Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

HELBREDELSENS MYSTERIUM
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Helbredelsens-mysterium

HELBREDELSENS MYSTERIUM (27 af 33)


Lægevidenskabens psykologi-psykiatri ser inde fra mennesket og ud, og medicin-kirurgi, ser det som fysiske mekanismer, biokemi. For naturhelbredere er det energi.

HELBREDELSENS MYSTERIUM (27 af 33)

Radiæstesi

 

En anden form for psykometri er radiæstesi[1], hvor der bruges mekaniske hjælpemidler i form af et pendul, en ønskekvist eller et af de mere komplicerede apparater, der benyttes i forbindelse med radioni. Den diagnosemæssige side af teknikken kan bedst beskrives ved at sammenligne med elektrokardiografen[2]. Det er en fysisk maskine, som ved hjælp af en almindelig elektrisk strøm skaber et magnetfelt. Det bruges til at forstærke, opdage og registrere de fine elektriske strømme, der skabes i forskellige dele af hjertet, og det vigtigste for analogien er, at det er forstærkningen af de små impulser, der gør det muligt at registrere dem.

 

Helbredelsens-mysterium-28

Apparat, der benyttes i forbindelse med radioni

 

Men brugen af de forskellige mekaniske hjælpemidler kræver en særlig form for terapeut, og derfor opnår nogle terapeuter bedre resultater end andre. Nogle mennesker kan overhovedet ikke få apparaterne til at virke. Patienten skal sende en dråbe blod, spyt, hår eller et brev, som har til formål at forbinde patienten med terapeuten via det apparat, der bruges. Terapeuten, der skal have bevidste eller ubevidste metafysiske evner (det sidste er mere almindeligt end mange tror), psykometriserer nu den æteriske udstråling fra prøven. Den subjektive psykometri er i stand til at skabe tilstrækkelig kraftige, ubevidste muskelbevægelser til at skabe svingninger i et pendul, eller ændre den æteriske spænding i terapeuten, og derved påvirkes indikatoren i apparatet. Det er terapeutens ubevidste, metafysiske opfattelse, der gør teknikken mulig, for terapeuten registrerer prøvens psykiske overtoner og bruger instrumentet som et brændpunkt. Hele processen sker ubevidst på samme måde som ønskekvistens bevægelser i vandviserens hænder.

 

 

_________________________________

[1] Radiæstesi stammer fra det latinske ”radius”, der betyder ”stråle”, og det græske ”aisthesis”, der betyder ”følelse” og ”sansning”. Radiæstesi er derfor følsomhed over for udstrålinger. Det er en teori om, at alt stof udsender stråler eller energimønstre, som sensitive mennesker er i stand til at registrere.

[2] Elektrokardiografi (EKG) vil sige registrering fra huden af de elektriske spændingsforskelle, som dannes af hjertet, når det veksler mellem sammentrækning og afspænding.

_________________________________

Artikel-Helbredelsens-mysterium
Download-fil: HELBREDELSENS MYSTERIUM - The Medical Group


Artikel-Helbredelsens-mysterium
Læsefil med vendbare sider: HELBREDELSENS MYSTERIUM