Beviser?
Hverken objektive eller subjektive iagttagelser repræsenterer endelige sandheder – eller beviser. Jamen naturvidenskaben fører jo "bevis" på deres påstande, vil de fleste sige. Nej – for som etnologen og antropologen Gregory Bateson engang sagde:
"Videnskaben undersøger
− den beviser ikke noget."
Forklaringen er, at et naturvidenskabeligt bevis forudsætter, at iagttagelserne kan verificeres ved hjælp af de fysiske sanser – og dermed udelukkes menneskets indre sanser – eksempelvis intuitionen. Man kan derfor sige, at materialisme er en lære eller en holdning, som aldrig har måttet bevise sig selv.
|