Mere end 15 personlige forhold

er identiske

Indicier i identitetsspørgsmålet bestyrkes ved en omfattende samling konkrete kildebelagte, parallelle facts om Senmuts og Moses' status, embeder og værker. Eftersom Senmut fungerede som Faraos Datters højre hånd - og her som bekendt den store landadministrator, bygmester, arkitekt, general, finansminister etc. - stod det i hans magt at have bidraget til skønne bygningsværker samt at have efterladt sine egne kongeligt udstyrede gravanlæg og de talrige statuer og portrætter af ham selv.

Potentialet hos den intelligente, skabende og igangsættende Senmut passer på utroligt mange detaljerede områder præcist til dét, rabbinerskrifter og andre oldtidskilder fortæller om Moses' mangeartede talenter som opfinder, organisator, general, stjernekyndig m.m. Samt dette, at de begge befandt sig ved faraos hof - og åbenbart på samme tid.

Lighederne viser sig så uhørt slående, så der kun synes at kunne være tale om én og samme person. Dette kan demonstreres præcist ud fra følgende opsummering af op til 20 særlige områder. På faktisk alle punkter er der tale om helt specifikke, personlige identiske forhold. Disse forhold dokumenteres i senere kapitler, mens enkelte punkter nødvendigvis bliver repetition fra det foregående:

1. Den udvalgte amme i Faraos Datters hofstab

Senmuts "plejemor" var, som omtalt, amme og tilknyttet hoffet. Desuden: Denne plejemor havde i forvejen to børn, begge ældre end ham.

- Tilsvarende var også Moses' "plejemor" en amme tilknyttet hoffet. Ifølge rabbinerskrifterne forhandlede ammerne politik med farao; og ifølge Bibelen eksisterede et ansættelsesforhold ved hoffet, idet den kvinde, der ammede Moses, fra begyndelsen ikke alene kunne færdes frit (dvs. accepteret af faraos vagter) på den flodbred, hvor Faraos Datter færdedes og "badede", men hun aflønnedes også direkte af Faraos Datter ("2. Mosebog" 2,1-10). - Og hvad angår det andet nævnte forhold, angiver Bibelen ligeledes parallelt, at den "plejemor", som Moses blev overladt til, i forvejen havde to børn, der var ældre end Moses.

2. Prinsen som tronfølger

Senmut havde titel som en fyrste og udførte prinselige funktioner, f.eks. som vicekonge og som faraos stedfortræder i statssager, og han benævnes i sine inskriptioner som "faraos mund", hvilke embeder og udtryk herfor bl.a. kan findes anvendt i forbindelse med kronprinsers poster.

- Tilsvarende oplyser ikke alene Bibelen, at Faraos Datter opdrog Moses som sin søn, men også ifølge optegnelser af den egyptisk-jødiske filosof Philo (Philo Judæus af Alexandria cirka 10 f.Kr.) og den græsk-jødiske historiker Flavius Josefus (cirka 70 e.Kr.), gav hun ham uddannelse som prins. Tilmed angiver rabbinerskrifterne detaljeret, hvordan Moses som treårig kronprins blev kronet til tronfølger.

3. De kongelige titler

Senmuts navn betyder 'moderens bror', hvilket ikke er noget ejendommeligt navn, hvis det i dette tilfælde er en kongelig titel.

- Tilsvarende eller parallelt omtales Moses i Bibelen som søn af 'faderens søster'. Den titel kan ses forbundet med det faktum, at Hatshepsut var sin fars (Tuthmosis I's) kongelige co-regent, ligesom ellers en dronning ofte var det. Og den status var netop benævnt som hans (faraos) "søster".

4. De mange betydelige embeder og roller

Senmut var bl.a. Hatshepsuts visier, guvernør, finansminister, udenrigsminister, general, arkitekt og bygmester. Han bestred efterhånden mindst 20 af de højeste embeder og var indehaver af mere end 80 titler.

- Tilsvarende fremgår af rabbinerskrifterne og oldtidsforfatterne, at Moses bestred en lang række højere poster, ikke mindst inden for Egyptens politik og administration. Et markant antal af posterne viser sig at være i samme områder som Senmuts. I nutiden kan mange af disse beretninger tage sig ud som skrøner med idealiseret omtale af Moses som helten i de mange vidt forskellige roller, som han springer uhindret ind og ud af - bl.a. som overhoved for store anlægsarbejder, samt udenrigsminister, general etc. Men her er skrifterne tværtimod forbavsende korrekte. For på den tid indbefattede en visiers høje administrative post bl.a. netop at have overopsyn med militæret såvel som med udlandshandel, foruden f.eks. politivæsenet.

5. Kronprinsen som Nedre Egyptens guvernør

Det vides, at flere af netop de embeder med særlig status, som Senmut erholdt, var som at "stå i farao-lære", idet traditionen som nævnt var, at kronprinser især i 18. dynasti ofte var guvernører over Nedre Egypten. Da Senmut blev guvernør, var det således over Nedre Egypten, dvs. næsten en tredjedel af det egentlige Egypten.

- Tilsvarende (og ud over at rabbinerskrifterne omtaler, at den unge Faraos Datters gemal som kommende farao var også i en periode først guvernør over Nedre Egypten), omtales, at Moses fik en sådan statholderposition i Nedre Egypten. Ifølge disse rabbinerskrifter (f.eks. Baren-Gould, II, s. 79) færdedes han her iført tilhørende embedsdragt, et prinseligt ornat med halssmykke.

6. Anlægsarbejder på landsplan

Idet Senmut fungerede bl.a. som bygmester, overopsynsmand, "managing director", organisator og administrator ved de helt store anlægsarbejder, arbejdede han over hele Egypten, mens Nedre Egypten samtidig var under hans direkte styre.

- Tilsvarende omtaler rabbinerskrifterne Moses bl.a. som overopsynsmand for farao ved store anlægsarbejder i Nedre Egypten.

7. Forbindelsen til nyskabende arkitektur

Senmuts kreative og nyskabende evner kom især til udtryk i hans virke som arkitekt, bl.a. skabte han en ny stil inden for det egyptiske tempelbyggeri med åbne gårde m.v. og lod sit tempel, opført for Hatshepsut - et af Egyptens smukkeste templer - vende mod øst, orienteret efter Solens opgang (hvilket ikke var standard dengang, og linjeorientering efter stjerner brugtes også). Desuden: Under Hatshepsut blev der iværksat, ofte med Senmuts ledelse, en lang række restaureringsarbejder på ældre templer og monumenter (pietetsfuldt og uden at Hatshepsut, i modsætning til flere faraoner i samme situation, tog æren for værkernes oprindelige opførelse).

- Tilsvarende forhold ved Moses' tempelbyggeri er beskrevet af den egyptiske historiker Apion (50 e.Kr.), bl.a. de åbne gårde og at templet vendte mod øst. Således et tempelbyggeri, der var opsigtsvækkende (på samme måde som Senmuts arkitektoniske nyskabelser) endda så meget, at det blev fundet værd at fremhæve om Moses. - Og hvad det supplerende forhold angår, omtaler den egyptisk-jødiske forfatter Artapanos (100 f.Kr.), at Moses genopbyggede nedbrudte egyptiske templer. De specifikke oplysninger om religiøst byggeri kan næppe være et påfund tilskrevet en sådan person (Moses), der senere indførte en anden religion, hvis der ikke var noget der tydede på, at det sandt.

8. Faraos udenrigsminister

Når Senmut fungerede som udenrigsminister, modtog han fremmede landes ambassadører o.lign. officials. Denne høje post havde så stor betydning og prestige, at der i Senmuts første gravanlæg, det store officielle, findes store vægbilleder, der bl.a. viser Senmut modtage ambassadører fra Kreta. Billederne er udformede ud fra en inspiration i de fremmedes ægæiske stil (ældste kendte eksempel i Øvre Egypten), en forløber for græsk-mykensk stil.

- Tilsvarende fortæller rabbinerskrifterne (jf. Baring-Gould, vol. 2, s. 80), hvordan Moses havde så stor yndest hos farao, at denne også:

"… lod ham få det store embede at modtage højtstående udlændinge og introducere dem for hoffet og kongen selv …".

9. Succesrig hærfører

Senmut blev af Hatshepsut sendt til Nubien i syd som general (og som nævnt hørte det netop med i "farao-læren"); det skete i mindst to tilfælde.

- Tilsvarende beretter rabbinerskrifterne samt Josefus ("Antiquitates", II) og Philo, at Moses i bestemte situationer var udnævnt til general og førte sejrrige krige i Nubien i syd.

10. Den store skriftlærde

Senmut var overordentlig skriftlærd - og kendes som den første, der opfandt, eller i større skala videreudviklede, en speciel rebus-kodeskrift på basis af hieroglyf-skriftsystemet.

- Tilsvarende omtales Moses som en stor skriftlærd - samt at han ifølge oldtidsforfatterne var opfinderen af vort (akrofoniske) skriftsystem, alfabetet. Bl.a. har den sammenhæng strejfet forskerautoriteter som Kurt Sethe og Hubert Grimme. Alfabetet er lydmæssigt konstrueret på grundlag af det omfattende egyptiske hieroglyf-skriftsystems kun 24 énstavelsestegn (én-konsonanttegn), og grafisk konstrueret af udvalgte hieroglyffers former.

11. Ekspertice i himmelkundskab

Senmuts stjernekundskab var uden lige. Ingen, ikke engang en farao, havde før og ej heller i de efterfølgende 300 år ladet udarbejde sådanne hele stjernekort, som der findes i hans gravanlæg.

- Tilsvarende omtales blandt oldtidens forfattere og i en lang række rabbinerskrifter ingen anden person i disse årtusinder f.v.t. at være i besiddelse af større stjernekundskab end Moses.

12. Indretningen af kalenderen

Senmut havde den højt betroede stilling som hele Egyptens kalenderforvalter, og han har skrevet herom:

"… jeg styrer dagene for gudernes fester - og forløbet af hver dag, som gives af Horus…".

- Tilsvarende var Moses ifølge rabbinerskrifterne og oldtidsforfatterne kendt, som ovenfor omtalt, for sin store astronomiske viden. En viden, der var et nødvendigt grundlag for at kunne beregne kalenderen og fastsætte de religiøse fester. Og ifølge Bibelen og rabbinerskrifterne opstillede eller formidlede Moses til israelitterne den Måne-baserede kalender; og indførte heri 7-dages ugen, hvoraf én dag er hviledag (den omtales i jødisk tradition som "gaven fra Moses" - bl.a. i rabbinerskriftet "Yachar", S. 1265).

13. Identisk dato optræder i optegnelserne om Moses og Senmut

Senmuts stjernekort viser sammenstillingen af planeter på himlen - placeret tæt omkring stjernen Sirius - hvor deres særlige rækkefølge indkredser et bestemt tidspunkt, der astronomisk kan omregnes til en dato i begyndelsen af maj 1534 f.Kr.

- Tilsvarende angiver rabbinerskrifterne samme dato (omregnet til hebræisk kalender) for episoden med Moses på Nilen tre måneder efter hans fødsel, nemlig i begyndelsen af maj 1534 f.Kr. Det var 3 år og 3 mdr. efter den store planetkonjunktion i Fiskenes stjerner, omtalt i jødisk overlevering - og som, astronomisk kontrollérbart, indtraf 1537 f.Kr.

14. Identiske specielle personlige forhold

Senmut vides ikke at have haft nogen officiel hustru, men kun konkubiner, og ej heller børn - særdeles usædvanligt for en så højtstående offentlig person i Egyptens hierarki (et hemmeligt ægteskab skal siden omtales).

- Tilsvarende omtales Moses heller ikke at have officiel hustru eller børn, mens han havde sine høje poster i Egypten. Igen var dette usædvanligt for en mand af hans alder og status.

15. Alder, afbrudt livsforløb og begges forsvinden - som identiske

Som et særligt vigtigt lighedspunkt må nævnes, at Senmut pludselig fra den ene dag til den anden måtte forlade alt og forsvandt i Hatshepsuts regeringsår nr. 16, dvs. omkring 1494 f.Kr.

- Tilsvarende måtte Moses cirka 40 år efter fødselsåret 1534 f.Kr. flygte fra Egypten og gå i eksil, dvs. just i 1494/1493 f.Kr.

16. Plejemødrenes ensartede skæbne ved flugten

Kort forinden Senmut flygtede, døde hans plejemor.

- Tilsvarende, inden Moses flygtede, døde hans (pleje)mor - ifølge oldtidsforfatterne (se også kap. 9).

17. Samme tilflugtssted

Præcis ved Senmuts forsvinden sendtes et eftersøgningskorps til Sinai.

- Tilsvarende forsvandt Moses og skjulte sig også siden hen bl.a. på Sinai, ifølge Bibelen.

18. Samme form for omtale af Faraos Datters skæbne

Faraos Datter, Hatshepsut, døde under mystiske omstændigheder.

- Tilsvarende omtaler rabbinerskrifterne i forbindelse med Moses, at Faraos Datter døde under mystiske omstændigheder.

19. Specielle religionsforhold

Senmut var "øverste bestyrer af Amons hus", og var kultisk indviet. Også især på hans tid kendes der spor i Egypten af den religionsopfattelse, der siden blev til det, der i dag omtales som monoteisme (jf. også kap. 20).

- Tilsvarende har den store religionsstifter Moses haft betydelig kultisk erfaring bag sig, da han for et helt folk kunne indføre den ældste kendte lære om koncentration om én gud (en art "monoteisme") - samt indstifte noget helt nyt hos hebræerne, nemlig en præstekaste.