Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN FORSVUNDE TRONARVING
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth

DEN FORSVUNDE TRONARVING (81 af 97)


Var Egyptens ti plager magisk krigsførelse? Hvad var Bibelens skysøjle og ildsøjle? Hvilke konger hjalp med udvandringen? Hvad betød det at Solen stod stille?

DEN FORSVUNDE TRONARVING (81 af 97)

Joshua og invasionen

omtalt i breve til farao?

 

Det er naturligt, at der ikke i sig selv findes de helt voldsomme spor af nogle - om end kun „halvnomadiske“ - indvandrere nu efter 3.400 år, fordi folk på gennemfart ofte efterlader sig forsvindende lidt. Især da israelitterne, som tidligere påvist, højst har udgjort cirka 6.000 mand - skønt dette har været et betydeligt antal ud fra den tids normer. Og arkæologien viser, at en erobring beviseligt foregik i den periode. Ifølge Bibelen tog det Joshua i alt 21 år at erobre landet (bemærk tallet).

Ydermere fandt arkæologer (fra 1887 og frem) i Egypten i de kongelige arkiver i Tell el-Amarna 358 breve fra en periode på tilsvarende 20-25 år i tiden omkring 1400 f.Kr. De var til (og fra) Egyptens konger - både Amenhotep III og senere hans efterfølger Akhenaton - afsendt af enkelte mesopotamiske konger. Det største antal breve var fra egyptiske guvernører og nogle af Egypten underlagte småkonger i kanaanæiske byer, også i Tyrus og Sidon, men flest i det centrale og sydlige højland, Næsten alle breve fra regenterne i sidstnævnte område fortæller om umiddelbart truende katastrofer forårsaget af fremgangsrige opstande.

I brev efter brev trygles der om, at egypterkongen skal sende hærstyrker for at standse indtrængerne.

I begyndelsen angreb nogle grupper fra nord; de kaldtes Sa-Gaz - og var muligvis amoritterne under deres storhøvding Abd-Ashirta og hans søn Aziru. De gjorde fælles sag med hittitterne, og hvert folk erobrede dele af Syrien og Libanon i nordøst, hvilket vides fra dokumenter fundet i hittitternes hovedstad ved Boghazköy.

Hårdt trængt af mange raids fra nord blev der i årenes løb afsendt 53 breve til farao fra Rib-Addi, guvernør i Gebal (Gubli, dvs. Byblos), der i Libanon var et egyptisk kolonicenter med egyptisk tempel.

Senere omtales i andre breve fra flere med Egypten forbundne byregenter, at hebræerne (apiru) nu - i ly af den gradvis forstærkede uro i landet - trængte fra området Seir (She-e-ri) ind i Kanaans sydlige dele og hærgede Negev og Sydpalæstina. Her angreb hebræerne/israelitterne byerne en efter en, og var en trussel endda for Jerusalem; hvorefter de siden hen også erobrede landets nordlige dele.

Udtrykket „hebræere“ nævnes ikke i brevene fra nord, men kun i disse senere breve fra syd, hvor - også netop ifølge Bibelens oplysninger - at hebræerne først trængte ind. Og hebræerne kom for at blive.

Men hjælpen kom aldrig. Egypten havde netop stået på sin højde, men der opstod nu svaghed ved midten af Amenhotep III’s regeringstid. Svækkelsen var gennemtrængende under den interne religionsstrid hos efterfølgeren, Akhenaton (Amenhotep IV), med sin selvidealiserede, men uvirksomme laissez-faire udenrigspolitik. Herved tabte Egypten helt sit kontrollerende greb om det store kanaanæiske område fra Negev i syd til Libanon i nord, hvorfor en blot nogenlunde velorganiseret fremmed styrke var i stand til at tage landet i besiddelse.

Præcis her var det det eneste tidspunkt i flere hundrede år, hvor israelitterne havde kunnet gennemføre en erobring - nemlig denne egyptiske svækkelse, som de havde måttet vente på i 40 år. Derfor blev landet invaderet netop nu af de hebræiske/israelitiske indtrængere.

I intet brev trygles der om mere end nogle hundrede soldater, hvilket var rigeligt til forstærkning i befæstede byer, når disse ikke blev angrebet af regulære armeer med masser af udrustning. Det synes igen at underbygge, at Bibelens angivelse af israelitternes antal først senere blev misforstået til at være urealistisk store (jf. kap. 11).

Artikel-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth