Øverste og midterste lag
af psykens aktivitet
Potentielt er mennesket en fuldt selvbevidst skabning, men det højere åndelige aspekt er endnu næsten skjult i hovedparten af dets liv, fordi det har fået sin form fra naturriget under sig, og stadig er betinget af dens automatiske adfærd.
I ethvert normalt menneske udfolder psyken en tredobbelt aktivitet afhængig af stoffets forskellige egenskaber og afhængig af kombinationer af det stof, den består af, og den måde, det bruges på. Det er muligt for alle at få kontakt med det åndelige aspekt, som er menneskets inderste og evige natur eller kerne, og selv om kontakten er tåget, forvirret og uklar, så findes den faktisk. Det er det øverste lag af psykens aktivitet, de uselviske følelser og upersonlige tanker, og de kan styrkes og uddybes eller svækkes og udsultes.
Hertil kommer det veludviklede midterste område, der består af tanker og følelser, som er så tæt sammenfiltret, at de næsten er uadskillelige. Desuden er de for en stor del ubevidste, selv om de med stor styrke bestemmer menneskets adfærd. Det er her, man finder de personlige relationers komplicerede mekanisme, sociale ambitioner, angst, begær – alt det psykologerne kalder ”vanedannelser”. De kan skrumpe ind til små kim, men de blusser op igen, når de kommer i berøring med indre eller ydre stimuli. Det er den typiske ”sjæl” i mennesket, der befinder sig halvvejs mellem ånden og det fysiske legeme, og som er stærkt bundet til den fysiske verden, fordi den modtager en evig strøm af impulser til tankesindet og følelserne fra denne verden. Kun ved en bevidst indsats kan mennesket finde stimuli af en tilsvarende styrke på det åndelige plan, og derfor opleves den fysiske verden for de fleste mennesker som den ”virkelige” verden.
Den laveste del af psyken er den, der er tættest forbundet med den fysiske verden. Her strømmer sanseindtryk og handlingsimpulser ind og ud af det indre menneske i et tovejs trafiksystem af vitale energier. De følger det fysiske nervesystem til og fra hjernen, og koordinationscentret for kommunikationslinjerne i kroppen findes i området omkring hypofysen i hjernen, mens den bevidste koordinering foretages i de finere områder af psyken og ikke i selve hjernen.
|