PROJICERING

Af Laurence J. Bendit
Fra The Mirror of Life and Death

(Oversættelse: Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang)

Du kan frit downloade artiklen "PROJICERING" af Laurence J. Bendit. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

OBS!

Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.

Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

PROJICERING

I sindet findes der en bestemt mekanisme, som psykologerne kalder projicering. Ifølge psykisk sensitive mennesker minder mekanismen meget om det, der sker, når et menneske oplever et kraftigt begær efter et andet menneske eller at eje en fysisk genstand. Uanset om man vælger at betragte denne forklaring som noget, der faktisk finder sted i tid og rum i den psykiske verden, eller ser den som en ren analogi, så er konklusionen, at begærets tiltrækningskraft skaber en slags fangarm, der skyder ud fra personens psyke og vikler sig rundt om genstanden for begæret. Den forsøger at holde fast og prøver at trække genstanden til sig.

Hvis man nu forestiller sig, at nogle af personens tanker og følelser strømmer ud gennem fangarmen, og engagerer sig i ønsket om at eje det, der begæres, så vil man se, at der indtræder en ny fase, der er udtryk for identifikation. Personen identificerer sig kraftigt med genstanden eller personen. Objektiviteten − som er evnen til at undersøge en ting sagligt og udefra − går tabt. De to mennesker − eller personen og genstanden − bliver knyttet til hinanden og i et vist omfang afhængige af hinanden.

Det er nemt at forstå denne mekanisme, når begæret er positivt og fristende. Det er måske knap så klart, når det opleves som en aversion – men det virker på nøjagtig samme måde. I dette tilfælde repræsenterer ”fangarmen” ikke et forsøg på at gribe og trække til sig men at frastøde og skabe afstand − at holde sig fri af genstanden eller den person, man afskyr. En del af psyken vil også her være involveret i situationen.

Det, der projiceres, er noget, man frygter eller har fortrængt i sin egen natur. Det er årsagen til, at et menneske, der afviser eksempelvis sin seksuelle natur, automatisk tager afstand til alt, hvad der minder om den side af karakteren. Derfor reageres der ofte med irritation og overdrevet frygt for det naturlige livs seksuelle aspekt. Desuden kan angsten få dette menneske til at se farer, hvor der ingen fare er. De fleste mennesker er bange for slanger og viger tilbage, når de møder dem − også selvom de er ufarlige. Men hvis man i tusmørket projicerer angsten for slanger over i en gren, der er faldet ned på vejen, identificeres den ufarlige gren øjeblikkeligt i bevidstheden med en farlig slange, og reaktionen er den samme, som hvis der var tale om en virkelig slange.