Arkæologiske spor af forbundsfællerne

En oldtidsforfatter fra Kreta, omtalt hos Diodorus (V,74,1-2), hævdede, at alfabetet kom fra Kreta - der ganske rigtigt var en af mellemstationerne bl.a. for Kekrops - og angav at:

- "...Zeus (øverste gud tilsvarende egypternes Amon) havde forordnet, at Musai (‘Muserne’) skulle opfinde alfabetets bogstaver til at sammenstille for at danne ord og digte...".

Dette må ses i relation til, at blandt antikkens forfattere er hævdet, at Orpheus' kollega, Musaios, delvis var hans åndelige inspirator, der i græske overleveringer undertiden synes identificeret med Moses og idealiseret ved, at egenskaber, talenter og navn blev forbundet med de omtalte "Muser". Ifølge myten blev disse anført af Apollon Musagetes, dvs. 'Musernes leder'. Også dette kultiske indslag ses overført fra Egypten, som ifølge sin gamle mytologi dog selv havde overtaget den del i sin egen kultur sydfra. Yderligere oplyser Diodorus (I,18) om dette:

- "...fra Etiopien bragte Osiris med sig de unge kvinder, som grækerne kaldte Muserne - disse blev anført af Horus...".

Omtalen af guderne har naturlig forbindelse med, at skriftbrug udover til administration altid var tilknyttet religion - foruden med at de pågældende udvandrere fra Egypten indførte deres kulter sammen med alfabetet. Disse kulter omfattede så forskellige områder som hellige tyre og astrologi; og herved synes i hvert fald også den hellige månekalender og syvdages-ugen at være blevet indført hos grækerne.

Alt dette kunne - bortset fra tilfældigheder - være foregået via de tætte, allerede flertusindårige samhandelveje mellem grækere og egyptere. For beretningerne har en logisk sammenhæng og en kerne af historisk plausibilitet.

Ifølge den romerske historiker Tacitus indstiftede Moses en ny praksis for tyrekult, en modifikation af hidtidig praksis, hvilket blev modarbejdet af de egyptiske præster og synes at have udløbere til den senere episode med Guldkalven. Det fremgår af græske overleveringer, at ligeledes Kadmos indstiftede en sådan kult, og yderligere ankom hans søster, præstinden Europa, til græske områder med en hellig tyr.

Også Kekrops, der fra Egypten ankom via Kreta, oprettede tyrekult. Han blev Athens første konge og lod da sin ved hieros gamos (helligt, kultisk samleje) undfangne søn, Erechtheus, gennemgå kongebarnsritualet i en sivflettet cista (ark) på vandet, dvs. samme ritual som hos Moses.

Myterne om Kadmos har en historisk kerne, idet grundlæggelsen af den græske by Theben helt stemmer overens med Kadmos' ankomst. Byen er opbygget omkring "Kadmos' palads", der ved udgravninger er dateret til 1500-tallet f.Kr. og nedbrændt cirka 1300 f.Kr. - just tilsvarende myten om, at præcis dette palads ramtes af "Zeus' lyn".

Den græske alfabetskrift kendtes under betegnelser opkaldt efter Kadmos, såsom Kadméia grammata, Kadmou grammata og Kadmou typoi. I paladset er fundet "Linear-B"-skrift fra Kreta samt segl med babylonisk kileskrift - alle fra samhandel og korrespondance.

At der endnu ikke er gjort så tidligt daterede fund det af Kadmos' importerede alfabet eller dets tidligste græske form med vokaler kan skyldes bl.a. - 1) almindeligvis manglende arkæologiske fund - og 2) udstrakt anvendelse af forgængeligt skrivemateriale, ifølge de gamle kilder træ, skind, papyrus, bark og selv blade - eksempelvis er klimaet ikke som i Egypten tilstrækkeligt tørt til særlig langvaring opbevaring af papyrus.

Yderligere - 3) har der i disse distrikter med egyptiske udvandrergrupper været en fortsat brug af alfabetet til rituel praksis og som hemmelig skrift. Med disse anvendelsesformer vil der kun have været ganske få "favoriserede" brugere af alfabetet.

Denne lukkede elite har følgelig ikke efterladt særlige spor - og har endda været yderligere decimeret sammen med den øvrige befolkning ved store misvækst- og hungerkatastrofer, der i disse perioder vides at have hærget Middelhavslandene. Og som i alle gamle kulturer har der også sideløbende eksisteret en mundtlig overleveringstradition med et indhold parallelt med den skriftlige tradition, hvilket ikke her har befordret en hurtigere udvidet brug af den skriftform.

Denne mangel på tidlige græske alfabetfund er ikke specielt mærkelig - senere kendes det tilsvarende fra Vesteuropa, hvor der er talrige kildebelagte eksempler på, at kelterne havde skrift, men at de ud fra deres religiøse praksis helst ikke varigt efterlod skrift/inskriptioner.