Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DØDEN - OG DEN INDRE REJSE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DØDEN-OG-DEN-INDRE-REJSE-eBog-Døden-i-esoterisk-lys

DØDEN - OG DEN INDRE REJSE (16 af 53)


Hvordan er det at dø? Spørgsmålet har mennesket altid stillet. Svaret finder man aldrig, så længe man anser den fysiske verden for at være den eneste. Her er åndsvidenskabens svar.

DØDEN - OG DEN INDRE REJSE (16 af 53)

Tilbageblikket

Denne aflæggelse af det fysiske legeme sker ikke ubemærket af sjælen. Det kan se ud, som om den døde giver et kraftigt træk i "klokkestrengen". Sjælen svarer med at sende en kraftig impuls ned i det astro-mentale menneske. Denne impuls er indledningen til tilbageblikket.

 

DØDEN-og-den-indre-rejse-37-Døden-i-esoterisk-lys

 

I en artikel fortæller H.P. Blavatsky om et brev fra en mester, hvor en døendes tilbageblik beskrives med følgende ord:

 

"I sidste øjeblik reflekteres hele livet i hukommelsen og dukker frem fra alle glemte hjørner og kroge – billede efter billede – den ene begivenhed efter den anden. Den døende hjerne udsletter hukommelsen med en stærk og afgørende impuls – og hukommelsen genskaber trofast ethvert indtryk, som er tilført den gennem perioden med hjerneaktivitet. De indtryk og tanker, som var de stærkeste, bliver naturligvis de mest levende, og de overlever så at sige. Alle de øvrige toner bort for evigt, men genopstår på mentalplanet. Intet menneske dør som sindssyg eller uden bevidsthed, sådan som nogle fysiologer påstår. Selv et psykisk handicappet menneske eller et menneske med delirium tremens vil have sit øjeblik af fuldkommen klarhed i dødsøjeblikket, selvom de ikke er i stand til at fortælle det til dem, der er til stede. Et menneske kan ofte ligne en død, men fra det sidste hjertelag til det øjeblik, hvor den sidste gnist af varme forlader kroppen, tænker hjernen og sjælen gennemlever – i få korte sekunder – hele livet endnu engang. Tal med dæmpet stemme, I som hjælper ved dødslejet, og forbered jer på dødens højtidelige nærvær. Navnlig må I være tavse lige efter, at døden har lagt sin klamme hånd på kroppen. Tal dæmpet, siger jeg, for ikke at forstyrre tankens krusninger og hæmme den travle fortid, når den kaster sit spejlbillede på fremtidens slør …"

H.P. Blavatsky: Memory in the Dying (Web-artikel)

 

 

DØDEN-og-den-indre-rejse-35-Døden-i-esoterisk-lys

 

Den fysiske døds to faser

 

Man kan derfor se, at den fysiske død har to faser: Først trækkes æterlegemet ud af det fysiske legeme. Derefter trækkes livstråden ud af hjerteregionen. Det er den fysiologiske død. En kort periode er menneskets bevidsthed fokuseret i æterlegemet. Men så snart æterlegemet er ude og har antaget menneskets form, trækker bevidstheden – det indre menneske – sig også ud af æterlegemet, og er til stede i den astrale verden i sit astrallegeme.

Der findes mennesker, som i den første periode efter den fysiske død fastholder grebet om det æteriske legeme. De bevæger sig rundt i en slags ingenmandsland mellem den fysiske og astrale verden, hvor alt virker tåget og uklart. Kun villigheden til at give slip og lade sig føre med den naturlige opadgående strøm, kan udfri disse "skyggemennesker" fra den grå og trøstesløse zone.

Mennesket låses ikke fast i æterlegemet

Mennesket er dog aldrig låst fast i sit æterlegeme efter døden, sådan som det påstås i ældre teosofisk litteratur. Mennesket trækker sig sædvanligvis hurtigt ud af æterlegemet og direkte ind på astralplanet. Men der er en magnetisk forbindelse mellem det fysiske og det æteriske legeme, og hvornår denne forbindelse brydes afhænger af, hvad der sker med det fysiske legeme.

 

DØDEN-og-den-indre-rejse-38-Døden-i-esoterisk-lys

 

Æterlegemet bliver i nærheden af det fysiske legeme

Æterlegemet har en voldsom tiltrækning til det fysiske legeme. Det bliver i nærheden af den fysiske krop, så længe kroppen ikke er opløst. I første omgang svæver æterlegemet over kroppen på dødslejet. Og hvis man begraver det afsjælede fysiske legeme, vil æterlegemet svæve over kisten og graven i mange år. Det er årsag til beretninger om kirkegårdsspøgelser, som sensitive mennesker kan se. Æterlegemet svæver over graven og går gradvis i opløsning i takt med det fysiske legemes opløsning nede i jorden.

 

6. Æterlegemet opløses gradvis

 

Æterlegemet holder sig intakt indtil forrådnelsesgraden er stærkt fremskredet. Æterlegemet vil herefter gå i opløsning og forsvinde helt. Set fra dette synspunkt er nedfrysning af menneskekroppe katastrofal. Metoden vil forsyne verden med fysiske og æteriske lig, som kan holde sig i århundreder eller endda årtusinder. Det samme gjaldt balsamering, som blev praktiseret i mange kulturer, og som blev forædlet til perfektion i det gamle Egypten. Hvis man eksempelvis balsamerede en ond farao eller en ond ypperstepræst, kunne hans æterlegeme holde sig i årtusinder i graven. På grund af stoffets lave svingninger i dette æterlegeme, kunne det besættes af ondskabsfulde astrale væsener, som responderede på den lave svingning.

 

DØDEN-og-den-indre-rejse-39-Døden-i-esoterisk-lys

 

Det er forklaringen på gåden om gravenes forbandelse, for når arkæologerne trådte ind i en nyåbnet grav, blev de energimæssigt påvirket af dette usynlige, æteriske væsen, som forsvarede sin ejendom – og det kunne faktisk koste forskerne livet. Et godt eksempel er Tutankhamons grav i Kongernes Dal, hvor 20 deltog i åbningen og 13 døde. Æterlegemet er menneskets sundhedsaura, og den negative æteriske påvirkning fra det astrale væsen kunne blive katastrofal for mennesker med svagt immunforsvar, for det svarer til et svagt æterlegeme.

Begravelse eller ligbrænding?

Disse informationer rejser uundgåeligt spørgsmålet – er begravelse en fornuftig metode? Åndsvidenskaben siger nej og anbefaler ligbrænding. Dog ikke kun af denne grund, men også fordi de fleste døde kroppe er fyldt med sygdomskim, og ligene forurener jorden og grundvandet, mens de langsomt går i opløsning.

Fra 12 – 36 timer efter døden

I Østen har man i årtusinder praktiseret ligbrænding på grund af denne indsigt, og det kan varmt anbefales, at liget brændes efter et stykke tid – helst mindst 12 timer, så man er helt sikker på, at vedkommende er død. Den tibetanske mester Djwhal Khul siger helst inden 36 timer af hensyn til det indre liv efter den fysiske død. Og Annie Besant oplyser følgende om de vigtige 36 timer efter den fysiske døds indtræden:

 

"I cirka 36 timer efter det faktiske dødstidspunkt, befinder mennesket sig i en lykkelig men drømmende bevidsthed. Dermed mener man, at det ikke er bevidst om noget omkring sig, hverken i denne verden eller på den anden side, for det er indhyllet i det, der kaldes drømme. Efter dette tidsrum, vil erfaringerne være forskellige for den afdøde i forhold til det liv, der blev levet i den fysiske verden."

Annie Besant: Extracts from an Adyar Pamphlet

Artikel-DØDEN-OG-DEN-INDRE-REJSE-eBog-Døden-i-esoterisk-lys
Download-fil: DØDEN - OG DEN INDRE REJSE - Erik Ansvang


Artikel-DØDEN-OG-DEN-INDRE-REJSE-eBog-Døden-i-esoterisk-lys
Læsefil med vendbare sider: DØDEN - OG DEN INDRE REJSE