Under indflydelse af 7. stråle vil frimurernes broderskab ændre og forædle gradernes ritualer og ceremonier, så logearbejdet igen får et udpræget åndeligt eller esoterisk indhold. I Den Nye Tidsalder vil frimureri igen blive organiseret og praktiseret som en regulær mysterieskole eller indvielsesskole, og Ordenen vil nærme sig sin sande funktion og dermed opfylde sin længe forudsete skæbne. I løbet af Fisketidsalderen, hvor 6. stråle har været dominerende, har frimureriet antaget en stivnet, konservativ og sekterisk holdning på samme måde som mange andre grupper. Frimurerne gik i materialismens fælde. I århundredernes løb har frimurerne mere og mere flyttet fokus fra ritualernes og symbolernes indre åndelige betydning til den ydre forms betydning. Forfremmelser, fornem gradsbeklædning , fine men tomme titler og udpræget selskabelighed er blevet det centrale i arbejdet. Man har lagt vægt på gennemførelse af det ydre ritual og bogstavelig symbolfortolkning, fordi man har glemt − eller ikke forstår − det esoteriske budskab og de krav om personlig udvikling, der formidles til den indviede. Der er ingen krav om at integrere og praktisere den åndelighed, der ligger skjult i ritualer, symboler og allegorier. Opmærksomheden i en frimurerloge er desuden stærkt rettet mod stormesterens placering og funktion i Ordenens hierarki, i stedet for mod den indre åndelige betydning af arbejdet på logesalens gulv.