Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

TANKEFORMER
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-TANKEFORMER-e-bog-Annie-Besant-og-Leadbeater

TANKEFORMER (4 af 35)


Hvordan ser tanker ud? To clairvoyante forskere har forsøgt at besvare spørgsmålet, og de viser, hvordan mental energi manifesterer sig i forskellige former og farver.

TANKEFORMER (4 af 35)

Tankens to virkninger

 

Enhver klart formuleret tanke har en dobbeltvirkning. Den clairvoyante ser tanken som en vibration i mentallegemet, og vibrationen kan enten være enkel eller kompleks. Hvis tanken er enkel, er der kun få vibrationer, og kun en lille del af det mentale stof påvirkes. Mentallegemet består af stof af forskellige tæthedsgrader, som kan klassificeres i overensstemmelse med underplanerne. Hvert af underplanerne har mange underafdelinger, og hvis de symboliseres ved vandrette linjer for at angive de forskellige tæthedsgrader, kan de billedliggøres ved at tegne lodrette linjer vinkelret på de vandrette for at angive typer, der varierer både i kvalitet og i tæthed. Der er derfor mange varianter af det mentale stof. Hver variant har sin særlige vibrationshastighed, som den tilsyneladende er mest vant til. Den reagerer meget let på den og har tendens til så hurtigt som muligt at vende tilbage til den, hvis den er blevet tvunget væk fra den af et eller andet kraftigt tanke- eller følelsesudbrud. Hvis f.eks. en række følelser pludselig skyller ind over et menneske, kommer astrallegemet i voldsom bevægelse. Menneskets oprindelige farver bliver et øjeblik sløret af den karminrøde, blå eller purpurrøde farvetone, som svarer til vibrationshastigheden for den aktuelle følelse. Forandringen er forbigående, og den varer kun i nogle få sekunder. Astrallegemet vender hurtigt tilbage til sin normale tilstand. Alligevel har ethvert følelsesudbrud også en mere permanent virkning, for det tilføjer altid en smule af sin nuance til astrallegemets normale farver. Hver gang et menneske giver efter for en bestemt følelse, bliver det lettere at gøre det igen, fordi astrallegemet vænnes til at vibrere med den bestemte hastighed.

De fleste tanker er imidlertid alt andet end enkle. Selvfølgelig findes der ren kærlighed, men som regel er denne følelse farvet af stolthed, egoisme, jalousi eller lidenskab. Det betyder, at der opstår mindst to forskellige vibrationer både i mentallegemet og i astrallegemet – og ofte mere end to. Den vibration, der stråler ud, er kompleks, og derfor indeholder tankeformen flere forskellige farver.

Artikel-TANKEFORMER-e-bog-Annie-Besant-og-Leadbeater
Download-fil: TANKEFORMER - Annie Besant & C-W. Leadbeater


Artikel-TANKEFORMER-e-bog-Annie-Besant-og-Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: TANKEFORMER