De esoteriske symboler er naturlige eller kunstige fakta, der skaber en abstrakt og grundlæggende respons, som efterfølgende kan udtrykkes fysisk, følelsesmæssigt eller mentalt.

Man taler derfor ofte om billedsprog i litterære sammenhænge, fordi forfatteren forsøger at udtrykke noget abstrakt – eksempelvis følelser – ved at konkretisere og visualisere dem med noget symbolsk. Nogle gange skal hele teksten forstås symbolsk, som det f.eks. er tilfældet med allegorier og nogle eventyr. I begyndelsen af det 20. århundrede var der en kunstretning, der hed symbolismen. I litteraturen er det ikke mindst lignelserne, der repræsenterer den esoteriske symbolik. En undtagelse er hieroglyfferne, der repræsenterer den ultimative form for esoterisk symbolsk skrivning på grund af tegnenes figurer, deres farver og indbyrdes placering.

Kontekstsymboler er de mest almindelige symboler i litteraturen og de vanskeligste at håndtere. Forståelsen af kontekstsymboler er afhængig af den kontekst – dvs. tekstsammenhæng – de indgår i. F.eks. vil det at give et æble til en lærer symbolisere respekt (traditionelt symbol), mens et æble, der plukkes af en kvinde, symboliserer syndefald (kristen/jødisk kultur). Et æble på en computer symboliserer et firmanavn (business kontekst). På den anden side er et æble i et køleskab ikke noget symbol men bare en frugt. Den kontekst, tingen optræder i, bidrager til forståelsen af symbolet. Uden for konteksten har det muligvis ingen symbolsk betydning.

Der er skrevet mange bøger om symbolforståelse, og her er nogle af de generelle forklaringer på forskellige former for billedsprog: