Efter at både H.P. Blavatsky og hendes nærmeste medarbejder Henry Steel Olcott døde, blev Annie Besant præsident for Det Teosofiske Samfund.

Henry Steel Olcott (tv.), Annie Besant (midt) og C.W. Leadbeater (th.)

Den 15. august 1915 skete der noget, som endnu engang ændrede hendes liv. Hun blev på denne dato kl. 15 af sin mester (Morya) kaldt til en audiens hos Sanat Kumara − planetens øverste væsen. Hun fik besked på, at hun skulle nedtrappe sit teosofiske arbejde og gå ind i politik for at forberede Indiens frigørelse fra engelsk overherredømme – og det ville endeligt ske den 15. august 1947 − altså 32 år senere.

Da hun kom tilbage til det teosofiske hovedkvarter, bad hun sine medarbejdere om at underskrive dette budskab i hendes dagbog. Annie Besant oplevede ikke selv Indiens frigørelse, for hun døde i 1933.

Hun gik nu helhjertet ind i arbejdet for Indiens frihed fra engelsk overherredømme. Hun talte til utallige mennesker om Indiens åndelige arv i kraft af den visdom, som de store religioner havde skabt gennem tusinder af år. Det gav selvtillid og en national selvfølelse, som voksede − ikke mindst fordi Annie Besant grundlagde utallige skoler og universiteter, som var funderet på Indiens religiøse grundlag.

Modstanden mod Annie Besant voksede − især fra englænderne og deres indiske medløbere. Hun gjorde derfor fælles sag med Mahatma Gandhi, og hun blev på et tidspunkt valgt til præsident for National Congress − en skyggeregering, som skulle overtage ledelsen af Indien, når det engelske overherredømme blev bragt til ophør.

Imidlertid var der opstået en splittelse i denne skyggeregering mellem de revolutionære og de mere moderate. Annie Besant forsøgte forgæves at forlige de to fløje, men englændernes blodbad i Amritsar og Punjab gjorde en ende på hendes politiske linje, og de revolutionære med Mahatma Gandhi i spidsen tog over. Gandhi indledte en kampagne med civil ulydighed, hvor hundredetusinder forlod regeringskontorerne og hele Indiens administration − med det resultat at titusinder døde af sult, for ingen fik udbetalt lønninger. Gandhis fejlslagne politik kom til at koste dyrt og løsslupne lovløse kræfter førte til 92 oprør mellem januar 1921 februar 1922. (Billedet: Annie Besant og Gandhi i Madras 1921.)

I 1922 begyndte indiske politikere med Annie Besant i spidsen at udarbejde forslag til en indisk forfatning, som blev vedtaget af 256 delegerede. I England godkendte Labour Party dette forslag, og indførte det som et krav i partiets politiske program. Det var da også Labour Party, som i 1947 gennemførte forslaget − fuldstændig som det var profeteret.