Man kan opleve naturens storhed i værker som Bruchners 7. symfoni − Beethovens 6. symfoni, pastoralesymfonien − Schuberts C-dur − Vaughan-Williams’ A Pastoral Symphony − Mahlers fantastiske 3. symfoni osv. Musikken afspejler på en måde naturens rummelighed og værdige rytme. Mennesket kan opleve sin beskedne og alligevel enestående plads i planen for det uendelige univers. Ånden i Mahlers 3. symfoni udtrykker naturens gådefulde og livgivende kraft, der er dybt rodfæstet i menneskets natur.

Vaughan-Williams’ korte men smukke værk, The Lark Ascending, som er en romance for violin og orkester, kan sammenlignes med en stilfærdig spadseretur i naturen eller en meditation midt på dagen ved en mark, hvor tanken svinger sig til vejrs i spiraler som lærken.

Musik er tonekunst. Derfor er musik vejen til harmoni og forsoning − forsoning, der egentlig betyder at "samle" eller "forene". Et eksempel på forsoning er Kristi arbejde med at frigøre mennesket og genforene det med Gud − dvs. forene det med de skabende kræfter og gøre menneskets vilje til ét med den guddommelige vilje. Mange mennesker har denne overbevisning om enhed som en sjælsegenskab – og musik kan fremme denne erkendelse. Et godt eksempel er, når musik ved en koncert samler forskellige nationaliteter og trosretninger, og forener dem til en harmonisk helhed – i det mindste under koncerten.

Nogle naturvidenskabelige forskere mener, at planeten er et enormt system af lydbølger, som skabes og opretholdes af "lydløs" musik. Nogle forskere har sagt:

"Vi har opdaget, at Universet ikke består af stof,

men af musik".

Med Thomas Carlyles ord:

"Se dybt nok og du oplever musik,

for naturens hjerte er overalt musik.

Det drejer sig bare om at nå den".

Men hvad menes der med "stemme" og "stemning"? Stemning kan måske bedst beskrives som tankesindets skabende evne til at manifestere ideer ved hjælp af stemmen. På mentalplanet kan det betragtes som en intuitiv opfattelse af de enorme tankeakkorder og -strømninger, der toner gennem eksistensens hav.