Når disse forbindelser − og navnlig de økonomiske − er motiveret af personlige begær- og frygtmotiver − begær efter at eje ting, frygten for at der ikke er nok til alle og frygten for ikke at have nok i fremtiden − skabes der en situation, hvor hovedsageligt de finansielle institutioner, men også handelsvirksomheder, grupper af mennesker og enkeltpersoner får tendens til separatisme ved at danne enheder, der er fokuseret på at tage i stedet for at give − at sørge for sig selv i stedet for at sørge for helhedens behov.

I stedet for at hjælpe med cirkulationen af pengenes energi, fungerer de forskellige forbindelser i netværket som akkumulatorer, der ophober og fastholder penge i stedet for at formidle og fordele denne livsvigtige energi. Det har medført koncentration af enorme kapitalophobninger, der er i få menneskers magt, mens hovedparten af menneskeheden kun har adgang til − i bedste fald − meget begrænsede resurser. En fjerdedel af menneskeheden befinder sig på et stadie af absolut fattigdom, og de er uden mulighed for at realisere deres fulde potentiale som mennesker.

Verdens økonomiske centre ligger i storbyer, der består af forurenede bebyggelser og aktiviteter. De er håndgribelige udtryk for betændelsestilstande og overdimensioneret blodtilførsel. Samtidig lider store områder på planeten − f.eks. den tredje verden − af mangel på tilførsel af økonomisk energi. Denne livsvigtige resurse går tabt som resultat af inflation eller til afbetaling af gæld. Eller den tilbageholdes af korrupte ministre, forretningsfolk og embedsmænd, som ophober penge i skatteskjul uden for landet. Menneskehedens kollektive misbrug af pengenes energi, som er en åndelig energi og kraft, udtrykkes klart i den første linje i en af Shakespeares sonetter: "Ånden ofret, bortødslet i skam."