Man tager alvorligt fejl, hvis man tror, at princippet om, at intet i sig selv er godt eller ondt − og om at der ikke findes noget absolut godt eller noget absolut ondt − gør etiske målsætninger umulige eller over­flødige. Der eksisterer ganske vist intet, der i sig selv er godt eller ondt. Godt og ondt har ingen virkelighed hverken som væsener eller kræfter, men godt og ondt er alligevel noget særdeles virkeligt i relation til mennesket. Det er derfor et meget vigtigt faktum, at der i menneskets liv er visse ting, der i relation til mennesket selv er ”gode”, mens andre er ”onde”. Nogle ting er rigtige, for de er et passende udtryk for det, man er i øjeblikket, mens andre er forkerte, fordi de ikke passer ind i billedet. Det, der passer ind i billedet, kalder man ”rigtigt” og det, der ikke gør det, kalder man ”forkert”. I brugen af ordene ”godt” og ”ondt” går man et skridt videre, og kalder den livsform, man er vokset fra, for ond, og den, man i øjeblikket har − samt den, man endnu ikke har nået − for god. Selv i dette tilfælde betegner disse udtryk alene tingene i relation til det aktuelle menneske.

Opfattelsen af godt og ondt bliver endnu vanskeligere at ana­lysere, fordi der er meget af det, man betegner som ondt eller dårligt − og på samme måde meget af det, man accepterer som godt og rigtigt − der kun er det i kraft af de traditioner og sociale regler, man er blevet opdraget til at tro på og acceptere. Man betragter det for eksempel som ondt at pine et dyr, men samtidig accepterer man den form for dyrplageri, der kaldes jagt. Man betænker sig ikke på at dræbe dyr for fornøjelsens eller forfængelighedens skyld, men føler dyb foragt, hvis man ser en hundeejer slå sin hund. De samme ting, man accepterer som lovlig dyrplageri, bliver imidlertid betragtet med den største rædsel og afsky i buddhistiske lande, hvor det altid er blevet anset for at være forkert at skade et levende væsen. Her er denne form for dyrplageri aldrig blevet legaliseret under betegnelsen jagt eller sport eller godkendt på grund af tidens trend.

På den anden side findes der ting, som for vesterlændinge opleves som umoralske, og som her betragtes med afsky, men som i andre civilisationer var eller er almindelige, og derfor ikke opleves som umoralske. I Vesten betragtes den græske livsopfattelse som ædel og ophøjet, men i det gamle Græken­land var der helt almindelige og anerkendte traditioner, som man i dag betragter som klart kriminelle. I dag er man også vant til, at én mand er gift med én kvinde, og polygami betragtes med afsky − selvom det stigende antal skilsmisser og udbredt frisind på det seksuelle område mere eller mindre har udslettet forskellen mellem nutidens ægteskab og polygami[1] og polyandri[2]. Men i teorien fordømmes begge ægteskabsformer. De nævnte ægteskabsformer betrag­tes imidlertid stadig som moralske i forskellige racer, og hvis man var født i disse folkeslag og havde været vant til de moralske normer fra barnealderen, ville man sandsynligvis ikke betragte dem som umoralske.

Kong Salomon og hans hustruer

Hvis der udbryder en ny og endnu frygteligere verdenskrig, hvor man anvender masseødelæggelsesvåben og andre våben, der er værre end dem, der kendes fra sidste verdenskrig, ville der blive dræbt et så ufatteligt stort an­tal mennesker, at det muligvis ville blive nødvendigt at indføre polygami for at redde menneskeheden, og man ville utvivlsomt hurtigt vænne sig til det, der i øjeblikket betragtes som umoralsk. Når alt kommer til alt, er det ikke givet, at kong Salomon var et umoralsk menneske, bare fordi han havde flere hundrede hustruer. Det var snarere hans ulykke end hans fejl, og efter hans synspunkt − som man i dag har beundret tilstrækkeligt meget til at gøre det til en del af nutidens hellige skrifter − var denne talrige husstand overhovedet ikke et tegn på manglende moral. Traditioner er relative. Men når det drejer sig om en tradition, glemmer man næsten altid dens relativitet og betragter tingene som noget, der i sig selv er absolut rigtigt eller absolut forkert, selvom de i mange tilfælde kun er det ene eller det andet i kraft af skik og brug.

_________________________________

[1] Ægteskabsform, hvor en kvinde er gift med flere mænd eller en mand med flere kvinder.

[2] Ægteskabsform, hvor en kvinde er gift med flere mænd.

_________________________________