Det er derfor vigtigt at kende årsagerne til menneskets tanker, følelser og handlinger:

1. Et indre kosmisk pres, som udgår fra det logoiske plan (det højeste eller inderste eksistensplan), som får alt, hvad der findes, til at udvikle sig og udfolde sig. Dette tryk reproduceres i ånden (monaden), og herfra sendes det videre ud i åndens redskaber. Dette pres er kilden til den rastløshed, som − indtil den er kommet under kontrol − kan være en forbandelse, når den driver mennesket til uheldige aktiviteter, men det kan også være menneskets frelse, når det kontrolleres.

2. Alle udviklingsmæssige erfaringer og egenskaber fra tidligere inkarnationer, der er erhvervet fra det øjeblik, ånden (monaden) sender sin livstråd ned i stoffet – herunder nedstigningen gennem de tre elementalriger og bevægelsen ned i stoffet – samt:

a. Den langvarige og dybe begravelse i mineralriget og den dramatiske "kamp" for at slippe ud af stoffets fængsel.

b. Det åndelige eller monadiske liv i planteriget med dets spirende reproduktionsoplevelse, som i virkeligheden er udgangspunktet for den instinktive seksualitet.

c. De mere omfattende oplevelser, begær og bevidste handlinger i dyreriget, hvor dyriskheden − med alt hvad den indebærer − vågner i det fysiske legeme og astrallegemet (følelseslivet). Alle menneskets lyster, begær, lidenskaber og grusomheder sammen med ansvarsfølelsen i livet, i gruppen, selvdisciplin, ubevidst respons på rytmen i naturen og den fysiske krop samt evnen til at lære – alt dette har sin begyndelse i livet i dyreriget.

d. Alle oplevelser, aspirationer, begær og handlinger i menneskeriget. Det omfatter åndens (monadens) bevidste og i stigende grad kontrollerede oplevelser under det prænatale liv, det psykiske og fysiske liv, og livet efter døden på tilbagevejen med de astrale og mentale resultater af dette liv.

3. De erfaringer og egenskaber, den viden og visdom, som er oplagret i den højere triade – atma, buddhi, manas – i kausallegemet.

4. Alle ydre impulser, stimuli og indbyrdes forbindelser – kosmiske, solare, planetariske, deva-agtige, menneskelige og dyriske – som konstant påvirker mennesket og ligefrem kan føre til voldsomheder, selvom det oftere vil styrke de iboende tendenser. En stor del af denne påvirkning skaber normalt ingen respons på menneskehedens nuværende udviklingstrin. Men det er ikke desto mindre en voldsom kraft, der påvirker mennesket.

Det er en gruppe kræfter, som hele tiden rammer mennesket på alle planer, ligesom kosmiske stråler rammer det fysiske plan med dets indbyggere og naturriger.