Det er blevet sagt:

"− at menneskets sind har evnen til

at tune ind på naturens toner,

og det kan kende forskel på en harmoni og en disharmoni.

Hele naturen er en sammenflettet masse

af vibrationer eller toner, og man fornemmer svagt

hånden med dirigentstokken,

der dirigerer dette store orkester."

dr. H. Tomlinson

Musik er sjælens sprog, men musik er også sjælens føde. Og sjælen kræver mindst 20 minutters daglig ernæring. Af og til − måske én gang om måneden − er der behov for et festmåltid – en hel aftens musik. Det kan være en fornøjelse at sammensætte menuen. Der skal tages hensyn til tiden, stedet, årstiden − om det er sommer, jul, påske eller Wesak. Man skal kunne lide den musik, man vælger. Den skal være i overensstemmelse med humøret og stemningen. Nogle gange kan forretten være tilstrækkelig som hovedret. Eller måske er der kun behov for en dessert. Menuen skal planlægges, så den er i overensstemmelse med behovet. Der er behov for en stimulerende og afbalanceret menu. Den skal være velsmagende for tankesindet, og glem ikke at variation er livets krydderi. Man kan meditere på menuen og nyde forventningen, som kan skabe lige så mange tanker og idéer som selve afspilningen.

Måske har musikken den virkning, at man spekulerer på, om der kunne være en forbindelse mellem harmoni og DNA-molekylet. DNA er livets grundmolekyle, og glem ikke at lyd er en skabende kraft. Det er også vigtigt at huske, at det ikke er mennesket, der har skabt de aktive kræfter i musikken – mennesket opdager dem kun! Toneskalaen og harmoni er ikke en opfindelse men et fænomen i naturen. En filosof har formuleret det sådan:

"Den, der skaber musik, skaber den ikke selv,

men åbner alene i større eller mindre grad den dør,

der gør det muligt at høre evighedens musik".

Den tibetanske mester Djwhal Khul fortæller, at rytme, ebbe og flod og livets pulsslag er Universets lov, og når mennesket lærer at reagere på de højere verdeners vibrationer, skal det være opmærksom på denne rytmiske periodicitet.