Fig. 44-47

– Fig. 45 viser den form, der blev skabt af en anden, da dette menneske prøvede på at fastholde en lignende tanke. Her vises et overraskende og kompliceret mønster af næsten ufatteligt fine blå linjer. Igen er det nødvendigt at bruge forestillingsevnen til at indsætte den gyldne kugle fra fig. 42, så dens skønhed kan stråle ud igennem alle formens dele. Ligesom i fig. 44 ser man et mystisk men smukt mønster, som minder om graveringen på gamle orientalske sværd – eller det mønster man ser på vatteret silke og stormønstret moiré.[1] Når denne form tegnes ved hjælp af et pendul, bliver mønsteret ikke skabt bevidst, men opstår ved, at de utallige, mikroskopisk fine linjer krydser hinanden. Man ser tydeligt, at den mest dominerende tanke hos den mediterende, som skabte formen i fig. 44, har været Logos' enhed. Den, der skabte den form, man ser i fig. 45, har haft en lige så klar forestilling om de underordnede centre, som det guddommelige liv strømmer igennem.

– Fig. 46. Da den form, der vises i fig. 46, blev skabt, koncentrerede dens skaber sig om Logos i Hans trefoldige manifestation. Det tomme rum i midten af formen var en blændende glød, som ganske tydeligt symboliserede det første aspekt, mens det andet blev repræsenteret af den brede ring af tæt sammenknyttede og næsten forvirrende linjer, der omgiver midtpunktet. Det tredje aspekt blev angivet ved den smalle, yderste ring, der så ud som om den var mere løst sammenvævet. Hele formen var gennemstrålet af det sædvanlige gyldne lys, som strålede ud mellem de violette linjer.

– Fig. 47. I de store religioner har man til en vis grad bevaret sandheden om, at Logos manifesterer sig gennem syv kanaler, der ofte betragtes som mindre Logoi eller planetånder. I det kristne system præsenteres de som de syv ærkeengle, der af og til betegnes som de syv ånder foran Guds trone. Fig. 47 er resultatet af en meditation på den guddommelige manifestationsmetode. Den gylden glød ses i midten, og den gennemstråler også formen, men med mindre glans. Linjen er blå, og den tegner en rækkefølge af syv smukke, næsten fjerlignende dobbeltvinger, som omgiver stråleglansen i midten og tydeligvis er en del af den. Efterhånden som tanken bliver stærkere og udvider sig, skifter vingerne farve til violet og ligner kronbladene på en blomst. De overlapper hinanden i et indviklet og dynamisk mønster. Det giver et interessant indblik i, hvordan formerne dannes og udvikler sig i en højere stoftype.

_________________________________

[1] Moiré, (fransk af moirer – at 'give tøj et vatret (bølgeformet) mønster'. Inden for optik og grafik er moiré de store mønstre, der kan iagttages, når to næsten ens og næsten periodiske fine mønstre belyses eller overlejres. Ved små ændringer af det fine mønster ændres det store mønster kraftigt. Inden for trykketeknik er moiré et uønsket rosetmønster i trykbilledet pga. uhensigtsmæssig rasterdrejning i en eller flere farver. Moiré har klare analogier til interferens og benyttes i vid udstrækning ved beskrivelsen af interferensmønstre.

_________________________________