Det er behovet for udviklingen af indsigt, der har fået monaden (ånden) til at forlade sin indre bolig for at søge selverkendelsens lys. Det er både en abstrakt og en meget vanskelig opgave at beskrive sjælen, men som udgangspunkt er det nok at fastslå, at monadens liv manifesterer sig gennem en sjæl (se planchens monadiske plan og kausale plan).

Monaden er livet i mennesket, og da monaden begyndte sin udviklingsrejse, bevægede den sig fra de højeste åndelige eksistensplaner ned i stoffet i de tre laveste verdener – den mentale, astrale og fysiske verden. Nedstigningen i stoffet kalder åndsvidenskaben for involution, og i involutionsprocessen var der hverken sjæl, legeme eller bevidsthed. Da monaden efter et ufatteligt langt tidsrum endelig når det tætteste stof på det laveste fysiske plan nåede den et vendepunkt og indledte hjemrejsen.

Planche 3 - Meditationens-indre-landskab

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover

Monaden begyndte nu at skabe former af planets stof, og det er først i spændingsfeltet mellem liv og form, at bevidsthedsudviklingen kan finde sted, for bevidsthed opstår som et resultat af den friktion, der skabes mellem livet (monaden) og formen (legemet). Monadens rejse tilbage mod udgangspunktet kalder åndsvidenskaben for evolution.

Evolutionsvejen begynder derfor med livets indkapsling i legemer af det tætteste stof, og på vejen tilbage skaber monaden gradvis legemer af stadig finere stof og udvikler egenskab efter egenskab. Som følge af livets nedstigning i formverdenen udvikles der bevidsthed i formerne og gradvis øges evnen til at forstå og beherske formen.

Alle mennesker har derfor gennemlevet mineral-, plante- og dyreriget, og evolutionen har nu ført mennesket frem til menneskeriget, hvor det lever og udvikler sig gennem utallige inkarnationer.[1] Ved menneskets overgang fra dyreriget, hvor monaden udviklede gruppebevidsthed, blev sjælen skabt på kausalplanet i en proces, der kaldes individualisering, fordi monaden nu manifesterede en individuel sjæl.

Den lange udviklingsrejse udvikler bevidsthed, og brændpunktet for bevidstheden er sjælen, som samler livserfaringerne i kausallegemet. Kausallegemet er sjælens bolig på det højere mentalplan, som i åndsvidenskaben kaldes for kausalplanet – årsagsplanet. For langt de fleste mennesker er sjælen den væsentligste faktor at beskæftige sig med, fordi kontakt med selve livet på det monadiske plan er et alt for avanceret stadie.

_________________________________

[1] Grundstofferne i mineralriget udtrykker sig via kemisk affinitet, dvs. evnen til at tiltrække og frastøde. Tiltrækning eller frastødning er en reaktion, der kræver sansning, og sansning kræver bevidsthed. Det viser, at der er en primitiv bevidst sansning i mineralet, som medfører valg eller fravalg, og det er grundlaget for udvikling af følelseslivet, der primært består af frastødning og tiltrækning. Planteriget er også primitivt bevidst, men bevidstheden er udvidet med en evne, der mangler i mineralriget, nemlig evnen til at reagere på sansningen. I dyreriget, hvor dyret udtrykker instinktiv bevidsthed, udvides bevidstheden med evnen til at bevæge sig mod det, der tiltrækker (f.eks. føde), og væk fra det, der frastøder (f.eks. et jagende dyr). I menneskeriget udvides bevidstheden med evnen til at forstå årsag og virkning og dermed frigøre sig fra identifikation med de lavere naturrigers bevidsthedsudtryk og opbygge identifikation med de højere. (EA)

_________________________________