Hjernens højere genparter
Impulserne fortsætter deres gang til hjernens højere genparter. Åndsvidenskaben fortæller, at den fysiske hjerne ikke er andet end en ”fordelingscentral”, på samme måde som en radio eller et Tv blot er et fysisk apparat, der modtager et usynligt signal, hvorefter man kan vælge den kanal, man ønsker at høre eller se. Den æteriske ”hjerne” er det frekvensområde, som modtager og fordeler signalerne til den astrale, mentale og kausale genpart. I den æteriske ”hjerne” bearbejdes signalerne, og når et signal har været igennem en af de ”højere hjerner” i astrallegemet og mentallegemet – afhængig af om det er et signal, der hører til følelserne, eller om det har en mental karakter eller eventuelt begge dele – sendes signalerne retur. Det er vigtigt at forstå, at den fysiske hjerne naturligvis er opbygget af fysisk stof, og den har ingen selvstændig hukommelsesfunktion udover en RAM-funktion til internt brug – altså en form for operationshukommelse, der svarer til den, der findes i en computer.
Det har indtil nu været en stor gåde for hjerneforskere. Forskerne har blot kortlagt de områder, der står for selve forbindelsen til de specifikke centre i hjernen, der videresender de signaler og impulser, som menneskets sanser modtager. Når impulserne er behandlet i de forskellige højere genparter af hjernen, går de tilbage til den fysiske hjerne, og mennesket kan handle på grundlag af denne impuls − og det hele sker automatisk og i et splitsekund.
Hjernens højere genparter er frekvensområder, som er tilknyttet de funktionslegemer, der i den esoteriske terminologi kaldes for henholdsvis astrallegemet og mentallegemet. Vibrationer i astrallegemet sendes til hjernen og fortolkes som følelser, mens vibrationer i mentallegemet registreres som konkrete tanker. Disse ”finere” legemer omgiver og gennemtrænger det fysiske legeme, og de er derfor en integreret del af det fysiske legeme, når et menneske er vågent og dagsbevidst. Når et menneske sover, bedøves eller afgår ved døden, adskilles de finere legemer fra det fysiske legeme. Mennesket trækker sin bevidsthed ind i de højere legemer, hvor det fungerer bevidst og aktivt, og derfor bliver det fysiske legeme bevidstløst eller uden bevidsthed.
Kausallegemet er sjælens hukommelsescenter – dvs. det frekvensområde, der rummer menneskets relativt evige hukommelse, som overlever den fysiske død. Kausallegemet overlever ligeledes astrallegemets og mentallegemets ”død” på et senere tidspunkt i processen efter den fysiske død, der i den esoteriske lære kaldes tilbagetrækningsprocessen eller efterlivet.
Disse genparter af hjernen fungerer som databaser, der er fyldt med informationer om situationer og begivenheder i den aktuelle inkarnation. Mennesker, man måske har kendt i et langt liv, har givet erfaring og menneskekendskab. Kærlighedsforhold og uddannelser fylder meget i hukommelsescentrene − sammen med den lange række af erindringer om forældre og opvækst, partnere, børn og børnebørn, venner og arbejdskolleger på godt og ondt samt utallige minder, som er helt specifikke for hvert eneste menneske.
|