Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

LIDELSE - betydning & formål
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Lidelse-betydning-&-formål-Annie-Besant

LIDELSE - betydning & formål (10 af 10)


Lidelse er ikke altid det, man tror, den er. Det, der piner, plager og nedbryder personlighedens liv, er ofte en befriende faktor, hvis lidelsen forstås rigtigt.

LIDELSE - betydning & formål (10 af 10)

Lidelse som sjælens frie valg

 

Men mennesket vokser videre mod lyset. Det bruger lidelse som et redskab til at nedbryde bindingen til de næsten usynlige karaktersvagheder i personligheden, som selv sjælen kan være blind for. Mennesket på dette udviklingsniveau betragter lidelse som en barmhjertig måde at give oplysning om de resterende subtile svagheder, og det ved, at det sker for dets egen skyld.

Efterhånden som menneskets viden vokser, vil det indse, at de værste fjender ikke befinder sig i det ydre, men at problemet er indre blindhed. Indre blindhed medfører, at man ikke ser, hvorfra faren kommer, og man har naturligvis ikke viden om det, man ikke ser. Når man falder, og ved hvorfor man faldt, er problemet ikke så stort. Men når man falder, og ikke engang ved, at man er faldet, glæder modstandskræfterne sig. Men hvis faldet medfører lidelse, er lidelsen velkommen, for den fortæller om faren, og den kan åbne øjnene for den fejl, der er begået. Derfor er lidelse velkommen som en advarsel og som et redskab, sjælen kan bruge til karakterforvandling. Lidelse kan derfor betragtes som kirurgens kniv, der skærer det syge væv væk. Lidelse skal derfor ikke betragtes som en fjende, men som en ven.

Lidelse har også en anden funktion, men her er det et spørgsmål om sjælens frie valg. Det er meningen, at sjælen skal opbygge styrke – ikke for sin egen skyld, men for at kunne hjælpe i verden. Det menneske, der indser, at det skal leve for andre og desuden erkender, at man kun kan lære at leve for andre, hvis man har indre styrke, vil selv opsøge lidelse, for kun på den måde er det muligt at lære udholdenhed. Det vil vælge lidelse, for kun på den måde kan man lære tålmodighed. Mennesker, der sjældent lider, vil altid være svage. Kun under kampens stress og lidelse kan man lære udholdenhed, selvom man ikke må glemme, at kamp er et tegn på svaghed. Er man ikke stærk, skal man lade være med at kæmpe, men man kan kun opnå den styrke, man har behov for til at kæmpe via kamp og lidelse. Styrken vil gradvist blive en sjælskvalitet, og den, som tidligere var bange for at kæmpe, vil få den nødvendige sindsro og styrke.

Endelig er det vigtigt at forstå, at sjælen selv vælger lidelse for at lære medfølelse. For selv den stærkeste sjæl er nytteløst, hvis den ikke har lært medfølelse. Tværtimod ville den stærke sjæl være temmelig farlig, hvis den fik stor styrke, men manglede medfølelse – hvis den havde lært at akkumulere kraft, mens ikke havde lært at styre kraften. Kraft, der kun er stærk og ikke medfølende, nedbryder i stedet for at løfte. Sjælen ville skade, der hvor den ønskede at hjælpe, og måske ødelægge, hvor den ønskede at opløfte. Jo stærkere en sjæl er, jo mere vil den opsøge lidelsen, for alene ved at opleve, hvordan det føles at lide, kan den lære at føle og føle med andre. Af sin egen lidelse lærer sjælen, hvordan verdens lidelser kan helbredes. Det er den eneste måde, mennesket er i stand til at lære. Ikke ved at iagttage lidelse i omgivelserne, men indefra. Mennesket er nødt til at lade medfølelsen spire frem på grundlag af de lidelser, som er resultatet af dets egen ufuldkommenhed. Det er de sten, der anvendes til at opføre åndens fuldendte tempel. Til sidst vil der ikke være lidelse, men bygningen er opført af lidelsens sten. Det er årsagen til, at disciplen vælger ”smertens vej”, for kun ved selv at opleve lidelse og smerte kan man lære ægte medfølelse.

Sådan er lidelsens betydning og formål, selvom man uden tvivl kan give mange andre eksempler. Her er der kun givet nogle få men indlysende eksempler, som kan være nyttige at fortælle andre, når de møder modstand og lidelse i livet. Men er det slutningen på udviklingen? Er det sjælens endelige skæbne? Er lidelse ikke andet end et redskab for sjælen? Er lidelse åndens naturlige tilstand? De der mener, at lidelse og sorg er slutningen på alting, tager alvorligt fejl. Åndens tilstand er lyksalighed, ikke sorg og lidelse. Ånden lever i glæde, ikke i smerte. Ånden er fred, ikke kamp. Essensen af alt er kærlighed, glæde og fred. Lidelsens vej er midlet, ikke målet. Smertens vej er vejen, ikke slutningen. Universet er opstået af salighedens, kærlighedens, fredens og glædens urhav, og ånden er skabt af det samme stof. Derfor repræsenterer den oprindelige tilstand menneskets arv. Lidelse hører udelukkende til de legemer, ånden har iført sig – ikke til menneskets essentielle natur.

Glem det aldrig i livets kampe! Tillad hverken at lidelse slukker glæden ved livet, eller at forbipasserendes bekymringer gør det. Lidelse går over. Lyksalighed er evig, for lyksalighed er guddommelighedens inderste essens. Efterhånden som sjælen udvikler sig, efterhånden som sjælen får større frihed, erstattes kamp med fred, ​​og glæde træder i stedet for lidelse. Se på mestrenes ansigter. De er faktisk mærket af lidelse, men af lidelser, der er overvundet. Derfor udstråler de styrke, sympati, medfølelse og en dyb og uendelig glæde. Universet er lyksalighed. Menneskehedens mål er lyksalighed. Og alle former for lidelse er en meddelelse om, hvordan sjælen vinder sin frihed. Udviklingsvejens mål er ​​en fred, der overgår enhver forstand.

Artikel-Lidelse-betydning-&-formål-Annie-Besant
Download-fil: LIDELSE - betydning & formål - Annie Besant


Artikel-Lidelse-betydning-&-formål-Annie-Besant
Læsefil med vendbare sider: LIDELSE - betydning & formål