Solidaritet
I sociologien og i alle grene af naturvidenskaben gælder den universelle årssags-virkningslov. Den logiske konsekvens af naturloven er den solidaritet mellem mennesker, som åndsvidenskaben lægger så stor vægt på. Når det enkelte menneskes handlinger påvirker alle andre – og det er den centrale åndsvidenskabelige idé – kan ægte solidaritet, der forædler menneskeheden, alene opnås ved, at alle mennesker praktiserer ægte broderskab i det daglige liv. Det er en holdning, hvor hver enkelt menneske lever for alle og alle for hver enkelt. Det er et af de esoteriske grundprincipper, som enhver esoteriker er forpligtet til at tilstræbe i sin daglige tilværelse.
Egoisme, grådighed, ligegyldighed og brutalitet er ikke menneskehedens normale tilstand. Tror man det, har man i virkeligheden opgivet ethvert håb for menneskeheden, og det vil en esoteriker aldrig gøre. Fremskridt kan kun udvikles ved at udvikle menneskets etiske og moralske egenskaber. Evolutionen har vist, at det ikke er muligt at ændre og forædle en organisme ved at ændre dens omgivelser. Og det gælder i høj grad for mennesket. Enhver esoteriker er derfor forpligtet til at gøre alt for at støtte ethvert intelligent og velovervejet forsøg på at forbedre vilkårene for samfundets fattige og svage. Intentionen er både de fattiges og svages sociale frigørelse og udvikling af deres pligtfølelse.
|