Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Gåden-om-faraos-datters-søn-Ove-von-Spaeth

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (35 af 86)


Oldtidens Moses var oprindelig en egyptisk faraoprins, der blev udstødt som tronkandidat, og som ved sin mystiske forsvinden fik sit eftermæle destrueret.

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (35 af 86)

9. KAPITEL

Magtspillet udløses med alle midler

 

Hovednøglen til faraomagten - forsvundet

 

Det vides, at Senmut havde et stærkt parti i ryggen. Så hvis han skulle bringes af vejen f.eks. ved et mord for at svække Hatshepsut og give adgang for den yngste prins (den senere Tuthmosis III), kunne det bringe denne efterfølger i miskredit - såvel som i en også fortsat alvorlig klemme, fordi Hatshepsut stadig havde den øverste magt. Derfor måtte der lægges en virkelig udspekuleret plan for at fjerne Senmut.

Den anvendte fremgangsmåde blev bragt diskret til udførelse i flere faser: En paladsrevolution i slow motion, således at udenforstående ikke let fattede mistanke til, at nogle afgørende ændringer var i gang. Herved kunne risikoen for borgerkrig mindskes eller undgås, og landets fjender ville heller ikke fristes til at angribe, når de ikke så tegn på uro og dermed på svækkelse af faraotronen.

I spørgsmålet, hvem der skulle være tronfølger, har kongedatteren Neferure spillet en afgørende rolle. En kort opsummering af hendes forhold: Efter at Hatshepsuts datter Neferure allerede fra ganske ung blev dronningens medregent, kom hun i opvæksten under Senmuts opsyn; han var lærer for Neferure. Men så snart hun var gammel nok til at få børn, dvs. fra 14-års alderen, blev hun indviet til "gudens-hustru". Som andet steds omtalt betyder dette, at hun for at blive indviet kronprinsesse på det tidspunkt må have været tilknyttet en mand, der var udset til tronfølger eller i det mindste var af kongeæt. Efter alt at dømme har Senmut været den pågældende; og på den tid var Tuthmosis III's alder under to år.

Men langt senere, i et af årene efter 1497 f.Kr. forsvandt Neferure pludseligt - en total forsvinden uden et eneste spor, ikke engang en grav eller inskription nogetsteds! Nærmere bestemt skete det på et tidspunkt mellem Hatshepsuts regeringsår nr. 12 og 15.

Howard Carter søgte da at foreslå, at i Abernes Dal nordvest for Kongernes Dal kunne en af stedets tomme grave, der er usædvanlig bar og uden inskriptioner, eventuelt være Neferures grav - og nævnte dette i Journal of Egyptian Archaeology (vol. 4, 1917, s. 107-118). På jorden et sted i den lokalitet havde han fundet en lille, tabt sten med hendes kongelige kartouche indhugget. Men alligevel er der intet, hverken beliggenhed eller andet, der peger på nogen grav beregnet for hende.

Hun var virkelig forsvundet. Det har især været efter, at Senmut fik dette slag ved hendes forsvinden, at han for alvor måtte ændre kurs af hensyn til både sin personlige sikkerhed og status som tronarving.

Først når en kronprinsesse ikke fandtes, kunne en anden kongedatter blive "gudens-hustru" og ny kronprinsesse. Så da nu Neferure ved sin sporløse forsvinden tilsyneladende var bragt af vejen, var hermed et af Senmuts/Moses' bedste kort spillet ham af hænde - idet Tuthmosis III sikrede sit eget faraokandidatur ved at gifte sig med Merietre-Hatshepsut, den yngste af Hatshepsuts to kongedøtre.

Herefter var der fri bane for Tuthmosis III til at undergrave Senmuts magt. Men det tog yderligere nogen tid og en udfoldelse af største forsigtighed at få Senmuts stærke position til at smuldre totalt, og for at konspirationen ikke samtidig selv skulle tabe terræn.

Artikel-Gåden-om-faraos-datters-søn-Ove-von-Spaeth
Download-fil: GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove von Spaeth