Ezekiels ”en-dag-for-et-år”

For overfor Ezekiel at understrege alvoren i Israels oprør imod Guds styre og Guds love, brugte Gud netop dette princip på ham − men beordrede den omvendt.

Israels hus fortsatte med at synde, efter at det havde forkastet Gud som dets konge i 190 år. Selvfølgelig kunne Gud ikke forlange, at denne profet skulle bære alle disse år af synd i løbet af ét menneskeliv efter et princip, hvor han skulle bære et år for hver dag, de havde syndet. Det ville kræve cirka 2.000 livstider. Så Gud vendte princippet om. Ezekiel skulle bære Israels synder i én dag for hvert år, de havde begået synd. Men der er stadig tale om ”dag-for-år-princippet”.

Ezekiel blev beordret til at ligge på sin venstre side i en ”lade-som-om-belejring” af Jerusalem, som var tegnet på en tegltavle foran ham.

”Og læg du dig på din venstre side og tag Israels hus’ misgerninger på dig − alle de dage, du ligger således, skal du bære deres misgerninger. Deres misgerningers år gør jeg til lige så mange dage for dig, 190 dage − så længe skal du bære Israels hus’ misgerninger. Og når de er til ende, læg dig så på din højre side og bær Judas hus’ misgerning 40 dage − for hvert år giver jeg dig en dag.” (Eze. 4,4-6).

Men tilbage til udtrykket: ”… så vil jeg tugte eder endnu mere, ja syvfold (syv tider) for eders synder.” Det er her indlysende − dels på grund af den måde, ordene er placeret i teksten og dels gennem det, der faktisk er sket − at man taler om tidsperioden syv profetiske ”tider” eller ”år”. Og, ifølge ”dag-for-dag-princippet” bliver det syv 360-dages-år − eller i alt 2.520 dage. Og da hver dag er det samme som et års afstraffelse, (her ligesom i 4. Mos. 14,34, hvor Gud havde tilbageholdt de lovede velsignelser), så bliver straffen, at velsignelserne holdes tilbage i 2.520 år!

Og det er lige præcis, hvad der skete!