Mennesket er udødeligt
Midt i alle disse indre og ydre påvirkninger er mennesket forholdsvis magtesløst, indtil det opdager sig selv og gennem direkte oplevelse finder ud af, at det i det mindste er forskelligt fra kroppen, på samme måde som flammen er forskellig fra vægen. Den store forskel ligger i, at mennesket er udødeligt og dermed uforgængeligt.
Selvom det er sandt, at et grundigt kendskab til nogle af de kræfter, som påvirker tankesindet, følelserne og kroppen, kan være til stor hjælp i forsøget på at skabe harmoni, så kræver bare en smule succes inden for yoga, at man i det mindste tror på sjælen som udødelig, og at mennesket er mere end et fysisk væsen. Det er budskabet i den esoteriske yoga, som kan være fysisk helbredende og føre til intuitiv oplysning og direkte indsigt.
Det er Ariadnes tråd, den levende sutratma[1], som helten (mennesket) kan bruge til at dræbe minotauren[2] (som repræsenterer menneskets dyriske natur) og finde vej tilbage til Ariadne (ånden med dets intuitive evner) og blive forenet med hende.
_________________________________
[1] Sutratma er sanskrit. Henviser til tråden af ånd eller livstråden − den bibelske sølvsnor.
[2] Minotauros er halvt menneske og halvt tyr. I græsk mytologi et uhyre, der var spærret inde i labyrinten i Knossos.
_________________________________
|