Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Gåden-om-faraos-datters-søn-Ove-von-Spaeth

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (51 af 86)


Oldtidens Moses var oprindelig en egyptisk faraoprins, der blev udstødt som tronkandidat, og som ved sin mystiske forsvinden fik sit eftermæle destrueret.

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (51 af 86)

Problemer med historiesynet

 

Bag alt dette fandtes den i oldtiden overalt stærkt udbredte tradition for at gennemspille myter om gudernes gerninger, eller i anden handling at efterligne disse mønstre. Men i nutiden anses ofte sådanne, derfor netop mytelignende, handlinger hos historiske personer for ikke at være historisk sande, og derpå klassificerer man materialet som værende myter og/eller en form for skønlitteratur. Mindre heldigt for forskningen.

Kimen til den pågældende anskuelsesform opstod i 1600-tallets slutning, da bibeloversættelser og læseundervisning blev udbredt især i Nordeuropa. Herefter begyndte intelligentsiaen at tvivle på bibelteksternes bogstavelige ufejlbarlighed, og det modgik bibelsk fundamentalisme.

Med det voksende rationelle videnskabssyn i bagagen kunne f.eks. filosoffen Nietzche omkring 1900 erklære, at Gud er død. Den dybtgående skepticisme bag forskningens fejladressering af de gamle beretninger er just fra en tidligere tid, da arkæologi, sprogforskning og antropologi endnu ikke var videnskab. Og også i egyptologien kan der ses tilsvarende forbehold overfor mytehandlinger såvel som for religionens forståelsesbaggrund i det hele taget.

Dertil kommer, at egyptologien er underlagt trends, især den vekslende datering af kongerækken, men også selve forskningsvinklen: Her ses bl.a. en kvindepolitisk-lignende trend, hvor Hatshepsut særlig fremhæves som kvinden, der med største dygtighed overtager en ellers maskulin magtposition samt er fredselskende. Andre gange synes et muligt fjendskab mellem hende og Tuthmosis III at overbetones. Og senere ses disse forhold bagatelliseret.

 

_________________________________

RESUMÉ:

  • Kongernes deltagelse i gennemspilning af gudernes mytologiske handlinger opfattedes at give styrke tilbage til kongerne - og var et udbredt ritual i mange af oldtidens samfund.
  • Broderstriden blandt gudesønner i egyptiske mytologi synes udnyttet til på jordisk plan at sanktionere fjernelsen af den uønskede tronkandidat.

_________________________________

 

Gåden-om-faraos-datters-søn-15-Ove-von-Spaeth 

Den særlige stav holdes af en herold (her i hærens tjeneste
hos farao Horemheb), jf. kap. 11 og 13.

 

Gåden-om-faraos-datters-søn-16-Ove-von-Spaeth

Statuen af farao Mentuhotep viser sig at have været anvendt
som stedfortrædende offer (kap. 7).

 

Gåden-om-faraos-datters-søn-17-Ove-von-Spaeth

Også i sit sanktuarie lod Hatshepsut inskribere om sine første obelisker
og deres dedikation til Amon (kap. 10).

Artikel-Gåden-om-faraos-datters-søn-Ove-von-Spaeth
Download-fil: GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove von Spaeth