Nedbrydning og opbygning
Som nævnt blev energien i første omgang benyttet til materiel nedbrydning. Det var uundgåeligt og ønskeligt. Gamle former, der står i vejen for det gode, skal nedbrydes. Nedbrydning og eliminering af det, der er dårligt og uønsket, går altid forud for opbygning af det gode og ønskelige. Det er forudsætningen for fremspiring af det, der er nyt og bedre.
Den konstruktive brug af den nye energi til gavn for menneskeheden, er det virkelige formål med frigørelsen. Selve substansens levende energi, der indtil tidspunktet for frigørelsen var lukket inde i atomet og fængslet i de mindste livsformer, kan bruges til positive formål, og det kan blive indledningen til en revolution af menneskets erfaringer, der vil gøre det nødvendigt at skabe en fuldstændig ny økonomisk verdensstruktur.
En frelsende kraft
Ansvaret ligger hos FN, som skal beskytte den frigjorte energi mod misbrug. Det er vigtigt, at energiens kraft ikke misbruges til egoistiske og rent materialistiske formål. Det er en "frelsende kraft", og den rummer magten til genopbygning og fornyelse. Dens rigtige anvendelse af energien kan afskaffe fattigdom, skabe velfærd (ikke nytteløs luksus) til alle på Jorden, hvis den bruges til rigtig levemåde, der er motiveret af rigtige menneskelige relationer. Energien kan skabe skønhed, varme og farve, resultere i udryddelse af de nuværende former for sygdomme og befri mennesket fra alle arbejdsprocesser, der kræver, at mennesket arbejder under jorden. Energien kan gøre en ende på nødvendigheden af at arbejde og dermed frigøre mennesket for slaveri. Mennesket kan slippe for at kæmpe for at skaffe ejendom og materielle hjælpemidler. Energien gør det muligt at leve et liv, der give frihed til at følge sjælens og åndens højere mål. Det er en nedværdigelse af livet, at mennesket skal arbejde for at skaffe elementære nødvendigheder – eller arbejde for at gøre det muligt for nogle få rige og privilegerede mennesker at have for meget, mens flertallet har for lidt. Men det vil få en ende. Mennesker vil kunne leve et liv, der giver frihed og tid til at dyrke åndelige interesser, til at realisere et rigere kulturelt liv, og til at skabe sig et større mentalt perspektiv.
|