Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (52 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (52 af 99)

Moses' love om beskyttelse

af dyr og miljø

 

Ud over at være et delvis gennemgående fundament i israelitternes og de senere jøders historie blev Moses' love også meget anset i Romerriget - dvs. mere end tusinde år efter, at han udstedte disse love.

Det tidligt vidt udbredte kendskab til disse love skyldtes ikke mindst, at jøderne både i Palæstina og uden for (diaspora-jøderne) udgjorde - ifølge historikeres beregninger - f.eks. ved år 40 e.Kr., tilsammen cirka 7 pct. af Romerrigets befolkning og mere end 10 pct. af selve byen Roms befolkning på den tid. Jødisk levevis nød endog stor anseelse (jf. den romerske forfatter Juvenal, i "14. Satire") og medførte, at også ikke-jøder, endog kejser Neros hustru Poppæa, levede efter de jødiske renhedslove, især vedrørende fødevarehygiejne.

En så gennemført og målrettet sundheds- og hygiejnelovgivning som i Moseloven er egentlig først virkelig udbredt i nutidens lande.

Ifølge en af Moses' love, der med en nutidig betegnelse vil være en art "miljølov", var det "forbudt at tage både en fugl og dens æg" - for at sikre, at forøgelse og videreførelse af bestanden ikke hæmmedes.

Dette var en gammel mellemøstlig udtryksform: i sumerisk-babylonisk skrift betyder et bestemt billedskrifttegn 'frugtbarhed', uden at dette tegn afbilder korn eller frugter, men viser en fugl med et æg. Et særligt ordspil ud fra den ide findes der i dette, at blev enten blot fuglen eller ægget taget ud af tegnet, betød det ikke 'frugtbarhed' længere.

Og i en anden "miljølov", der især var beregnet for militæret, var det forbudt at fælde frugttræer i fjendernes lande.

Miljøbeskyttelsen var også indlagt i landbrugslovene ud fra den tids muligheder og midler. Bl.a. skulle markerne ligge brak hvert 7. år og hvile, og da kunne selvsåede vilde planter vokse frit. I dag vides, at en marks øverste lag kan udpines ved længere tids ensidig dyrkning af bestemte planter, og mens f.eks. korn har rødder kun i jordlagets overflade, kan vilde planters ofte anderledes lange rodnet optrække undergrundens mange mineraler, der er nødvendige for afgrøderne.

Moses' dyrebeskyttelseslove påbød, at ejeren af et æsel kunne straffes, hvis han overbelastede dyret. Desuden var det en pligt at hjælpe et dyr i nød - selv hvis det tilhørte fjenden. Husdyr skulle faktisk have at spise, før man selv spiste, og husdyr var tilmed også omfattet af hvilen på sabbaten. En 300 år ældre lovsamling givet af den babyloniske kong Hammurapi (eller Hammurabi) i 1700-tallet f.Kr. var på en del områder hårdere end Moses' love, men havde alligevel regler om behandling af dyr. Først flere tusinde år senere - i 1821 i England - fremkom den første dyreværnslov i Europa.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth