Den musik, der blev spillet på orgelet var:
Mendelsohn: Nr. 9 af hans "Sange uden 0rd".

− Planche M viser en form, der er forholdsvis lille og enkel. Formen minder om en ballon, og den består af en violet dobbeltlinje. Inden i den er der en anden form, hvor linjerne har flere forskellige farver, som bevæger sig næsten parallelt med ballonens form. Inden i den er der en lignende form, der ser ud, som om den krydser og gennemtrænger den første. Begge linje stammer sandsynligvis fra kirkeorglet, og linjerne stiger opad gennem taget, fordi det fysiske stof ikke forhindrer formdannelsen. Inden i formen svæver der flere små halvmåner, og i dem er der fire lodrette linjer.

Hvad betyder formen, og hvordan den er opstået? Det drejer sig om en melodi, der blev spillet for mange år siden. Det ville ikke have været muligt at analysere formen, hvis der havde været tale om et større og mere kompliceret musikstykke. Hvis man foreløbig ser bort fra den utydelige form, er der fire linjer i forskellige farver inde i den. Linjerne løber i samme retning − den yderste er blå og de tre andre henholdsvis højrød, gul og grøn. Linjerne er ret uregelmæssige og krogede. Hver af dem består faktisk af en række korte linjer i forskelligt niveau og med lodret forbindelse til hinanden. Det ser ud til, at hver af disse korte linjer repræsenterer en tone, og at deres uregelmæssige form angiver tonernes rækkefølge. Hver af de krogede linjer betegner tempoet i en del af melodien. De fire, som stort set følger hinanden, angiver henholdsvis diskant, alt, tenor og bas, selvom de ikke nødvendigvis viser sig i denne orden i den astrale form. Her er det nødvendigt at indskyde en bemærkning. Selv når det drejer sig om en forholdsvis enkel melodi, er der farvetoner og nuancer, som er alt for fine til at kunne gengives i nogen farveskala. Det skal derfor bemærkes, at hver enkelt af de korte linjer, som er udtryk for en tone, har sin egen farve, så selvom hele den yderste form tilsyneladende er blå og formen indenfor er karminrød, varierer de alligevel i farve. Det, man ser, er derfor ikke en korrekt gengivelse af hver eneste farvetone, men kun det generelle indtryk.

De to gange fire linjer krydser hinanden og stammer fra to afsnit af melodien, og den bølgede kontur, der omgiver det hele, er resultatet af forskellige forsiringer[1] og arpeggioen.[2] De svævende halvmåner i midten repræsenterer isolerede staccato-akkorder.[3] Arpeggioerne er naturligvis ikke helt violette, for hver detalje har sin egen farve − men det er den farve, som udtrykker nuancen bedst. Det stykke, der rager op over kirketårnet, er sandsynligvis lidt over 38 m. Men fordi den også går nedad gennem kirketaget, kan den totale lodrette diameter godt være på ca. 46 m. Formen er dannet af en af Mendelsohns "Lieder ohne Wörte" og er karakteristisk for det fine filigranarbejde, der ofte opstår som resultat af hans kompositioner.

Hele formen ses på en funklende baggrund af mange farver, som i virkeligheden er en sky, der omgiver den på alle sider, og som er dannet af de vibrationer, der strømmer ud fra den i alle retninger.

_________________________________

[1] Forsiring er en udsmykning af en meloditone, som noteres med et vedtaget tegn over den pågældende node.

[2] Arpeggio, (italiensk) er afledt af "arpa" = "harpe". Arpeggio er en harpeagtig spillemåde på klaver, cembalo eller orgel. Udtrykket bruges i almindelighed om brudte tre- og firklange.

[3] Staccato er et musikalsk udtryk, der betegner, at der skal spilles med tydeligt adskilte toner – modsat legato.

_________________________________