Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (8 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (8 af 170)

Dyreskindsdragter

til mysteriespillene

 

Allerede hos såkaldte stenalderfolk, der udførte hulemalerier i Europa for mange tusinde år siden - og stadigvæk hos visse naturfolk - findes traditionen med udklædning i dyreham. Det var et magisk ritual ikke alene til f.eks. at fremme jagtlykken, men også til indvielse.

Ligeledes foregik denne rituelle udklædning i dyreham overalt i den gamle verden: Hos sumerere, babyloniere, egyptere, grækere, keltere, skytere, indere og kinesere. I præcolumbiansk Sydamerika og stadigvæk hos stammer både dér og i Afrika samt hos australske aboriginals brugtes og bruges sådanne indvielsesritualer.

Denne side af religiøs udøvelse er hverken indbefattet i den jødiske eller kristne bibelforskning. Men en så betydningsfuld faktor i livsførelsen hos de gamle israelitiske stammer må ikke, som det ofte er sket, udelukkes fra deres historie, som om det ikke eksisterede.

Skønt der nu er flere tusinde års afstand, og kulternes ritualer ofte var af hemmelig natur, er dog alligevel flere sådanne forhold stadig genkendelige i mange af bibelteksterne.

Eksempelvis fremgår dette af bibelteksten om Jakob, der havde taget en dyreham over sig ved et kultisk overdragelsesceremoniel hos sin far, Isak. Den overleverede version af Bibelen fremstiller, ved velsignelsen af Jakob, hans udklædning i gedeskind som led i et bedrag. Men at den gamle blinde Isak ikke skulle kunne føle forskel på et gedeskind og en stærkt behåret menneskehud, er utroværdigt.

I Egypten skulle højtstående præster have et leopardskind over sig. I de græske myter var Herkules iført et løveskind, da han arbejdede sig igennem de sidste af "de 12 arbejder", der fremtræder som 12 indvielsestrin med referencer til astromytologiens 12-delte stjernehimmel.

I Babylons kult for guden Oannes var præsterne klædt ud som fisk, ligesom i kulten for filistrenes gud Dagon. I Egyptens kulter var der i gudinden Isis' udstyr tilføjet en fiskehale bag på hovedet. Kultdeltagere, der optrådte som guden Thoth, var udklædt som en ibisstork. I Egyptens langt senere gnostiske kulter ses fuglemasker anvendt.

Ligeledes i beretningen om "Jason med det gyldne skind": Jason stjal guld og hemmeligheden ved guldudvinding, hvilket han bragte ud af landet (Kaukasus). Men i virkeligheden synes han at have tilranet sig mysteriekultisk viden i dette land, der ifølge den oldgræske historiker Herodot (400-tallet f.Kr.) havde været egyptisk koloni. Mysterierne omtaler det reneste, mest uangribelige og derfor ædleste metal guld, et symbol for kulternes højere viden; jf. ligheder med alkymistiske idéer. Myten om Jason (navnet er ifølge Josefus ækvivalent med Joshua - og dermed Jesus) synes at indeholde elementer med paralleller til, at Moses lod israelitterne stjæle (de 'vise') egypteres guld ved udvandringen.

Af Bibelens "2. Kongebog" (1,8) fremgår, at den type kultus, hvor de medvirkende er iklædt en dyreham, stadig fandtes hos israelitterne, også efter kong Salomons tid (900-tallet f.Kr.). Således bar profeten Elias et langhåret kamelskind og bælte. Flere af mysteriespillenes udklædte skikkelser kan også identificeres forskellige steder i Bibelen, og benævntes her, alt efter karakter, engle eller dæmoner.

Senere omtales i det Nye Testamente, at også Johannes Døberen var iført et kamelskind - og bælte. Men et kamelskind er tykt og tungt og ikke egnet til påklædning. Johannes Døberen havde denne dyreham på, når han optrådte for sine tilhængere under udførelsen af et bestemt ceremoniel, dåben. Dåb er veldokumenteret som et allerede dengang gammelt indvielsesritual, bl.a. ved renselses- og genfødselsriter.

Det er ligeledes veldokumenteret, at et rudemønstret kostume hos en af commedia dell'arte-figurerne, Harlequin, var en efterligning af flagrende tøjlapper og strimler, der igen efterlignede den oprindeligt langhårede brogede dyreham, som denne skikkelse i de tidlige mysterier var klædt i. I det gamle Rom skulle de mænd, der ved de kultiske optrin svingede med "livskvisten", være forklædt i gedebukkehuder. Deres magiske stav eller kvist genkendes senere som Harlequins tryllestav, og som fastelavnskøllen eller -riset ved de udklædte deltageres oprindelig kultiske karnevaller (hvor der blev parodieret og vendt op og ned på alt, også de religiøse handlinger).

Denne mysteriekultmand med dyreskind og magisk stav eller kølle betragtedes som en magisk og stærk figur. Det fik konger og adelige til senere at bruge ham i dekorationen på deres skjold eller som skjoldholder, for at styrke deres slægtsvåben. Denne magiske skikkelse (nu misvisende kaldt "vildmand") ses også f.eks. i Danmarks rigsvåben.

Der har i nogle af oldtidens mysteriekulter været praktiseret en grusom ritus, hvor der blev udpeget et stedfortrædende offer, som iført gedebukkeskind skulle være syndebuk og derefter blev stenet bort, undertiden til døde. Den israelitiske stamfader Jakob var på flugt - efter at han, udklædt i gedebukkeskind til ritualet hos Isak, stod i fare for at blive dræbt - hvilket på ovennævnte baggrund samtidig kunne indikere en syndebukfordrivelse af et menneske, i stedet for bukken.

Det var almindeligt i Mellemøsten med stening til straf for en persons forbrydelse. Moses synes ikke at have kunnet afskaffe en så indgroet tradition, men indførte en gedebuk til syndsoverførelse, dvs. stedfortrædende offer. Den dræbes ikke, men forjages med stenkast som afværgemanøvre, også som symbolsk attitude, idet andre regler i hans lov kan straffe for dyrplageri. Syndebukken kan ses som en mentalhygiejnisk foranstaltning, især i små samfund (her ørkenlejr) for at "lukke dampen ud", før nogen gjorde hinanden skade. Et menneske skulle ikke længere lægge krop og liv til at være syndebuk.

Gennem tiderne praktiserede kulterne, både ikke-hemmeligt og hemmeligt, deres mysteriespil hovedsagelig blandt et lands kongelige, adelsfamilier og øverste præstelige personer. Den omstridte engelske egyptolog og antropolog Margaret A. Murray er - med sit værk "The God of the Witches" (London 1936) og sine talrige afhandlinger - blandt de få, der tidligt har forsket i Egyptens mysteriespils videreførelse i Europa.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth