Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Gåden-om-faraos-datters-søn-Ove-von-Spaeth

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (24 af 86)


Oldtidens Moses var oprindelig en egyptisk faraoprins, der blev udstødt som tronkandidat, og som ved sin mystiske forsvinden fik sit eftermæle destrueret.

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (24 af 86)

OVERBLIK:

SUPPLERENDE DATA

 

Yderligere paralleller

 

Til ovenstående sammenligninger kan der suppleres med en længere række henvisninger til Senmuts og Moses' ensartede forhold, hvoraf yderligere flere af de mest iøjnefaldende blot skal nævnes for et udvidet overbliks skyld:

- Den nære tilknytning til Faraos Datter. Egyptiske inskriptioner omtaler Senmut i tæt forbindelse med Faraos Datter, Hatshepsut, som baggrund for hans uddannelse, høje status ved hoffet, og som hendes stedfortræder og specielle protegé. - Tilsvarende om Moses' forbindelse til Faraos Datter omtaler Bibelens "2. Mosebog" (2), ordret fra hebraisk, at:

"…Moses var hende (Faraos Datter) til søn …",

foruden at rabbinerskrifterne og oldtidsforfatterne omtaler Moses' tætte forhold til hende som baggrund for hans prinselige uddannelse ved hoffet.

- Det dårlige forhold til Faraos Datters gemal. I Senmuts inskriptioner er der en bemærkelsesværdig mangel på omtale af eller nærmere kontakt med Hatshepsuts kongelige gemal, den senere farao Tuthmosis II. - Tilsvarende angiver den egyptisk-jødiske forfatter Artapanos, i Alexandria cirka 100 f.Kr., at der udvistes fjendtlighed imod Moses fra Faraos Datters gemal, som:

"… blev misundelig på Moses og søgte at ramme ham …".

- Storstilet organisator. Senmut udviste store organisatoriske evner, hvilke både krævedes som general under krigsforhold og især også i hans virke ved de store anlægs- og konstruktionsforetagender, f.eks. når tusindvis af mænd skulle koordineres ved arbejdet med obeliskernes udhugning og den næsten tusinde kilometer lange transport både til lands og ad Nilen samt den endelige opstilling. - Tilsvarende oplyser rabbinerskrifterne om, at Moses ved israelitternes udmarch fra Egypten organiserede de tusindtallige folkemasser, og om hans koordinering af dem ud fra deres forskellige lokaliteter, i hold efter hold på forskudte tidspunkter, så den planlagte trafik ikke brød sammen.

- Professionel styring af konstruktion og design. Den fornyelse inden for traditionens stil, som Senmut skabte, både i arkitektur og f.eks. udsmykningen af sine gravkamre, viser ham i besiddelse af en usædvanlig professionalisme. - Tilsvarende omtaler Bibelen meget udførligt, at Moses gav anvisning på indretning såvel som design af Tabernaklet, alteret, Pagtens Ark m.v. med just en professionel og detaljeret redegørelse af udformningen: En konstruktionsbeskrivelse, som på den tid kun en højtstående fagmand med både kunstnerisk og teknisk indsigt ville være i stand til at præstere.

- Verdens-aksen. Senmuts optagethed af Verdens-aksen ses bl.a. på hans berømte stjernekort, hvor denne akse i forhold til senere gengivelser er specielt overdimensioneret og udgør stjernekortets centrale motiv. Samtidig var Senmut kendt for det omfattende og krævende arbejde at opstille obelisker. I egyptisk religion er obelisker kultisk forbundet med Solen; og kan desuden ses som udtryk for Verdens-aksens princip. - Tilsvarende beretter den egyptiske historiker Apion, at Moses lod, "…i stedet for obelisker…", opstille specielle søjler. Ud fra beskrivelsen genkendes en sådan søjle som en videreudviklet "skulptur" af Verdens-aksen, hvis kultiske tradition ligeledes var forbundet med Solen.

- Lovgivning. Senmuts høje poster indebar juridisk og administrativ kunnen og rådgivning samt en naturlig medbestemmelse ved lovgivningen. - Tilsvarende har Moses som den store lovgiver haft en sådan baggrund og erfaring fra sine år ved faraos hof og administration i Egypten.

- De forsvundne spor. Efter Senmuts forsvinden blev talrige spor af ham destrueret. - Tilsvarende synes sporene af Moses i Egypten forsvundet, skønt han havde en høj status og derfor nærmest uundgåeligt må have efterladt sig spor i form af inskriptioner, gravanlæg m.v.

- Desuden: Der eksisterer yderligere en række særlige forhold, der ud fra mangfoldige kilder er genkendelige og med tilsvarende vægt hos dem begge, f.eks. et fra talrige fund (vedr. Senmut) og overleveringer (vedr. Moses) kendskab til de pågældendes store indsigt i magipraksis. Et særligt område er de religiøse relationer, der først synes bragt til udfoldelse i en sen alder (hvilket vil blive berørt i kap. 20).

*

Overensstemmelsen

Alt dette vil ofte passe dårligt med senere tiders billede af Moses. Men ved opsummering af alle disse forhold vil især dette kunne fastslås igen:

a: Da der inden for samme tid i det samme land ved det samme hof næppe fandtes to så overensstemmende personer med de samme så usædvanlige positioner og med samme slags ekstraordinære ekspertise, synes det ikke at være to forskellige, men en og samme identitet.

b: Både "Faraos Datters yndling Senmut" og "Faraos Datters yndling Moses" forsvandt pludseligt fra Egypten - og forlod de samme slags høje poster inden for nøjagtigt samme tidsrum, ja samme år i Egyptens historie. Deres skæbner er som identiske helt ud i de specifikke personlige detaljer; og som nævnt vil Senmut-navnet blot have været et af den yngre Moses' mange egyptiske navne, idet han som højtstående person - og også ifølge en række rabbinerskrifter - bar flere navne.

c: Men især dette: Hvorfor skulle Senmut i sit gravanlæg vise stjerneoptegnelser for det bestemte tidspunkt, der er identisk med episoden med Moses i arken på Nilen, hvis det ikke også netop var ham, der var Moses?

 

_________________________________

RESUMÉ:

  • Der var tradition for, at en dronning kunne regere på sin kongelige søns vegne, men ikke for - som Hatshepsut - at regere på en nevøs vegne. Dette og andre eksempler kan vise, at nevøen, den senere Tuthmosis III ikke oprindelig var opdraget til, eller udvalgt til, at være farao.
  • Hos Senmut og Moses fremstår mere end 20 nu fremlagte personlige og specifikke forhold som identiske, også i mindste detalje.

_________________________________

Artikel-Gåden-om-faraos-datters-søn-Ove-von-Spaeth
Download-fil: GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove von Spaeth