Sinai-skriften findes i huler

omtalt af rabbinerne

Sjældent er nogen blandt de store opfindelser gennem historien blevet udført totalt fra grunden, og Moses har taget udgangspunkt i noget, han ud fra sin opdragelse ved faraos hof (omtalt i Bibelen) mestrede til fulde, nemlig den egyptiske hieroglyfskrift.

Yderligere, ifølge rabbinerskrifterne, fik Moses en betydelig uddannelse også gennem mange udenlandske lærere. I Philos "Moses-biografi" angives udtrykkeligt, at Moses i Egypten desuden lærte babylonisk skriftkundskab af indkaldte lærere fra Babylon; foruden at han ifølge samme kilder havde en udstrakt kommunikation med udlændinge gennem diplomatiet, udenrigspolitik og mange udlandsrejser.

Moses har reelt fået kendskab, forståelse og overblik ved sammenligning af de forskellige sprogs strukturer. Her har han kunnet se mulighederne for en helt ny og mere kommunikations-egnet skrift end de hidtidige billedskriftsystemer som f.eks. hieroglyfferne.

Længe før udvandringen - 1455 f.Kr. - har Moses allerede i sit eksil hos præsten Jethro på Sinai haft mulighed for at tage alfabetopfindelsen i anvendelse i praksis. Det lille tempel, på den tid det eneste på Sinai, var egyptisk om end det også synes tillempet semitisk kult, hvorimod nomadestammer - også f.eks. midiantitterne (semitisk: mazion) og kenitterne på Sinai - ikke havde præster.

Templet ligger højt og beskyttet, og i perioder var der udstationeret egyptiske vagtsoldater til at værne templet og minearbejderboligerne mod overfald fra beduiner. Mange af inskriptionerne, der er udført med dette verdens ældste alfabet, findes især på klippevæggene i Sinai-minernes skakter i Serabit el-Khadim-distriktet.

Dette vil stemme overens med følgende: I en periode holdt Moses sig skjult i dybe skakter i bjergene på Sinai nær Jethros residens blandt medianitterne. Dette angives eller hentydes til i rabbinerskrifter: "Pirke R. Eliaser", "Yaschar" og "Palæstina Targum" og Baring-Gould, II. s. 68-69.

Under udvandringen senere hen slog Moses og israelitterne lejr i Dof'ka på Sinai, fortæller "4. Mosebog" (33,12). Ingen forsker vidste, hvor Dof'ka - fra betydningen 'udsmeltning', 'afskrælling' - skulle søges, førend der blev fundet rester fra kobberudsmeltningsanlæg foran Serabits mineskakter. På næste rasteplads efter Dof'ka fik Moses opfordringen:

- "...Skriv dette i en bog(rulle), for at det kan huskes..."

- ifølge "2. Mosebog" (17,14). Præcis her, hvor Moses og israelitterne passerede Serabit-områdets alfabetinskriptioner - de ældste er fra årene forinden, dvs. samtidig med Moses' tidligere ophold på Sinai - er det første gang, at der i Bibelen overhovedet tales om at "skrive".

Senere, over tusinde år efter Moses, hvor bl.a. oldtidsforfattere omtalte ham som alfabetets opfinder, var inskriptionerne i Sinais for længst glemte mineskakter i de øde bjergområder ligeledes glemt. Derfor kan de gamle rabbinerskrifters omtale af Moses' ophold i bjergskakter på Sinai hos Jethro næppe være fiktion eller rekonstruktion, men viser sig således som reelle overleveringer - mineskakterne blev først genopdaget i 1800-tallets sidste del.

Dog er det muligt, at nogle tvivlsomme inskriptioner helt ude på Sinais vestkyst længere væk fra minedistriktet har været kendt. I oldtiden har de græsk-romerske historikere Diodorus Siculus (3,2-4 og 38-42) og Strabo (16,4,18) omtalt dette ud fra deres studier i det Ptolemæiske statsarkiv i Alexandria - samt ud fra en bog om geografi af Artemidor Efeseren (104 f.Kr.). De har baseret oplysningerne på yderligere en vis Agatharkhides af Knidos (160-130 f.Kr.), der i 2. bind af sit værk "Peri Asias" oplyser om:

- "...en hellig palmelund på Sinais kyst, hvor der findes et meget gammelt alter af hårde sten med en indskrift med dengang ikke mere kendte arkaiske tegn...“.

Var det den palmelund, som Bibelen nævner som rasteplads ved udvandringen?

Alle disse skribenter har været velbekendte med udseendet af hieroglyffer og hebraisk skrift, men det kan ikke vides, om den ukendte skrift har været selve "Sinai-skriften" eller en senere skrift, f.eks. en tidlig form af arabisk (nabataisk-aramaisk) eller yemenitisk (thamudisk) skrift, som også findes rundt om på Sinai.

Omtalen af alterets hårde stenart tyder ikke på nord-Sinais kalksten, men den sydligere forekommende granit, dvs. den halvdel af Sinai, hvor Serabit el-Khadim og minerne findes. Dog, i sidstnævnte område ses alfabetinskriptionerne især udført på en sandstensagtig stenart.

Sinai-skriften findes i huler

Genopdagelsen af selve Sinai-alfabetinskriptionerne blev gjort af forskeren E.H. Palmer i 1868, men blev reelt glemt i et skab i British Museum - og blev først efter stor eftersøgning og anstrengelse af egyptologen Wallis Budge og hans franske kollega Raymond Weill, fundet og udgivet 1903-1904 i Paris, efter Palmers død.

Således blev disse alfabetindskrifter først egentlig afdækket af den engelske arkæolog William M. Flinders Petrie under dennes Sinai-ekspedition i 1904. Han publicerede dem i sin bog "Researches in Sinai" (London 1905). Heri hævder han, at:

- "...det (Sinai-alfabetet) modbeviser endegyldigt den hypotese, at israelitterne, der kom gennem denne region ind i Egypten og tilbage igen, ikke kunne have anvendt (alfabet)skrift...".

I sin bog angiver Petrie alfabet-dateringen til at være fra tæt ved 1500 f.Kr. Skønt dette har været lidt omstridt, blev det af de fleste parter efter mere end 70 års forskning nu bredt anerkendt.

Citatet fra Petrie er typisk for den ene side af den holdning, der kom til at præge forskningen, nemlig at medgive at alfabetet generelt havde en forbindelse til israelitterne. Men den anden side er karakteristisk ved, at når der gøres mere specifikke fund, eksempelvis af bibelske navne, så vises der ofte modstand mod at anerkende noget, der er så konkret.

Miséren skyldes især, at de ikke-beviste teorier fremkom først og blev "autoriserede" før arkæologien var tilstrækkeligt udviklet videnskabeligt, men de hænger stadig næsten uafrysteligt fast i litteraturen.

Det mest bemærkelsesværdige er, at skønt Moses i antikken såvel som inden for religionerne ansås for alfabetets opfinder, er stort set alle de fremlagte oplysninger ikke blevet nævnt hos én eneste forsker i skriftens historie. Det er end ikke i sig selv blevet omtalt, men kun at traditionen derom har været således; hvorfor skete det ikke?