Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

FREMTIDEN - 20
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Fremtiden-Åndsvidenskab-Esoterisk-visdom

FREMTIDEN - 20 (13 af 17)


I den esoteriske lære er der fremsat nogle klare målsætninger for, hvad fremtiden vil bringe for alt levende - blandt andet her på planeten Jorden.

FREMTIDEN - 20 (13 af 17)

Hierarkiet og Kristi tilsynekomst

 

Fremtiden-20-Esoteriske-lære-Åndsvidenskab

 

Loven om invokation og evokation

Ved begyndelsen af en ny tidsalder er der behov for åndelig fornyelse − en åndelig renæssance, der frigives som en overordnet impuls til menneskeheden. Menneskehedens kriser skaber dette behov. I den esoteriske tradition kaldes det for loven om invokation og evokationloven om påkaldelse og svar. Denne bevidste eller ubevidste påkaldelse fremkalder altid et svar. Sådan har det altid været, og sådan vil det altid være. Fra Østen kommer læren om Avatarerne − læren om de, der stiger ned til det fysiske plan fra de højere åndelige sfærer, for at hjælpe, helbrede og undervise.

Menneskeheden står i de kommende årtier overfor så alvorlige og næsten uoverstigelige problemer, at den kun kan magte dem med hjælp fra planetens indre styrelse. Man kan allerede nu i horisonten se udfordringerne: Klimaproblemer, globale sultproblemer, mangel på rent vand, overbefolkning, mangel på energi, forurening af jord, vand og luft, økonomiske kriser og problemer med arbejdsløshed.

Flere og flere nationer får atomvåben og ingen overstatslig myndighed kan kontrollere eller forhindre, at de ikke tages i brug med katastrofale følger. Dertil kommer menneskehedens dybere og dybere involvering i det materielle på bekostning af det åndelige og højere i mennesket.

Verdenslæreren

Verdensreligionerne er enige om, at en ophøjet skikkelse vil introducere en strøm af lys, kærlighed og kraft, som kan virkeliggøre den ønskede fornyelse. Det er vigtigt endnu engang at slå fast, at Kristus − Hierarkiets overhoved − kommer som personificeringen af hele menneskehedens sjælsprincip. Den mester, som i Vesten kaldes Kristus, er i andre religioner kendt under andre navne. Hinduerne kalder ham Vishnu, og han kom til syne i Indien som Herren Krishna for ca. 5.000 år siden, og hinduerne venter nu, at Vishnu igen kommer til syne i verden som Kalki Avataren. Buddhisterne kalder ham Bodhisattvaen eller Herren Maitreya. I Islam venter muslimerne på Iman Mahdi, der skal fuldføre Mohammads mission. Inden for jødedommen venter man på Messias. På trods af at jøderne myrdede Jesus − Kristi udsending − for godt 2.000 år siden, så siger den esoteriske lære, at jøderne igen får chancen for at anerkende Messias!

Denne flersidede mission omtales i Bibelen:

 

"Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine, og mine kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen, og jeg sætter mit liv til for fårene. Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold, også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde."[1]

 

 

_________________________________

[1] Johannesevangeliet, 10,14-16

_________________________________

Artikel-Fremtiden-Åndsvidenskab-Esoterisk-visdom
Download-fil: FREMTIDEN - Hardy Bennis


Artikel-Fremtiden-Åndsvidenskab-Esoterisk-visdom
Læsefil med vendbare sider: FREMTIDEN