Musik og støj
− harmoni og disharmoni
Støj kan beskrives som disharmoni. Støj skaber afstand og adskillelse − ikke integration. Musik er en integreret række af toner, og de kan sammenlignes med integrationen af sjælen hos et højt udviklet menneske sammenlignet med et mindre udviklet menneske. Lyd var først fysisk. Det uudviklede menneske handlede instinktivt i overensstemmelse med dyrets lyd eller støj. Senere udvikledes følelsen og tanken. Det betyder, at musik har udviklet sig gennem handling, følelse og tanke. Overordnet kan man sige, at musik forvandler verdens kaotiske lyde til orden og enhed.
Musikkens ordnede lyd eller de harmoniske svingninger kan aftegnes eller måles med et oscilloskop.[1] Her viser svingningerne et jævnt og glat mønster, mens støj viser et mønster, der er lige så kaotisk som den lyd, der stammer fra støjen. I Kosmisk Ild af Alice A. Bailey kan man læse at:
"− en af hovedinteresserne i fremtiden
vil være eliminering af støj på grund af
menneskehedens øgede sensitivitet".
Det er interessant at bemærke, at der findes en verdensomspændende organisation, der hedder "Den Internationale Forening mod Støj".
_________________________________
[1] Et oscilloskop er et måleinstrument, der bruges inden for elektronikken til at visualisere elektriske signaler som en kurve på en skærm: Kurven viser almindeligvis, hvordan signalets spænding varierer over tid, og ved at studere denne kurve kan man aflæse en række forskellige egenskaber ved signalet, f.eks. frekvens, spænding, periodetider og puls/pauseforhold.
_________________________________
|