Helbredelsesprocessen
i almindelighed
Hvis man vil forstå mennesket, er man nødt til at udvide opfattelsen i forhold til den almindelige lægevidenskabelige forståelse, for man er nødt til at inkludere det åndelige, mentale og følelsesmæssige princip.
Ånden er menneskets primære faktor. Den er kilden eller oprindelsen til menneskets bevidsthed, mens det, der kaldes psyken – dvs. de mentale og følelsesmæssige faktorer tilsammen – er underordnet i denne relation. Det fysiske legeme er udelukkende det synlige eller ydre resultat af ånden. Det er åndens redskab og sjælens forbindelse med den fysiske verden. Med andre ord er det fysiske legeme det uundværlige redskab, som gør det muligt for det indre menneske at opleve og påvirke de fysiske omgivelser.
Ånden er derfor det altomfattende fundament for alle menneskets aspekter, og det fysiske legeme er en specifik manifestation af åndens aktivitet – og det fysiske legeme er derfor aldrig en selvstændig størrelse.
Lægevidenskaben har koncentreret sig om de fysiske detaljer og samlet en enorm mængde viden, men den anerkender ikke den bevidsthed, der bruger det fysiske legeme. Psykologien er en naturlig og uundgåelig reaktion på lægevidenskabens holdning, men alligevel er der alt for få, der forstår, at helbredelsesprocessen er noget, der kommer inde fra det åndelige center og bevæger sig ud mod omkredsen – ud mod det fysiske legeme.
Derfor består terapeutens rolle i mange tilfælde af at skabe de betingelser, der får processen til at forløbe frit, og ikke så meget i en egentlig helbredende aktivitet. Terapeuten beskæftiger sig først og fremmest med sygdommenes årsager og deres fjernelse, og i anden række med de synlige symptomer og lindring af dem. Overfladiske symptomer kan ofte undertrykkes tilsyneladende effektivt, men det medfører mange gange, at der opstår nye komplikationer, fordi årsagen ikke er fundet, og fordi selve behandlingen i nogle tilfælde har bivirkninger.
|