder man situationer, hvor der var behov for en be­stemt holdning. Ved at gentage hændelsen mange gange indser man, at der før hændelsen var bestemte tendenser, som bevirkede, at da hændelsen indtraf, resulterede den i en adfærdsændring. Efter hændelsen var man eksempelvis pludselig bange for at gå over en åben plads.

Ved at gå endnu længere til­bage kommer man til et punkt, hvor den stærkt følelsesladede scene udspillede sig, og hvor man som barn måske følte, at moderen ikke gav mo­ralsk støtte og tryghed, og derfor begyndte man at føle sig utryg. Endnu tidligere var der muligvis en situation, hvor moderen blev vred, og dengang følte man sig derfor fuldkommen isoleret og afskåret fra hende for første gang − og man havde en følelse af, at man aldrig rigtig kunne stole på hende igen. Det kritiske punkt i hændelsen er det øjeblik, hvor barnets følelser bliver så stærke, at det får fornemmelsen af at miste kontrollen over sig selv og derfor er i fare for at dø eller blive vanvittig eller tilintetgjort på en eller anden måde. Set fra et esoterisk synspunkt repræsenterer det et øjeblik, hvor auraen truer med at gå i opløsning, og sjælen mister kontrollen. Barnet gribes af panik, og den emotionelle erindring af hændelsen fortrænges aktivt – det vil sige, at den ikke kun glemmes. Omkring dette ”ar” eller denne ”byld” i auraen samler der sig andre oplevelser og danner et ”kompleks”.

I mange tilfælde er denne metode udmærket, hvis man ønsker at fjerne symptomer, men den er tilbøjelig til at efterlade patienten i et tomrum. Desuden vil store dele af personligheden være uberørt og uændret. Det er ligesom at rejse med toget. Man når bestemmelsesstedet, men udover selve jernbanens nærmeste omgivelser, har man kun en meget svag opfattelse af det landskab, man har rejst igennem. En stor del af reduktionsanalysens succes ligger i det faktum, at teorien ikke følges alt for slavisk af den intuitive terapeut.

_________________________________

[1] Ignatius Loyola (1491?-1556) − grundlægger af Jesuiterordenen. Han tilbragte syv timer dagligt i bøn og piskede sig selv tre gange om dagen. Ordenens medlemmer skulle vise ubetinget lydighed, og én gang årligt skulle de gennemgå åndelige øvelser, der beskrives i Loyolas Exercita spirituali. Bogen angiver en punktvis plan med øvelser, der var så ekstreme, at de måtte modereres, før de blev udgivet. Øvelserne skulle frigøre udøveren fra uønskede tilbøjeligheder. Første uge indeholder en betragtning af Helvede. Herefter skulle man med fantasiens øjne se den flammende ild og alle sjælene, der omsluttes af brændende kroppe. Næste uge: Med ørerne skulle man høre gråd, skrig og hyl, bespottelse af Kristus og hans helgener. Ugen efter: Med lugtesansen skulle man fornemme røg, svovlstank, lugt af affald og råddenskab. Efterfølgende uge: Med smagssansen skulle man smage bitre tårer, sorg og samvittighedskvaler. Sidste uge: Med følelserne skulle man mærke, hvordan flammerne brænder sjælene.

_________________________________