O V E R S I G T (3)

Grækernes alfabet kom ikke fra fønikierne

Forskningens egen myte om, at grækerne fik alfabetet fra fønikierne i 800-700-tallet f.Kr., modbevises af disse kendsgerninger:

1. Det græske alfabets tidlige alder: Det hidtil ældste fund med græsk alfabettekst er på bagsiden af sten i Ramses III's palads ca. 1200 f.Kr. i Tell Jahudu i Nil-deltaet. Og et andet aspekt er, at græske alfabetinskriptioner på en græsk vase, fundet på den italienske ø Lipari, er - med en af alle parter fuldt anerkendt keramisk datering fra ca. 800 f.Kr. - udsmykket med arkaisk græsk indskrift med citat fra Illiaden: Det viser, at græsk epos var skrevet med alfabetet i udviklet stand før det tidspunkt. At ældre spor ikke hidtil er blevet set, viser ikke, at grækerne ikke havde alfabet.
2. Bogstavform: De fleste eller alle arkaiske græske bogstavers former stammer ikke fra det samtidige fønikiske alfabet, men svarer direkte til Sinai-alfabetet og dets protokanaanæiske udløbere i 1400-1100-tallet f.Kr. Derfor er det totalt usandsynligt, at grækerne skulle have optaget den separat videreudviklede fønikiske skrift i 800-tallet f.Kr. og derefter ændret den (tilbage) til en ældre mere original skrift, der var anvendt som fønikiernes forlæg, fra 300-500 år tidligere.
3. Bogstav-antal: Sinai-alfabetets cirka 24 bogstaver var det antal, som også det græske alfabet indeholdt oprindeligt; det viser direkte forbindelse mellem de to alfabeter, hvorimod det senere fønikiske - og ligeledes hebraiske - alfabet var reduceret til 22 (23) bogstaver.
4. Vokaler: Det græske alfabet og dets lokale varianter fandtes ved 800 f.Kr. i fuldt udviklet stand med indsatte vokaler, hvilke fønikierne netop ikke havde. Det viser, at alfabetet allerede før 800 f.Kr. havde en længere forhistorie hos grækerne. Ifølge den engelske ekspert Lillian H. Jeffrey i "Cambridge Ancient History" (vol. 3,1, s. 822) samt hendes kæmpemæssige værk "The Local Scripts of the Archaic Greece" (rev. ed. Oxford 1990) blev der i alfabeter til alle lokale græske dialekter optaget de samme fire vokalbogstaver med fælles baggrund i semitiske konsonanters navne/lyde. Jeffrey har undladt at nævne, at disse ekstra bogstaver vil stamme fra et alfabet tidligere end den udgave, som fønikierne havde reduceret til kun 22 bogstaver. Så hvis grækerne først skulle have fået alfabetet 800 f.Kr., hvem skulle da have bragt det ind i landet med de i så fald på én gang fuldt færdige variationer og vokaler til alle forskellige lokalområder?
5. Ordmellemrum: I Sinai-indskrifterne er der ingen ordmellemrum, mens babylonisk skrift anvendte ordadskillelse, hvilket påvirkede Sinai-skriftens efterfølgere, de fønikiske, hebraiske og aramæiske alfabeter, der efter 1000 f.Kr. (især 800-700 f.Kr.) fik ordadskillelse. Men grækerne har indført Sinai-alfabetets system direkte - de brugte ikke ordmellemrum før Alexandria-perioden fra ca. 330 f.Kr. Grækerne kan derfor ikke have overtaget alfabetet fra fønikierne og derefter være gået tilbage til brugsmåden for denne skrifts forgænger 400-500 år tidligere.
6. Skriveretning: Grækerne brugte alle Sinai-alfabetets skriveretninger og bl.a. i en lang periode især to-vejsretningen, boustrophedon - og anvendelsen af alle disse retninger er ligeledes med til at vise, at grækerne overtog alfabetet direkte fra Sinai-modellen og ikke fra det fønikiske alfabet, der kun anvendte skriveretningen fra højre til venstre. Til sidst fastholdt grækere (og romere) en skriveretning endda helt modsat fønikiernes, nemlig fra venstre til højre, der siden blev enerådende i europæiske alfabeter. Denne forskel mellem semitisk og vesterlandsk skriveretning blev i øvrigt senere ofte tillagt særlige religiøse/magiske betydninger.
7. Bogstavnavne: Navnene på græske bogstaver er i de fleste tilfælde taget direkte fra deres navne med betydninger i Sinai-alfabetet, hvoraf mange stammer fra endnu ældre babyloniske skole-ordlister - og hyppigt passer de ikke til fønikiernes udtryk! Dvs. igen at den græske alfabetimport skete før fønikiernes alfabet eksisterede i færdig form.

Disse 7 punkter har ikke hidtil været præsenteret samlet. Samordnet viser de klart den historiske usandsynlighed af en sen græsk alfabetimport.

Efterskrift

I disse kapitler om alfabetet er flere analyser af sidegrene i dets udvikling bevidst fravalgt for bedre at vise vigtige hovedlinjer. Men det kan nævnes, at Benjamin Sass' værk, "The Genesis of the Alphabet and Its Development in the Second Millenium B.C.“ (Wiesbaden 1988), berører dem.

Brug af skrift i sig selv er ekstremt gammelt. I Donau-området er fundet (ikke tydet) en primitiv "protoskrift" ældre end egyptisk og sumerisk. I dette og flere følgende fund af stor ælde er der tale om andre skriftsystemer end netop alfabetskrift:

- Den engelske arkæolog Arthur Evans var den første, der undersøgte skrifter på Kreta: Linear-A og -B (1900-1450 f.Kr.). Han rejste til Frankrig for ved selvsyn at inspicere nogle 6.000 årige skriftinskriptioner, fundet i 1924 i Gozel nær Vichy, og sagde, at accept af ægtheden af Gozel-fundene måtte destruere hidtidig videnskabelig opbygning af forløbet af skriftens historie.

I den gængse model er sumerisk-babylonisk (kile)skrift og egyptiske hieroglyftegn menneskehedens ældste skriftsystemer, f.eks. i kong Skorpions grav i Øvre Egypten 3.300 f.Kr. Den etablerede forskning gjorde hård modstand mod, at skrift var i brug langt tidligere i Vesteuropa hos folkeslag, der for øjeblikket anses for at have en mindre avanceret kultur. I 1999 blev der fundet en skrift fra 5.500 f.Kr., dvs. ældre end Indus-skriften, i Harappa i Pakistan.

Førnævnte Gozel-skrift er foreløbig fundet på 3.500 genstande gravet op fra lag i istidens smeltevandsaflejringer, deres alder stemmer med kulstof-14 datering. Fundet er anerkendt - og finderen Emile Fradin hædredes 1989 af Frankrigs præsident Mitterrand og Det franske Akademi. Skriften består af kun 142 tegn, eventuelt blot 42 plus varianter. Denne - stadigt omdiskuterede - skrift kan have været vidt spredt og i langvarig brug, men om den kan have influeret langt senere skriftsystemer, som f.eks. dem på Kreta, synes tvivlsomt.

Kretas ældre skrift, Linear-A, kan ifølge den norske forsker Kjell Aartun - bl.a. kendt for sine tydningsforsøg af den mystiske indskrift på den omdiskuterede Phaistos-skive fra Kreta - opfattes (ifølge Reuther-telegram, dateret Oslo 16. oktober 1991) som et produkt med tidligt egyptisk-etiopisk præg, da det anvendte sprog ikke som hidtil antaget er indo-europæisk, men snarere har de nævnte rødder. Også dette er meget omdiskuteret, men korresponderer udpræget med Martin Bernals teorier. Dog, ifølge flere andre meninger er skiven et falsum.

Derimod går vort nuværende alfabets udviklingshistorie i lige linje 3.400 år tilbage til Sinais (lyd)alfabetskrift - som Moses i traditionen tilskrives æren for - nemlig en skrift grafisk formet ud fra de nu mindst 5.000-årige egyptiske hieroglyffer. Og i det forløb mangler inden for nyere tids viden erkendelse af Moses bag alfabetskriften som det særlige vendepunkt i kulturens udvikling. Alfabetskriftens pludselige historiske fremkomst kan ikke forstås uden netop ved Moses.

Skrift er i sig selv den vigtigste tekniske revolution i menneskets udviklingshistorie, idet der hermed ligeledes skabtes revolution i tankeverdenen inden for lovgivning, videnskab og teknologi. Den store udvikling af disse vidensfelter skyldtes netop skriftens videreudvikling til vort (lyd)alfabet. Skønt forskere karakteriserer alfabetets oprindelse som "tåget", giver oldtidens oplysninger og arkæologien altså stadig mulighed for dets opfinder til at stige ud af anonymiteten.

At alfabetet-fra-fønikierne-hypotesen satte sig fast længe før udvikling af arkæologisk videnskab, samt dette at Moses placeredes i for sen en tidsalder, spærrede for opklaringen. Men i det foreliggende er der alene tale om at ved almen anerkendt og legitim fremgangsmåde at fremdrage baggrundsdata for oldtidsforfatteres insisteren på Moses som alfabetets opfinder.

I alle tilfælde er det i den samlede information det afgørende faktum, at de fremlagte data og indicier demonstrerer alfabetopfindelsen som i det mindste teknisk, historisk og tidsmæssig mulig for Moses at have udført.

_________________________________

RESUMÉ:

• Fra især egyptiske og græske overleveringer tegner sig et samlet mønster af, at alfabetet opfindes i Egypten, i Theben. Og grækerne specificerer endda, at ideen til alfabetet blev undfanget i denne by.
• Alfabetets opfinder omtales også som Musaios (Moses?) foruden som Thoth/Hermes (som Moses netop ofte identificeredes med).
• Egypterne ("farao") afslog at anvende alfabetet. Men det indførtes hos grækerne af en gruppe personer med egyptiske navne og skikke - det var personer, som undslap fra Theben i Egypten samtidig med Moses.
• Blandt disse personer identificeres bl.a. Kadmos, Danaos, Kekrops, samt Kadmos' søster Europa og hendes søn Minos - alle oprindelige egyptiske navne. Deres forskellige rejseruter er også identificerbare, ligesom ruten for egypterkongens forfølgelse af Danaos til søs.
• Græske alfabeter, og følgelig alle senere vesterlandske alfabeter, stammer direkte fra Sinai-alfabetet og ikke fra det fønikiske alfabet, der blot er en senere udvikling deraf.

_________________________________

Ruinerne af Sinais egyptiske tempel (Jethros eksil?) i Serabit el-Khadim på Sinai.