Det, der gør et menneske til den, det er, er individualiteten. Normalt opfattes individualitet som personligheden (fysisk lege­me, hjerne, følelser og tanker). Men personligheden er blot det ydre eller eksoteriske udtryk for menneskets individualitet. Sjælen er det indre eller esoteriske udtryk for individualiteten, og fordi den er esoterisk, repræsenterer den en højere energitilstand og er derfor mere inklusiv, mere skabende og årsagsgivende og derfor mere virkelig og central for menneskets natur.

Den vigtigste måde at forankre sjælens energier på er at indarbejde dem bevidst og udtrykke dem via tanker, følelser og handlinger i form af etik, moral og kvaliteter som f.eks. venlighed, medmenneskelighed, offer, disciplin, kærlighed, tilgivelse, tolerance, tålmodighed etc. − kort sagt, alle de kvaliteter, der afspejler det sande, det gode og det skønne og skaber en voksende enhed eller harmoni.

Esoterisme indebærer en indsats for at leve i overensstem­melse med tilværelsens indre realiteter. Man må se ud over det kvantitative og opdage kvaliteten, som ligger latent i enhver form. Man må betragte den tilsyneladende meningsløshed, der ligger bag mange begivenheder og afdække meningen med dem. Man må indse, at bag alle menneskelige udtryk eller naturlige begivenheder ligger en ubetinget kærlighed. Hvis man gør det, bliver livet umådelig beriget og styret af det formål, der beliver hver årsag og virkning.

Esoterisme er en videnskab. Der forskes i tilværelsens indre eller skjulte sider, og iagttagelserne er tilgængelig i åndsvidenskaben. Naturvidenskaben og åndsvidenskaben benytter principielt samme forskningsmetode. Begge videnskaber er empiriske – dvs. erfaringsbaserede, for naturvidenskaben er baseret på iagttagelse ved brug af sanserne − de fysiske sanser, mens åndsvidenskaben er baseret på iagttagelse ved brug af sanserne − de metafysiske sanser. Åndsvidenskaben kaldes også "den esoteriske lære", "den evige visdomslære", "den tidløse visdom" og lignende. Årsagen til betegnelsen "evig" og "tidløs" er, at åndsvidenskaben undersøger og beskriver de naturlove, der styrer livet i både makrokosmos og mikrokosmos, og disse love er uforanderlige.