Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

BIBELEN PÅ HOVEDET
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Bibelen-på-hovedet-Torsten-Stålander

BIBELEN PÅ HOVEDET (36 af 67)


Bibelen består af 1/3 profetier. Ca. 30% er gået i opfyldelse, og de har været overraskende eksakte! Der er også eksakte profetier om det, der sker nu og i fremtiden.

BIBELEN PÅ HOVEDET (36 af 67)

Det store HVIS

 

”Men” − står der i vers 14. Her er alternativet, HVIS man ikke accepterer disse vilkår: ”Men hvis I ikke adlyder mig og handler efter mine bud … så vil også jeg gøre lige for lige imod eder og hjemsøge eder med skrækkelige ulykker: svindsot og feberglød, så øjnene sløves, og sjælen vansmægter. Til ingen nytte sår I eders sæd, thi eders fjender skal fortære den. Jeg vender mit åsyn imod eder, så I bliver slået på flugt for eders fjender − eders avindsmænd skal underkue eder, og I skal flygte, selvom ingen forfølger eder.” (vers 14-17).

De ville blive invaderet, slået, og endnu en gang blive slaver, som de havde været det i Egypten, inden Gud befriede dem.

Men hvad skete der så?

Disse israelitter lavede ballade, klagede og beklagede sig og tvivlede på Gud næsten umiddelbart efter, at de havde forladt Egypten. Gud reddede dem mirakuløst fra den egyptiske hær ved det Røde Hav. Gud sendte manna og honning til dem fra himlen, for at de ikke skulle sulte. Gud lod drikkevand springe frem fra en klippe.

Men de klagede hele tiden og var konstant trodsige.

Under Moses’ ledelse kom Israels børn gennem ørkenen ved foden af Sinai-bjerget. Moses blev kaldt op på bjerget, hvor Gud talte til ham. Gud gav Israels børn mulighed for at blive Hans nation − under Hans styre, hvis de adlød Ham og var loyale mod Hans love − så ville de modtage den enestående verdensdominans, som førstefødselsretten førte med sig.

Gud sagde: ”Hvis I vil lyde min røst og holde min pagt, så skal I være min ejendom blandt alle folkene, thi mig hører hele Jorden til.” (2. Mos. 19,5).

Bemærk her: Gud tvang dem ikke til at blive Hans nation − denne ”specielle” nation, der var helt anderledes end alle andre. Valget var deres eget!

Moses vendte tilbage til lejren. Han bekendtgjorde Guds aftale foran de store masser (sandsynligvis mellem 2 og 3 millioner mennesker).

”Og hele folket svarede, alle som en: ”Alt, hvad HERREN har sagt, vil vi gøre!” (vers 8).

I to dage blev folket særligt forberedt på denne fantastiske begivenhed. De skulle få Guds stemme at høre fra bjerget. På den tredje dag begyndte det at tordne og lyne, og en tung sky lagde sig over bjerget, og der hørtes vældige stød i et horn. Så hørte de Guds stemme − en meget høj stemme − som dundrede den grundlæggende lov for Hans rige ind i deres ører. De blev informeret om Hans vej − vejen, der ville føre dem til fred, lykke, fremgang og velstand!

Denne enorme forsamling hørte faktisk Guds egen stemme, da Han betroede dem De Ti Bud.

Israels børn var rædselsslagne! Det var en utrolig oplevelse. Det var aldrig oplevet tidligere − og er aldrig oplevet senere!

Senere beskrev Gud i enkeltheder gennem Moses, hvordan Han ville organisere Israels børn som Guds nation.

Igen svarede de med en mund: ”Alle de ord, HERREN har talet, vil vi overholde.” (2. Mos. 24,3).

Moses skrev alle disse regler i aftalen ned − denne aftale, som gjorde de forhenværende slaver til Guds nation. Aftalen var også en slags ægteskabsaftale med Gud som mand og med Israels folk som en underdanig mage.

Moses læste alle betingelserne op for hele folket. Endnu en gang kom den samme enstemmige beslutning fra folket: ”Vi vil gøre alt, hvad HERREN har talet, og lyde ham!” (vers 7).

Forbundsaftalen mellem Gud og disse mennesker blev beseglet med blod. Man kalder denne aftale for ”Den Gamle Aftale”, og den blev formidlet gennem Moses. Den bandt mennesker og Gud sammen i en form for ægteskab. De blev Hans folk. Og de havde lovet at følge Ham.

”Den Gamle Aftale” var baseret på løftet om førstefødselsretten, som Gud havde givet til Abraham. Men menneskene, der var opfyldt af forfængelighed, misundelse, lyster og begær, bliver sjældent ved med at være trofaste. Derfor vil Kristus snart komme for at formidle ”Den Nye Aftale”, som er baseret på bedre løfter (Hebr. 8,6-10 og 9,15).

Men den nye aftale vil ikke blive indgået med dødelige mennesker, som ikke holder deres løfter. Gud har forberedt − og forbereder stadig − et folk, der skal være udødeligt. Disse udødelige vil indgå en ægteskabsaftale med Kristus.

Han døde, genopstod og sendte Guds hellige ånd ”til at hellige hende ved at rense hende” − denne Det Nye Testamentes ”mage”.

”Den Nye Aftale” vil blive oprettet med mennesker, som allerede har bevist deres tro ved, at de i kraft af deres kristne liv følger Guds love.

Artikel-Bibelen-på-hovedet-Torsten-Stålander
Download-fil: BIBELEN PÅ HOVEDET - Torsten Stålander


Artikel-Bibelen-på-hovedet-Torsten-Stålander
Læsefil med vendbare sider: BIBELEN PÅ HOVEDET