Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (67 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (67 af 99)

Dommernes styre

 

I sin lovgivning forsøgte Moses, tusinde år før grækerne, at indføre en art demokrati med folkevalgte "dommere" som ledere. Moses synes også at have været i stand til at tage højde for, at folket på et tidspunkt kunne ønske at regeres af en konge "ligesom andre nationer", hvilket han derfor, i "5. Mosebog" (17,14-20), gav nogle anvisninger for - således til senere brug. I sagens natur under datidens betingelser måtte en sådan konge være en enevældig konge.

Omkring 400 år efter Moses regeredes israelitterne af deres første konge, Saul (fra ca. 1030 f.Kr.), og han var derfor ikke som Østens øvrige konger indsat af kongeslægtsmæssige årsager eller ved hjælp af magt. Saul er kaldt for "historiens første konstitutionelle monark", indsat ved mellemkomst fra folkets sidste regerende dommer, profeten Samuel, der handlede direkte ud fra et folkekrav om at få en konge.

Men Samuel havde først advaret - dog forgæves - at det ville betyde, at folket skulle betale skat til kongen og i realiteten slave for ham! Et par generationer senere udskrev kong Salomon tusinder af mænd til tvangsarbejde for at bygge tempel og kongeborg - og senere opløstes landet under kongernes kampe.

Moses' forordning om at landet skulle regeres af valgte dommere, synes at have flere formål. Tidligere havde Kanaan været opdelt regeret af et stort antal såkaldte konger, nemlig bykonger, hver med magt over en central by med opland omkring sig. Disse bystater - en model der i princippet genkendes langt senere i de græske bystater - var langt mere end de græske udsat for et overherredømme af en stormagt, nemlig igennem mange århundreder af hhv. Egypten, Babylon og hittitterne.

Under sådanne forhold kunne dommerstyret fungere rimeligt. Men indsattes en konge for hele landet, der normalt var for lille til at udgøre en stormagt, ville dette land lettere blive en hyppig slagmark og et fristende emne for erobring fra de store nabolandes side.

Et dommerstyre uden konge var bestemt ikke nogen utopi. I Nordeuropa under sagatiden ses det første islandske samfund at have bestået i 300 år (ca. 900-1200) uden centrale myndigheder, som f.eks. hær og konge. Her konstitueredes Altinget, Jordens ældste lovgivende forsamling for et helt land - Island, et sted for frie mennesker. Folk var ofte draget til Island netop for at slippe fri af kongernes magt i Skandinavien.

Princippet genkendes i nyere tid, da mange rejste til Nordamerika for at slippe for Europas magtfulde kirke, der dikterede tanke-ufrihed, og kongerne, som stavnsbandt deres borgere. Derfor blev der i USA's forfatning lagt så stor vægt på friheden, at det blev et problem i senere lovgivning, der må tage hensyn til en langt større befolkningstæthed.

Perioden på Island var præget af stabilitet. Lovovertrædelser og konflikter blev i reglen løst gennem forhandlinger, kompromisser og kompensationsaftaler fremfor f.eks. ved individuelle hævnakter. (Det ophørte af andre årsager, da en gruppe storbønders ophobede jordkapital, rigdom og magt gennem de 300 år tilsidst destabiliserede det samfund).

Til sammenligning - som andet steds nævnt forbød Moses den i sig selv indflydelsesrige klan, levitterne, hvorfra præsteskabet rekrutteredes, at eje jord. Og ifølge Bibelen har det af Moses forordnede demokratisk orienterede dommerstyre bestået gennem ca. 400 år.

Moselovens i flere henseender demokratiske tendenser kan åbenbart på det område have været for avancerede til at kunne opretholdes efter dens fulde hensigt og ånd i endnu længere tid. Om de senere konger i Israel lod den danske jødiske forfatter og filosof Georg Brandes (1842-1927) i et foredrag om Homer og de græske heltemyter fremsætte følgende:

- "...i Østerlandene... fandtes kun én Helt: Despoten, der...

hyldedes næsegrust. Israel blev aldrig træt af at ydmyge sig for den overjordiske Vælde...".

Et totalitært styre kan, selv hvis det lykkes at etablere en stærk kontrol over borgerne, alligevel i visse situationer være let at vælte - idet det ofte er tilstrækkeligt blot at fjerne lederen.

Hvorimod en sådan fremgangsmåde ikke nødvendigvis behøver at være farlig for et demokratisk styre, som har en udbygget struktur med medbestemmende og ansvarlige topfolk. Moseloven bestemmer ikke, at der skal være en central lovudøvende myndighed - udøvelse af de ikke-religiøse love kunne foretages lokalt.

Moses' lederrolle under selve udvandringen var, teknisk defineret, ubestrideligt et totalitært eller despotisk styre - nemlig som hos enhver anden general under manøvrerne i en krigslignende situation, eller et skibs kaptajn; der skal og må være i fuld kontrol over hele besætningen. Lovgivningen tager i det meste og især sigte på den kommende nations dannelse efter udvandringens ophør.

I Israels første og sværeste tid, de ca. 400 år med dommerstyre - delvis under egyptisk overhøjhed - og frem til kong Sauls tid, fandtes, efter hvad der kan udledes af bibelteksten, netop denne decentrale form for ansvarsfordeling, som var karakteristisk for dette dommerstyre.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth