Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (74 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (74 af 99)

Traditionens fasthed

 

Moseloven var i mange forhold en fremsynet lovgivning. At Moses, mens folket boede i telte ude i ørkenen, gav love eksempelvis for landbruget og folkets huse, behøver netop ikke at være senere tilføjelser. Dette har flere forskere ellers hævdet, men ud fra traditionen vil det fremgå, at i denne indledende periode af udvandringen havde ingen dengang regnet med, at israelitternes tilværelse med omvandring uden eget land skulle vare op imod 40 år.

Også denne selvfølgelige form for fremsynethed i Moseloven ses selv ned i flere af de mindste detaljer som i visse fødevare- og hygiejnelove; f.eks. Moselovens forbud mod at spise fisk uden skæl er for at undgå at spise den dødsensgiftige kuglefisk, en erfaring hentet i Egypten (velkendt, og afbildet allerede for 4500 år siden i vesiren Ti's gravanlæg nær pyramiderne).

Dette af israelitterne og senere af jøderne således usædvanligt velbevarede lovkompleks fra Moses har bidraget til at ændre verdenshistorien: Det har tydeligt medvirket i kulturudviklingen. Og det har fortsat influeret, også traditionen bag nutidens lovgivning - nu op til tre og et halvt årtusinde efter at Moseloven introduceredes.

Ironisk er det, at det folk, som Moses havde gjort så meget for, ikke mindst ved at give Moseloven, i begyndelsen slet ikke ville kendes ved den. Herom beretter rabbinerskrifterne, at Moses måtte true israelitterne - som i Bibelen ses betegnet som "det stivnakkede folk" - til både at modtage og anerkende Moseloven.

Desuden ses i eftertidens holdningsændringer og senere tilkomne bibeltekster, at Moses' indsats fremtræder påfaldende reduceret; bl.a. blev det efterhånden ofte langt mere Jahweh end Moses, der omtaltes som israelitternes - og dermed de senere jøders - lovgiver.

Som det er fremgået, findes der i Moseloven både ældre og yngre elementer - ligesom i andre af datidens såvel som nutidens lovsamlinger. Moses har da måttet anvende en basis med dele af kendt, ældre lovgivning fra Mellemøsten og har så moderniseret samt tilføjet nye love; skønt hele eller størstedelen af Moses' lovkompleks kan synes givet på én gang, er det kun naturligt, hvis der indgik en blanding af ældre og yngre mellemøstlig, her inklusive egyptisk, lovtradition.

Moselovens bestemmelser ses således at hvile på urgammel retspraksis vekslende med abstrakt-ideologisk udformede bestemmelser, hvoraf nogle afspejler anti-kanaanæisk indstilling. Sidstnævnte træk vil tilmed kunne føre Moselovens oprindelsestidspunkt helt tilbage til udvandringstiden, forud for israelitternes invasion af Kanaan.

Blandt hovedbidragene fra Moses' love, som ved stridigheder og tvivlsspørgsmål stadig anvendes i nutidens verden, er som omtalt vidneførelse i retspraksis (jf. Daniels brilliante vidneafhøring, der frelste Susannas liv og hæder) samt visse humanistiske idealer. Bl.a. har det medinflueret på visse historiske træk i Europa under kristendommen - på godt og mindre godt. For dette havde også sine omkostninger, idet man ikke brugte rabbbinerskrifternes tradition for Moses' mundtlige love om tolkningen, hvorfor kirken førte an med babariske strafudøvelse.

Religion bag lovgivning og retspleje har ofte i praksis vist sine værste sider (hvorfor det f.eks. i Indien ikke er tilladt at stifte politiske partier på religiøst grundlag). Og efterhånden som jura blev et fag selvstændigt uden for kirken, især fra 1700-tallet og frem, kunne mere moderate jurister frigøre lovene fra de teologiske retskredses strammere og deres "guddomssanktionerede" dødsstrafkrav.

I traditionelle kollektive kulturer er man mere optaget af skam end skyld. Visse sprog i ældre kulturer har ingen ord for skyld og samvittighed - begreber der er tilknyttet individet og dets selvstændige ansvar. Længere fremme i en udvikling, men ved en stærkt religiøst betonet lovsamling som netop hos Moses, tenderer skyld at blive til synd.

Heller ikke senere opnåedes en afklaret udredning af forholdet mellem skyld og ansvar - endda heller ikke hos filosofferne - idet det stadig ses hyppigt, at ansvar forveksles med skyld, og omvendt.

Idet selve Moseloven var tæt forbundet med religionen, og datidens stærke krav om overholdelse af religionen styrkede overholdelse af Moseloven - og vice versa - har dette igen yderligere styrket Lovens bevarelse. I oldtiden var Moseloven i funktion i 1.500 år i israelitternes og senere jødernes og samaritanernes nationer - og "internt" f.eks. blandt jøderne i Babylon (586 f.Kr. til 1050 e.Kr.) yderligere frem i tiden.

Efter Jerusalems og templets ødelæggelse ved romersk nedkæmpelse af jødisk opstand for cirka 1.900 år siden skrev Josefus - i året 70 e.Kr. - om Moseloven:

- "...skønt vi er frataget vor rigdom, vore byer eller andre goder vi havde, fortsætter vor lov udødeligt...“.

 

_________________________________

RESUMÉ:

  • Moseloven var præget af en hel del fremsynethed, der har givet den en lang levetid - og er det mest velbevarede lovkompleks i verdenshistorien.
  • Dette skyldes desuden en traditionsfasthed, der i senere tider kan give visse praktiske problemer, da Moseloven umuligt kan ændres eller opdateres; derfor kan der ses accepteret fortolkninger, som i mere ekstreme tilfælde kan synes at være en form for omgåelse.
  • Moseloven er den ældste lov, hvor også kongen er underkastet loven.
  • Da Israel fik egne konger, blev de første valgt ved afstemning - det ældste kendte eksempel på dette demokratiske princip, hvilket Moseloven som den første havde indbygget allerede i reglerne om dommerstyret forud for kongernes tid.

_________________________________

 

 

Profeten-som-ukendt-geni-13-Ove-von-Spaeth

Kong Hammurabi af Babylon, 1900-tallet f.Kr, udstedte et af de hidtil tidligste, hele lovkomplekser inspireret af sumeriske forgængere og samtidig selv en inspirator for bl.a. dele af Moses' lovkompleks.

På denne sorte basaltstele, ca. 160 cm høj, lod Hammurabi en del af sine love indhugge. Stelen er tæt dækket af skrifttegn - øverst ses guden i sin tronstol sanktionere kongens love.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth